FORÆLDREKLAGER: Massiv stigning i forældreklager

Kommunernes pædagogiske konsulenter og børne- og ungechefer er sjældent helt enige om pædagogiske virkemidler og spørgsmål, men for en gang skyld er de alle over en bred front enige om én ting. Nemlig at forældre til børn i daginstitutioner klager som aldrig før, og at antallet af både skriftlige og mundtlige klager over pædagoger og dagligdagen i daginstitutionerne stiger eksplosivt i disse år. 

Nogle af klagerne har tilsyneladende baggrund i dybe og svære overvejelser om den hverdag, som de enkelte forældre møder i daginstitutionen, og disse klager er som ofte resultat af velovervejede indsigelser og dybsindig argumentation. 

Men det er de sjældne, mener den halve snes pædagogiske konsulenter og børne- og ungechefer, som Børn&Unge har talt med. Andre klager har et indhold, som synes malplaceret og direkte spild af tid - dette ikke sagt med direkte tale, for pædagogiske konsulenter er pæne folk, men vendinger som "den nye forældregeneration" og "den individuelle livsform" går igen, når de kommunale embedsmænd skal forklare de klager, de som sagkyndige skal kommentere og sende videre enten i det politiske system eller op i den kommunale ledelse.

»Forældre klager som aldrig før, men på den anden side - det gør vi andre jo også. Vi finder os ikke i noget. Føler vi os uretfærdigt behandlet af forsikringsselskabet eller kommunen, så brokker vi os, og samme mentalitet går igen hos forældregenerationen. Hvis vi ikke får den service, vi forventer, så klager vi,« siger børn- og ungechef i Slagelse Kommune Hans-Erik Larsen. 

Hans forvaltning modtager cirka en klage om ugen over pædagoger, medhjælpere eller ledere, som ikke lever op til forældrenes krav. Og klagerne bliver taget alvorligt. Som det væsentligste ser kommunen det som sin opgave at gå i dialog med parterne og ad den vej opnå en bedre grad af forståelse.

»Nogen gange skal der bare en hurtig bemærkning til i travlheden fra en pædagog, før forældrene sætter sig ned og forfatter en klageskrivelse. I den situation er det vores opgave at få parterne til at mødes i fordragelighed,« siger Hans-Erik Larsen.



Uden syn på helheden. Et stort antal klager fra forældre bygger på, hvad de pædagogiske konsulenter kalder "individualistiske holdninger". 

"De ser udelukkende på deres eget barn, og de fatter ikke, at en daginstitution faktisk kun kan fungere som et fællesskab," fortæller de pædagogiske konsulenter samstemmende - og de tilføjer også, at der selvfølgelig bliver taget store hensyn til det enkelte barn - men at fællesskabet er en pædagogisk grundpille, som ikke er til diskussion. Men denne pædagogiske holdning bliver stadig udfordret af en sværm af forældreklager, som åbenlyst og uden blusel tager udgangspunkt i eget barn.

»Klagerne fra forældrene kræver, at pædagogerne går i dialog om deres faglighed - at de så at sige forsvarer, hvad de egentlig går og gør til dagligt. Pædagogerne skal turde at sige, at her på stedet har vi altså besluttet at gøre sådan og sådan, fordi det er bedst for alle børn i institutionen.«

»Forældrene står nærmest på tæerne af pædagogerne, og det sker af og til, at forældre f.eks. klager over, at deres tre-årige barn ikke er kommet med på tur sammen med de femårige. Forældrene føler sig snydt på barnets vegne, og derfra er der ikke langt til en mulig klage,« siger pædagogisk konsulent i Svendborg Kommune Inge Lise Madsen. Sidste år modtog Svendborg Kommune med sine 43 institutioner omkring 10 skriftlige klager.

Klagerne fra forældrene kan have karakter af et velhaversyndrom, hvor det er de bedst uddannede og mest formåede forældre, som sætter sig til computeren for at nedfælde deres klager, mener Inge Lise Madsen. Men hun understreger også, at nogle af klagerne fra forældrene kan være ganske relevante og velovervejede:

»Vi fik for et års tid siden en del klager fra forældre i en daginstitution, hvor forældrene igennem halvandet år havde været utrygge ved at aflevere deres barn. Først da forældrene fik talt sammen, gik de sammen om en klage. Og det er en relevant baggrund at klage på,« siger Inge Lise Madsen.



Hundelopper og støv i krogene. Nogle pædagoger oplever, at forældrene opfører sig direkte aggressivt, hvis der er et eller andet, de er utilfredse med. Pædagogisk konsulent i Århus Kommune Ulla Skaarenborg har eksempler på forældre, som vil diskutere den pædagogiske afvikling af hverdagen - højtråbende og anmasende klokken 17 om eftermiddagen - for derefter at blive afvist. Eller som skriver til forvaltningen for at klage over hundelopper i børnetøjet og støv i krogene i institutionen.

Andre institutioner har modtaget klager over lus, børneorm, tynd mave, hyppige forkølelser, for røde kinder i frostvejr, gulerødder i madpakken, som ikke blev spist, og våde Trikker-støvler, oplyser de pædagogiske konsulenter. For nu blot at nævne nogle få klagepunkter, for forældre klager over stort set alt.

»Det virker som om, pædagogerne nogen gange er bange for forældrene, som ikke kender spillereglerne i daginstitutionen. De blander sig i forhold, som de ikke har kendskab til, og de forstår ikke, at pædagogikken ikke er indrettet på forældrenes præmisser. Og de hører ikke efter, når pædagogerne forsøger at forklare, hvilke vilkår arbejdet i institutionen er underlagt.

»"Den nye forældregeneration" virker temmelig selvoptaget, og de betragter børnehaven eller vuggestuen som et serviceorgan. Og det er det ikke. Virkeligheden er altså helt anderledes. Vi må derfor ofte indgå "sociale kontakter" med de forældre, som klager, for på den måde at opnå et resultat gennem dialog. Vi har selv lært de unge at stille krav, og de er nu blevet forældre, så vi bærer selv en del af ansvaret for, at vi modtager flere klager,« mener pædagogisk konsulent Ulla Skaarenborg, som netop har taget initiativ til et cafemøde med kommunens pædagoger om "den nye forældregeneration".



Forældrene kræver kvalitet

Også Foreningen af forældre med børn i daginstitution, FOLA, kan mærke, at forældre til småbørn klager betydeligt mere i dag end tidligere.

»Vi modtager et stigende antal henvendelser fra forældre, som ikke er tilfredse med deres barns hverdag i institutionen,« siger bestyrelsesmedlem Ib Bjergvang fra FOLA. Især efter den borgerlige regering er kommet til, presses der ifølge Bjergvang flere børn ind i daginstitutionerne, og det bekymrer mange forældre.

»Men vi kan også mærke, at forældrene ikke har samme tid til børnene som tidligere. Derfor stiller de større krav om, at tingene skal være perfekte i børnehaven. Samtidig er forældrene blevet bevidste om, at de har mulighed for at klage, og denne ret benytter en del sig af,« siger Ib Bjergvang.