Etik højner pædagogers status

En professionsetik kan forklare omverdenen, hvad pædagoger samlet set står for. Pædagogerne kan selv bruge den til at holde hinanden op på, hvad de vil kendes og anerkendes for.

Sådan en etisk forpligtelse for pædagoger ligger der nu et forslag til. Forslaget skal diskuteres og kan blive vedtaget på BUPL's kongres i december.

Jørgen Husted, lektor, mag.art. ved Institut for Filosofi ved Århus Universitet har været med i processen for at få skabt en pædagogetik. Han har skrevet bogen 'Etik og værdier i socialt arbejde' og er ikke i tvivl om, hvorfor pædagoger skal have en professionsetik.

"Det er vigtigt, at man udadtil signalerer, hvordan man vil opføre sig. På den måde skaber man tryghed og tillid. I de sager, vi har set om omsorgssvigt i nogle familier, er det vigtigt, at pædagogerne har en professionsetik, så de over for forældre, politikere, forvaltninger og andre kan gøre det helt klart, hvad man kan forvente af pædagogerne, og hvad man ikke kan forvente," siger han.

Desuden mener Jørgen Husted, at pædagogerne igen skal påtage sig opgaven at opdrage og danne børn og unge. En dimension, som har været ude af faget i nogle år, men som han med glæde ser, at pædagogerne har taget op igen i arbejdet med det etiske grundlag.

"I grundlagets målsætning kan man se, at nogle begreber handler om opdragelse, og det er fint at sige højt, at man vil lære børnene regler for samvær og opførsel. Samtidig er det også gjort klart, at pædagogerne forholder sig til, hvilke værdier deres arbejde skal bygge på. For eksempel er ord som dannelse og livsduelighed ikke nogen, pædagoger brugte for bare et par år siden. Men nu står de i det professionsetiske grundlag," siger han.



Et bedre liv. Når pædagogerne tager dannelse med ind i den pædagogiske hverdag, er det for Jørgen Husted det samme som at sige, at pædagogernes arbejde ikke kun handler om pasning.

"Man kan se det i BUPL's logo med den store og den lille hånd, hvilket viser, at den voksne tager det lille barn i hånden og siger: 'Kom du med mig'. Hvilken vej, pædagogerne så vælger at gå, har både børn og forældre krav på at vide. Derfor må de komme med et bud, som de nu har gjort i den etiske forpligtelse," siger han.

Jørgen Husted mener, at dannelse går ud på at anerkende, at der er måder at leve sit liv på, som er bedre end andre. Det er en grundtanke i al slags pædagogik, og det handler om værdier, som pædagogerne må forholde sig til.

"Mange pædagoger har ikke været så meget for at sige, at de danner mennesker. De har holdt sig til pædagogiske teorier og videnskabelig forskning, men teorierne fortæller kun, hvad der er hensigtsmæssigt: 'Hvis du vil have et kompetent barn, skal du gøre sådan og sådan'. Værdier derimod kan man ikke avle i et laboratorium. Forskerne kan ikke sige, hvad der er godt her i livet, hvad der er skidt, og hvad der er værdifuldt. Men indtil for nylig har pædagogerne holdt sig til den psykologiske videnskab og har baseret pædagogikken og opdragelsen på det, der nu lige var moderne hos psykologerne," siger han.

Helt grundlæggende kan man ikke være pædagog, hvis man ikke anerkender, at der måder at leve på, som er bedre end andre, fastslår Jørgen Husted.

"Hvis man ikke har det sådan, bliver det jo ligegyldigt, hvad man gør ved børnene. Hvordan kan man opdrage børn, hvis man ikke mener, at noget er bedre end andet? Og så har man også ansvaret for at sige højt, hvad det er, man lægger vægt på. Etikken er kommet stærkere ind i billedet, fordi mange har opdaget, at de har det ansvar, og at de skiftende pædagogiske retninger ikke altid slår til og ikke tager højde for alt det, som ligger i opdragelsen og i dannelsen. De tager slet ikke højde for værdier, pligter og idealer," siger han.



At bevare sjælen. Jørgen Husted mener, at der nu går en bølge af etik og værdier i arbejdet gennem mange omsorgsfag. Det sker, fordi velfærdssamfundet er under pres. Alt det, som pædagoger, lærere og socialarbejdere gør, skal måles og vejes. For eksempel har man taget dannelse ud af skolens formål, og det, der før var midlet, nemlig at uddanne, er nu blevet målet. Det sker, fordi man skal kunne sammenligne, hvad man får for pengene, mener Jørgen Husted.

"I alt for lang tid har de udøvende i de forskellige fag inden for det offentlige ladet sig overraske, og de har gjort, hvad regnedrengene har bedt dem om. Pædagogerne har forsømt at sige, at vil man kun have pasning, så er det ikke nødvendigt, at man har ansat uddannede pædagoger. Nu begynder både lærere og pædagoger at gøre opmærksom på, at politikerne er nødt til at overveje, hvilke mennesker der kommer ud af det. Etikken kommer ind i billedet, fordi man har brug for at vise, at jobbet som pædagog også indebærer, at man tager ansvar for menneskers liv på andre måder. Og så er det jo også for at bevare sjælen, at man nu siger, at der er noget, man ikke kan give køb på. At man ikke bare vil være børnepasser," siger han.

Det er glædeligt, mener Jørgen Husted, at pædagogerne med formuleringerne i etikforslaget nu har fundet ud af, at de har et ansvar for at opdrage og danne børnene.

"Det er nyt, at pædagoger tænker, at det er deres ansvar at byde ind i forhold til værdierne. Men straks møder de jo så det næste problem: Der findes ingen facitliste, når det handler om værdier. Man kan kun sige, at man har nogle bud på, hvilke værdier man bygger sit virke på. Når man gør det, siger man samtidig, at man har en væsentlig profession, fordi man giver værdier videre," siger han.



Etisk hjul. Når pædagoger arbejder med værdier og etik i det pædagogiske arbejde, bliver de opmærksomme på, at de ofte står over for etiske dilemmaer, hvor det ikke står klart, hvad der er løsningen eller det rigtige at gøre. Professionsetikken kan være en vigtig hjælp i de situationer, hvor der er modstridende interesser.

En yderligere hjælp er det etiske hjul, som Jørgen Husted har opfundet. Det er tænkt som et redskab til at analysere etiske dilemmaer. Hjulet hjælper med at komme hele vejen rundt om et problem. Det er nødvendigt, hvis man vil være sikker på at tage så etisk korrekte beslutninger som muligt, mener Jørgen Husted.

"Som pædagog er man både kontrollant for den offentlige mening og hjælper. I sammenstødet mellem de to roller løber man ind i etiske problemer og etiske dilemmaer, hvor man - uanset hvad man gør - gør noget, der er forkert. Derfor skal man tænke tingene ordentligt igennem, så man bliver mere sikker på, hvad man kan forsvare eller ikke kan forsvare. I det mindste kan man forbedre sin beslutning og handlemåde," siger han.

Hjulet tager udgangspunkt i, at pædagoger skal tage hensyn til pligter, konsekvenser og idealer. Når man analyserer et problem med hjælp fra hjulet, kan man hoppe på, hvor man vil, bare man kommer omkring pligter, konsekvenser og idealer.

"Når man tvinges til at tænke på den måde, er der meget, som man ikke umiddelbart tænker over i dagligdagen. Det er nemt at blive rundtosset, når man skal tænke på alle parter i en sag, og principper som retfærdighed, respekt og idealet om, at man vil være en god pædagog, kan støde sammen," siger Jørgen Husted.

I mange professionsetikker er der kun pligter. Det gælder for eksempel lægernes profession, som ikke tager højde for konsekvenserne af beslutningerne. Det er meget uetisk, mener Jørgen Husted.

Pædagogerne har traditionelt forholdt sig mere til konsekvenserne af det, de gør.

"Men det er ikke nok at sige, at jeg 'føler' sådan og sådan, og derfor handler jeg sådan. Man har pligter, og der er konsekvenser af det, man gør. Der er også 'plejer', som man kan høre som et argument for at gøre et eller andet, men det er et lige så dårligt et argument som 'føler'," siger han.

Det kan tage tid at analysere etiske dilemmaer, men det er nødvendigt at diskutere dem, hvis man skal blive bedre til at komme med et kvalificeret bud på, hvordan de kan tackles. Jørgen Husted har dog en god nyhed:

"Når man først har prøvet det et par gange, så er det ligesom at cykle. Når man først kan det, behøver man ikke at tænke så meget over det."



Hvad vejer tungest? Tavshedspligten er en af de mange pligter, som pædagoger har. Men det er nemt at komme i et dilemma mellem at overholde tavshedspligten og pligten til at hjælpe et barn, som har fortalt om vold eller omsorgssvigt, fordi man har lovet barnet ikke at sige betroelserne videre.

"Der er mange sager for tiden med børn, der er blevet svigtet. Og de kommer op, fordi de professionelle ikke har set i øjnene, at man står over for et etisk problem og skal behandle det som et sådant," siger Jørgen Husted.

Der findes forskellige filosofiske retninger, som lægger vægt på enten pligt, konsekvenser eller idealer, men Jørgen Husted mener, at pædagogetik er både pligtetik, nytteetik og dydsetik, og det symboliserer hjulet.

"Det vejer for eksempel tungt, at man har lovet ikke at sige noget, og at man har tavshedspligt. Men man skal jo også overveje, at det måske vil føre til noget skidt, hvis man undlader at sige noget videre. Man kan overveje, om det er fejt, hvis man holder sig til tavshedspligten, men er det et ideal at være fej? I dagligdagen kan pædagoger ikke udelukke det ene frem for det andet, når de skal tage i betragtning, hvordan de agerer og behandler andre mennesker. I sidste ende må man afgøre med sig selv, om det er pligt, konsekvenser eller idealer, som vejer tungest, når man skal finde en løsning, man kan leve med," siger han.





Den etiske lektor

Jørgen Husted er lektor, mag.art. i filosofi ved Institut for Filosofi ved Århus Universitet. Han er tidligere medlem af Det Etiske Råd, forfatter til bøger om blandt andre Søren Kierkegaard og

Ludwig Wittgenstein samt medforfatter til 'Vor tids filosofi' og 'Politikens filosofileksikon'.

Jørgen Husted har været involveret i processen med at få lavet et etisk grundlag for pædagogprofessionen, og tidligere har han også være med til at lave et etisk grundlag for lærerne og socialpædagogerne.



Etisk grundlag for pædagoger

Pædagoger bruger ikke bare deres faglige viden i arbejdet. Pædagoger må også forholde sig til værdier, når de skal vurdere og handle i en situation. Med andre ord er der meget etik i pædagogers arbejde.

Nu har BUPL sammen med medlemmerne lavet et forslag til etisk grundlag for pædagoger. Det skal synliggøre de værdier, som er væsentlige, når man arbejder med børn, unge, voksne og deres familier. Det etiske grundlag skal være med til at støtte dialogen mellem pædagoger om, hvordan arbejdet bliver gjort så godt som muligt.

Forslaget til det etiske grundlag kan blive vedtaget på kongressen i december 2010. Det er sendt ud med Børn&Unge nr. 16/2010. Det findes også på

www.bupl.dk (se under pædagogik).