Forskning: Musik styrker hjernen (eller også er det omvendt)

Børn med sans for detaljer i melodier og rytmer husker bedre end børn, der har svært ved at lytte sig til små ændringer i et stykke musik. Spiller børnene selv musik, er deres arbejdshukommelse endnu bedre.

Det viser Masseeksperimentet, som hvert år sætter fokus på et naturvidenskabeligt emne.

I skoleåret 2016-17 var målet at finde ud af, om man bliver klogere af at lytte til og spille musik. I en quiz skulle 20.000 elever fra 2. til 9. klasse lytte sig frem til, om der skete små variationer i 12 korte melodier og rytmer. I en anden test skulle de gentage en række tal, som blev vist på en skærm.

Bedre arbejdshukommelse

Det viser sig, at børn, som spiller musik, kan huske flere tal end deres kammerater. Noget tyder på, at musik styrker arbejdshukommelsen. 

Jazzbassist, professor og hjerneforsker Peter Vuust er ikke i tvivl om, at musik og arbejdshukommelse hænger sammen, men Masseeksperimentet fortæller dog ikke, om børn får en bedre arbejdshukommelse af at spille musik, eller om de spiller musik, fordi de har en god arbejdshukommelse.

»Arbejdshukommelsen er en del af vores auditive hukommelse, og man kan forestille sig, at den er bedre hos musikere, fordi der skal en god arbejdshukommelse til at blive god til at spille,« siger Peter Vuust, som leder Center for Music in the Brain på Aarhus Universitet.

Flere gevinster ved musik

Peter Vuust var med til at lave Masseeksperimentet, og han hæfter sig ved, at tallene i huskeøvelsen blev vist på en skærm uden lyd. Børnene kunne altså ikke bruge deres evne til at huske lyd under øvelsen.

»Musikere er vant til at afkode lyd, og hvis tallene var blevet læst op, kunne tonefaldet have afgjort, om børnene kunne huske tallene. Men de blev udelukkende præsenteret for tallene visuelt, og det viser, at hukommelsen gjorde, at musikbørnene var bedre til at huske rækkefølgen,« siger han.

Uanset om musik styrker arbejdshukommelsen, eller om børn spiller musik, fordi de har en god arbejdshukommelse, er der andre gode grunde til at bruge musik i pædagogisk arbejde, mener Peter Vuust.

Vi bevæges af musik

»Musik motiverer børn til at lære en masse, uden at de lægger mærke til det. De synger sig til alfabetet, og de lærer engelsk ved hjælp af musik og sang. Arbejdshukommelsen har svært ved at håndtere flere end ni informationer ad gangen, men fordi musik giver os noget at koble dem op på, kan vi pludselig huske 28 bogstaver. Vi lærer bogstaverne på den sjove måde og styrker samtidig indlæringshukommelsen med musik.«

Musik skaber også sammenhængskraft og regulerer vores humør. 

»Der findes næsten ingen børn, som ikke danser, synger og klapper til musik. Vi bevæges af musik, og vi bevæger os til musik, så hvis man vil have børn til at være fysisk aktive, skal man bare spille rytmisk musik. Når de så skal køles ned, spiller man blot mindre rytmisk musik,« siger professoren.

Livskvalitet på den lange bane

Pædagoger skal ikke spille musik for at gøre børnene bedre til noget andet.

»Musik er ikke kun et redskab for noget andet. Musik er en kvalitet i sig selv, og det vil være sørgeligt, hvis vi ikke bruger et redskab i børnehave og skole, som giver livskvalitet på den lange bane,« siger Peter Vuust.