Børns sprog og sociale forståelse hænger sammen

”Det er min,” udbryder den toårige og kigger surt på sin sidemakker, der har taget et stykke rugbrød fra den forkerte tallerken ved frokostbordet i vuggestuen. Den anden toårige kigger undskyldende tilbage og svarer;

”Jeg troede, det var min.”

Sætningen afværger en konflikt, og børnene gumler videre.

Den lille sproglige udveksling mellem de to børn i vuggestuen stammer fra sprogforsker Ditte Boeg Thomsens observationer i forbindelse med hendes forskning i små børns brug af såkaldte ’synsvinkelsætninger’.

Ditte Boeg Thomsens forskning viser, at når børn begynder at bruge synsvinkelsætninger fra omkring to-årsalderen, får de ikke blot et sprogligt redskab til at fortælle andre om deres tanker. Sproget støtter også selve barnets forståelse af disse tanker.

Det nye studie påviser, at der er sammenhæng mellem forståelse af synsvinkelsætninger og udviklingen af social kognition gennem videnskabeligt stringente forsøg med 45 børn i to- og tre-årsalderen, og resultaterne er publiceret i det internationale videnskabelige tidsskrift ’Developmental Psychology’.

Genialt til at tale om uenighed

En ’synsvinkelsætning’ er en sproglig konstruktion, hvor en sætning om en idé (det var min rugbrødsmad) er del af en større sætning, der viser en bestemt synsvinkel på idéen, (jeg troede, at det var min rugbrødsmad).

Synsvinkelsætninger er på den måde et genialt redskab til at tale om en misforståelse eller en uenighed, fordi de kan udtrykke, hvordan tanker og adfærd hænger sammen. Den forståelse og at kunne udtrykke den sprogligt er central for børns sociale relationer, forklarer Ditte Boeg Thomsen.

”Hvis et barn ikke har det sproglige redskab, men fx kun kan sige ’det var min’, kommer barnet lettere i en konflikt med andre,” siger hun.

Ditte Boeg Thomsens forskning viser, at når børn lærer at bruge synsvinkelsætninger, bliver de mere følsomme overfor andres tanker. Og omvendt: Når børn begynder at forstå andres synsvinkler, bliver de mere motiverede for at bruge sproget til at forklare det.

”Sproget hjælper barnet til at finde fællestræk imellem de situationer, hvor der er forskel på virkeligheden og det, man selv eller andre tænker om den,” siger Ditte Boeg Thomsen.

Når børn tilegner sig brugen af synsvinkelsætninger, fordi de voksne og andre børn bruger dem, stabiliserer det deres forståelse af, at man kan have forskellige synsvinkler på ting
^{Ditte Boeg Thomsen}

Synsvinkelsprog forbedrer forståelsen

I forsøg har Ditte Boeg Thomsen og hendes forskerkollegaer undersøgt, om sproget gør en forskel for barnets forståelse.

I forsøget blev 76 treårige inddelt i grupper, der enten hørte eller ikke hørte en masse synsvinkelsætninger, når pædagogen snakkede med dem om situationer med overraskelser, tvivl og misforståelser.

Alle børnene fik de samme oplevelser, men de børn, der havde hørt synsvinkelsætninger undervejs, klarede sig efterfølgende bedre i den type test, hvor det gælder om at forstå egne og andres misforståelser.

”Forsøget peger på, at når børnene tilegner sig brugen af synsvinkelsætninger, fordi de voksne og andre børn bruger dem, stabiliserer det deres forståelse af, at man kan have forskellige synsvinkler på ting,” siger forskeren.

Pædagoger har kæmpe betydning

Det er små gradvise udviklinger i børns sociale forståelse, hvor der er masser af vaklen undervejs. I sådan nogle processer, der forløber over flere år, er der masser af mulighed for at påvirke, forklarer Ditte Boeg Thomsen:

”Når en pædagog sidder med et barn på hvert knæ og taler om en konflikt, har den måde, hun taler på, en kæmpe betydning. Altså om hun bruger sætningerne: ’Troede du, det var sådan’ eller ’du synes, sådan og sådan, men hun synes…’ De mikrosituationer påvirker udviklinger hos barnet, både den sproglige og den kognitive.”

Pædagoger bruger allerede masser af synsvinkelsætninger, når de taler med børn, fordi det er en helt naturlig del af sproget. Men fordi pædagoger ikke nødvendigvis altid er bevidste om synsvinkelsætningernes betydning, er det også sandsynligt, at mange ikke gør, vurderer forskeren.

Sprogudvikling kræver tid

Viden om de sproglige processer og samspillets betydning er vigtig for pædagoger, som arbejder med at understøtte børns sprog og deres relationer til andre, mener forskeren. De interaktionsformer, som børnene har behov for i både deres sproglige og sociale udvikling, kræver først og fremmest, at pædagogerne har tid, understreger forskeren.

”Jeg ville ønske, at sprogforskerne kunne stå sammen med pædagogerne for at overbevise politikerne om, at pædagogerne skal have tid i hverdagen til at gøre det, de ved, er godt for børnene.”

Sprogudvikling hos små børn handler overhovedet ikke om præstationer og eksaminer, understreger forskeren.

”Det handler om at give børnene gode sociale redskaber til at forstå andres tanker og følelser og til at udtrykke deres egne tanker og følelser. Når vi gerne vil styrke børns sprog, er det fordi, vi gerne vil give dem bedre livsmuligheder,” siger hun.

Læs mere i Børn&Unge nr. 1 2022.