Sådan skaber I en god evalueringskultur

Skab tillid og tryghed blandt deltagerne, hav struktur i processen, og at husk at følge op på tiltag. Der er en række fællestræk, som alle institutioner kan bruge til at skabe en god lærings- og evalueringskultur. Få inspiration her.
Pædagog i diskussion

Skab faglige refleksioner og gode læringsmiljøer. Sørg også for, at institutionen har en tryg og tillidsfuld atmosfære. 

Sådan lyder et udpluk af ledernes største opgaver i forbindelse med den styrkede pædagogiske læreplan. Og hvordan skal de så gøre det? Det findes der ikke et entydigt svar på, for indsatsen skal passe til den enkelte institution og de børn og voksne, som skaber hverdagen i den.

Det siger Andreas Hougaard, der er seniorkonsulent hos Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og blandt andet beskæftiger sig med, hvordan man skaber en god evalueringskultur i dagtilbud. 

Strukturerede processer

Der er dog en række fællestræk, som kendetegner en god evalueringskultur. De handler bl.a. om at have strukturerede processer.

I de fleste fag vender man løbende tingene i hverdagen – man kan kalde det hverdagsevaluering – men det handler om at arbejde mere struktureret,« siger han og uddyber: 

»Man kan have forløb, hvor man arbejder sig frem i forskellige faser, hvor man definerer et mål, og hvilke tegn man kan se på, at der er sket noget. Man skal på forhånd have en idé om, hvad man skal holde øje med for at konstatere, at man er kommet nærmere målet. Og det er helt afgørende, at man følger op og justerer sine indsatser på baggrund af, hvad man har lært gennem evalueringen.«

Husk opfølgning

Lederen er helt central i forhold til først at definere, hvad der skal evalueres, og dernæst i forhold til at tilrettelægge processen, analysere den og følge op på processen.

Det er en god idé at gøre det som et samlet forløb, hvor man har blik for, hvilken læring man får, og hvordan der skal følges op, forklarer Andreas Hougaard. Det sidste er vigtigt, for det er ikke en selvfølge, at evalueringen fører til noget.

»Da vi gennemførte en undersøgelse af evalueringer i dagtilbud, så vi flere eksempler på, at evalueringerne var godt forberedt, men at der ikke altid blev fulgt op,« fortæller han.

Afgørende med trygt og tillidsfuldt miljø

Det betyder dog ikke, at arbejdet har været forgæves. »Selve det, at man forbereder et pædagogisk forløb og evalueringen af forløbet, kan være med til at skabe et fokus, men det ville være bedre, hvis opfølgningen var mere gennemtænkt,« siger han.

Evalueringer er en væsentlig del af at skabe et professionelt læringsmiljø. Det handler blandt andet om at benytte sig af relevante redskaber og teknikker, men det vigtigste er, at lederen er i stand til at skabe et trygt, tillidsfuldt miljø, siger Andreas Hougaard.

»Det gode læringsmiljø for pædagogisk personale skaber man blandt andet ved at arbejde med systematisk afprøvning. Men det handler også om, at der skal være gensidig tillid mellem leder og personale. Det skaber man blandt andet ved at have tolerance over for fejl,« siger han.

Brug jeres vidensressourcer

Der skal dog mere til. 

»Professionelle dialoger handler også om at få tilført ny viden til personalegruppen. Det kan både være fra eksterne og interne personer. Man skal bruge de vidensressourcer, der er adgang til,« siger Andreas Hougaard. 

Når man inddrager ny viden, skal lederen være opmærksom på at skabe forbindelse mellem teori og praksis. 

»Faglige refleksioner kan både blive for abstrakte og for konkrete. Den gode faglige dialog skaber forbindelse mellem det abstrakte og det konkrete. Så hvis man tager udgangspunkt i teori, skal man undersøge, hvordan det kan bruges i hverdagen. Hvis man omvendt tager udgangspunkt i et konkret eksempel, skal man forsøge at brede det ud og spørge, hvad eksemplet generelt kan være et tegn på,« siger Andreas Hougaard.

Relevant for medarbejdere og børnegrupper

Samtidig er det basalt væsentligt at overveje, hvor i institutionen en indsats er relevant. »Da vi undersøgte evalueringspraksis i dagtilbud, så vi flere gode eksempler på, at ledere og medarbejdere havde udvalgt fokuspunkter for enkelte medarbejdere.

Andre steder var de generelt gode til at arbejde med evalueringsredskaber, der sikrer, at man stiller sig selv en række relevante spørgsmål undervejs i arbejdsprocesserne. Man skal gøre det, som passer til det, man gerne vil opnå,« siger han.

Andreas Hougaard pointerer, at evalueringer altid skal have udgangspunkt i børnegruppen. 

»Det er vigtigt at forholde sig til, om der er et modsætningsforhold mellem de mål, man sætter op – eller de krav, man møder udefra – og opmærksomheden på børnegruppen, og man skal reagere på de tilbagemeldinger, der er fra arbejdet med børnene,« siger seniorkonsulenten fra EVA.

5 gode råd i arbejdet med evalueringskultur

Andreas Hougaard fra EVA giver her gode råd til, hvordan I kan arbejde med at skabe en god evalueringskultur:

1. Forsøg at skabe gensidig tillid mellem leder og personale. Det gør I blandt andet ved at have tolerance over for fejl.

2. Arbejd struktureret. Definér mål, og hvilke tegn der kan indikere, at der er sket en forandring.

3. Følg op på baggrund af, hvad I har lært gennem evalueringen.

4. Tag udgangspunkt i børnegruppen. Passer målene ikke til børnegruppen, er de forkerte.

5. God faglig dialog skaber forbindelse mellem det abstrakte og det konkrete.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.