Inklusion af flygtningebørn: 5 ting, som I skal være opmærksomme på

Ny forskning fra fem europæiske lande, herunder Danmark, har samlet erfaringer fra praksis og viden fra eksisterende forskning om inklusion af flygtningebørn i daginstitutioner og skoler.

Den helt store udfordring er at finde pædagogisk balance mellem på den ene side at have fokus på flygtningebørns potentielt voldsomme og traumatiske oplevelser og på den anden side have øje for børnenes muligheder og ressourcer. Det forklarer Iram Khawaja, lektor i pædagogisk psykologi på DPU, Aarhus Universitet, og en af de danske forskere bag projektet.

”Den balance er slet ikke nem. For her er et felt, hvor man hurtigt kan komme til at overfokusere eller overproblematisere noget i sin velmenende intention om at gøre en ekstra indsats,” siger hun.

5 punkter til opmærksomhed og refleksion

Forskerne kommer hverken med en model eller en færdig opskrift på, hvordan man bedst inkluderer flygtningebørn. Men forsker Iram Khawaja anbefaler pædagoger at have fokus på en række vigtige punkter og reflektere og diskutere ud fra dem i egen praksis. Her får I fem af forskerens pointer: 

1. Vend fokus fra traumerne

”Børn, der kommer med flygtningebaggrund, har selvfølgelig noget med sig i bagagen, som kan være svært og traumatisk. Men det er vigtigt ikke kun at fokusere på den del, men også på børnenes resiliens. At de er i stand til at komme videre derfra. Ikke alle børn er lige traumatiserede, men der kan være en tendens til at sygeliggøre alle flygtningebørn og tænke, at ’det også er synd for dem’. Ret også fokus på børnenes muligheder og evne til at omstille sig.”

2. Tilpas rammerne til barnet

Vi ser ofte, at pædagoger har meget fokus på det enkelte flygtningebarn, og hvordan barnet skal tilpasse sig institutionens rutiner. Men vi får ikke set så meget på, hvad daginstitutionen er for en ramme for barnet. Det er ikke kun barnet, der skal tilpasse sig. Vi bliver nødt til at se på, om skolen eller daginstitutionen kan gøre noget anderledes for, at børnene kan føle sig set og mødt, uden at de hele tiden skal være i den position, at de skal tilpasse sig.”

3. Sæt gang i nonverbale lege

”Sproget er en af de store barrierer, der kan være i starten for børn med flygtningeerfaringer. Tænk i at igangsætte lege, hvor sproget ikke er bærende. Brug det nonverbale og kropslige i aktiviteter, som tager højde for børn, som ikke kan sproget fra starten.”

4. Hav fokus på familiens usikre situation

”Pædagoger har ofte meget fokus på børnenes flugterfaringer, men at skulle etablere sig i et nyt land kan også være meget udfordrende. De samfundsmæssige betingelser og den usikkerhed, som det at være flygtning er præget af, har også betydning for børnene. Som professionel er et fokus på familiens aktuelle livsomstændigheder vigtigt. Selvom det ikke børnene, som skal til kommunen osv., så mærker de ofte forældrenes usikkerhed, utryghed og frygt.”

5. Diskrimination kan påvirke børnene

”Som flygtning har man ofte følelsen af, at man som familie og som gruppe er marginaliseret i samfundet. Man har ikke de samme rettigheder som andre, og man oplever forskelsbehandling, og det kan fylde meget for nogle børn. En bredere opmærksomhed på den samfundsmæssige situation, som børn med flygtningebaggrund lever i, er vigtigt.”