Børnelidelse kan føre til angst og depression: Disse ting skal du være opmærksom på
Op til tre procent af alle børn lider af ufrivillig tavshed. Det kendetegner børnene, at de kun taler i bestemte sammenhænge, for eksempel med forældre og søskende. I andre situationer er de tavse.
Der er tale om lidelsen selektiv mutisme, som typisk bryder ud i tre- til seksårsalderen. Mange tror, at børnene er generte eller bare skal tage sig sammen, men de føler sig pressede til at tale og beskytter derfor sig selv ved at tie stille. Lidelsen er med andre ord styret af angst.
”Mange tænker, at det går over af sig selv, eller også gør de ikke noget, fordi børnene er svære at gå til. Men tavsheden koster. Selektiv mutisme kan have både faglige og sociale konsekvenser, og børnene har også større risiko for at udvikle anden angst og depression senere i livet, så det har stor betydning, at de får hjælp,” siger børneneuropsykolog og VISO-specialist Louise Torp Sørensen fra Taleinstituttet og Hjerneskadecenter Nordjylland. Hun har været med til at udarbejde publikationer om selektiv mutisme i samarbejde med Social- og Boligstyrelsen.
”Der har ikke været meget materiale på dansk, og vi vil skabe håb om, at det kan lykkes at hjælpe børnene,” siger Louise Torp Sørensen.
Nogle børn er særligt udsatte
Eksperterne kan ikke sige med sikkerhed, hvorfor nogle børn lider af ufrivillig tavshed. Det rammer dog flere piger end drenge.
”Nogle gange kan man finde en udløsende faktor, men ofte er der flere ting i spil. Nogle børn er af natur meget observerende, måske har en af forældrene selv haft angst, og i andre tilfælde kan det handle om aspekter ved miljøet som flytning, skilsmisse eller mobning. Fælles for børnene er, at de oplever ubehag ved at være på og skulle være verbale, og den manglende tale er udtryk for, at de ubevidst mindsker ubehaget,” forklarer Louise Torp Sørensen.
Børn med udtalevanskeligheder, læspen eller DLD, hvor barnet har svært ved at sætte ord sammen til sætninger, kan også blive ramt. Det samme gælder flersprogede børn, børn med autisme og børn med sansemotoriske udfordringer.
”Jo yngre børnene er, desto nemmere er de at arbejde med, for eksempel gennem lege, hvor de gradvis vænner sig til at tale og kommunikere, uden at de nødvendigvis opdager det,” siger børneneurologen.
Forældre kan blive meget overraskede
Selv om selektiv mutisme typisk opstår i børnehavealderen, bliver man især opmærksom på tavshedens omfang ved skolestart, fordi de sproglige krav stiger både fagligt og socialt.
”I de fleste tilfælde har man haft en mistanke i børnehaven, fordi der er så stor forskel på barnet, når hun er i børnehave, og når hun er sammen med forældrene. Nogle forældre bliver overraskede over, at deres barn ikke taler i børnehaven, mens andre har lugtet lunten,” siger Louise Torp Sørensen.
Det er vigtigt, at pædagoger møder forældrene med forståelse for, at det bekymrer dem, at deres barn er hæmmet udenfor hjemmet.
”Det er hårdt at vide, at ens barn skal lide, fordi det ikke kan sige, at det for eksempel har ondt i maven, så forældre kan stille mange spørgsmål til barnets dag i børnehaven eller skolen.”
Samtidig har pædagoger og andre fagpersoner brug for forældrenes hjælp til forstå barnet og til at give en retning for, hvordan de kan gribe samværet og indsatsen an.
”Forældrene kan fortælle, hvad der motiverer barnet. Det kan være, at hun er vild med at lege med Lego. Det kan pædagogerne bruge til at skabe tryghed ved at bygge sammen med hende,” siger Louise Torp Sørensen.