Brug hjernen lidt smartere

Børn skal lære at være hjernesmarte. Men hjernesmarte børn forudsætter hjernesmarte voksne, mener sociolog og forfatter Anette Prehn. Hun har skrevet bogen ’Hjernesmarte børn’ for at gøre voksne opmærksomme på, at pilen også peger på den voksnes adfærd, når børn bliver kede af det eller frustrerede.

»Voksnes adfærd kan være vældig hjerneklodset, uden at vi ved det,« siger Anette Prehn.



Hvad vil det sige at være hjernesmart?

»Det at være hjernesmart vil sige at kunne skyde genvej i hjernen – at vide nok om hjernens logikker til at benytte sig af genvejene. Når vi ikke kender hjernens logikker, kan vi komme til at styrke stier i hjernen, vi reelt ønsker at svække.«



Hvordan kan vi skyde genvej i hjernen?

»Mange voksne bruger ’stopklodsen’. Det er, når man bruger væk-fra-sprog og nøjes med at sige til børnene, hvad de ikke skal. Man får ikke omdirigeret opmærksomheden til det, man vil styrke i barnets hjerne. Når vi fra starten kommunikerer det, vi vil fremme, bruger vi ’hen-imod-sprog’ eller ’stifinderen’. ’Rumlerillen’, der ligesom rumlerillen på en motorvej minder mig om, at jeg skal rette bilen op, er en blanding, hvor man træner sig op til at bemærke væk-fra-sprog og supplerer det med hen-imod-sprog som fx: ’Du må ikke drille. Husk respekten. Det gør det sjovere at være her’.«



Hvorfor må man ikke bede børn om at lade være med at drille?

»Det er rigtigt hjerneusmart at blive i væk-fra-sprog og sige ’du må ikke drille’. Hjernen sletter abstrakte ord som ’ikke’, og man minder derfor barnet om at ’drille’. I de situationer misser vi en gylden mulighed for at tage barnet i hånden og hjælpe det med at trampe stier i hjernen, som er mere nyttige.«



Du advarer mod, at børn lærer at få luft for deres vrede. Hvorfor må man ikke rase ud?

»Når vi er vrede, tager amygdala, et lille center i hjernen, magten over os. Jeg forsøger selv at forkorte den tid, min amygdala er i sort, for så længe jeg går med min vrede, så øges sandsynligheden for, at jeg gør det samme næste gang. Vi tænker måske ’bare ras ud og gå hen og spark på klatrestativet’. Men det tramper ingen ny sti i hjernen hos barnet, og det øger sandsynligheden for, at næste gang barnet bliver vred, så reagerer det med at have lyst til at sparke igen.«



Om bogen

’Hjernesmarte børn – styrk dit barns hjerne for livet (og bliv selv klogere)’ af Anette Prehn. Forlaget People’s Press, 250 sider, vejl. pris 250 kr.



Hvem er forfatteren?

Anette Prehn er sociolog, forfatter, foredragsholder og entreprenør i Center for Brain-Based Leadership and Learning. I bogen oversætter hun hjerneforskning til almindeligt hverdagssprog og kommer med metoder, der kan gøre samspillet med børn bedre og give børnene en værktøjskasse, så de bliver mere modstandsdygtige over for de knubs, livet giver.