Stressforsker: Ledere skal bruge deres magt opad

I mere end 10 år som arbejdslivsforsker, underviser og førende erhvervspsykolog har Malene Friis Andersen beskæftiget sig med arbejdslivet, når det handler om lidelse, stress, sygefravær og depression.

Men nu havde hun behov for et mere positivt fokus og besluttede sig for at lede efter den vigtigste positive faktor i arbejdslivet. Og den fandt hun:

”Indflydelse har størst betydning for vores mentale sundhed i arbejdslivet, vores trivsel og for forebyggelse af depression og stress,” fastslår Malene Friis Andersen om forskningen, der konkluderer:

Når vi har indflydelse, trives vi bedre, og vi løser opgaverne bedre. Når vi bliver hørt, oplever vi at høre til, og vi får en positiv selvforståelse. 

Det kunne være så godt

Virkeligheden er desværre bare en anden på alt for mange arbejdspladser, også på pædagogers arbejdspladser. Her udhuler målstyring, standardisering og kontrol indflydelsen, hvilket fører til stress, resignation og rekordstor personaleomsætning, lyder det fra Malene Friis Andersen, der er aktuel med bogen ’Det kunne være så godt – På jagt efter indflydelse og det menneskelige i arbejdslivet.’ 

Bogen er et opråb på vegne af alle de ledere og medarbejdere, der hver dag oplever, at indflydelsen og meningen i arbejdet forsvinder.

Og som ihærdigt forsøger at generobre den. 

’Jeg har været optimistisk, rørt og imponeret over den store indflydelsestrang og handlekraft, som ledere og medarbejdere udviser hver dag for at fastholde eller generobre deres indflydelse – bare for at kunne løse arbejdsopgaverne bedst muligt,’ skriver hun i bogens forord og erkender så:

’Men hvis jeg troede, at forskning i indflydelse ville betyde, at jeg så helt kunne slippe det vanskelige, det lidelsesfulde og det svære – ja, så kunne jeg godt tro om igen.’

Er jeg måske en robot?

De seneste år har der været talt og skrevet meget om tab af mening og moralsk stress, som øger risikoen for forråelse og kynisme særligt hos omsorgsmedarbejdere som fx pædagoger.

Men ifølge Malene Friis Andersen er det kun en del af forklaringen. Det har også kæmpestor betydning, hvis der ikke tages hensyn til menneskets grundbehov for at bidrage, føle sig hørt og forbundet.

”Indflydelse er fuldstændig essentielt for, om vi føler os som mennesker. Uden indflydelse begynder man at spørge sig selv, om det overhovedet er vigtigt, at jeg er her,” siger hun og spørger: For hvem har ikke indflydelse? Det har robotter, brikker og maskiner ikke. 

Også de fysiske rammer kan spænde ben for indflydelsen

En del af Malene Friis Andersens feltarbejde i forbindelse med den nye bog foregik i en nybygget daginstitution. Her gik det op for forskeren, at også de fysiske rammer er afgørende for pædagogernes mulighed for indflydelse på det pædagogiske arbejde.

Arkitekter, bygherre og kommunen havde involveret pædagoger og ledere i forhold til at komme med input og ønsker til rammerne, legepladsen, og hvordan bygningen skulle se ud.

Men noget var helt galt, da byggeriet stod færdigt.

”De flytter ind,” siger Malene Friis Andersen, tager en dyb indånding og holder en pause:

”Og de kan ikke genkende nogle af de ting, de har sagt. Der var stikkontakter i børnehøjde, børnene kunne kravle op på bygningens tag i fire meters højde, og legepladsen var ubrugelig, fordi den var farlig. Der var kun ét toilet til 25 børn, og håndvaskene sad så højt, at børnene ikke kunne nå op. Det mest absurde var, at fordi bygningen var i flere etager, havde man i bedste mening for at gøre det mindre slidsomt for pædagogernes ryg lavet en rutsjebane fra 2. sal og ned, men i en vinkel så stejl, at børnene ville smadre lige ned i væggen for enden,” fortæller hun og tager sig til hovedet:

”For pædagogerne og lederne var det nærmest en krænkelse af deres faglighed at have brugt tid på møderne med bygherre og arkitekter, når der kom zero ud af det.”

Skyggearbejde og Saurons øje

Ifølge Malene Friis Andersen kan tabet af indflydelse føre til forskellige generobringsstrategier.

Enten tendensen, hun kalder ’Saurons øje’, hvor medarbejderne umiddelbart opfylder de opstillede mål, men – når ledelsen kigger væk – i fællesskab fokuserer på det, som de vurderer, er det vigtigste for børnene for at bevare deres faglige stolthed. 

Eller det mere ensomme ’skyggearbejde,’ hvor den enkelte ’i skyggen’ springer pauserne over eller arbejder om aftenen i hemmelighed for kollegerne. 

Den mest nedslående strategi er, når man resignerer, stempler ind uden engagement og måske nok præsterer på det, man bliver målt på, men lukker øjnene for en masse andet.

Ledere forstyrres ofte

Det er dybt problematisk og desværre også relevant for det pædagogiske ledelsesområde, fordi lederne ikke har nok indflydelse på at prioritere deres arbejdsopgaver og arbejdstid, lyder det fra Malene Friis Andersen.

”Pædagogiske ledere bruger meget af deres tid på arbejdsopgaver, der forstyrrer den pædagogfaglige ledelse. De oplever, at de ikke har stor indflydelse på, hvad de bruger deres tid på, og hvad substansen er i deres arbejde som ledere,” siger hun og opfordrer lederne til at tilbageerobre det glemte ord nej.

”Det er jo nærmest blevet et vilkår, at der altid er flere arbejdsopgaver, end man kan nå, men indflydelse er også at kunne og måtte sige nej. Måske er det tid til, at ledere tager på sig at være med til at luge ud i, hvad vi måler på og standardiserer, som enten er ligegyldigt eller forringer indflydelsen og følelsen af ansvar hos dem, der skal udføre opgaverne?”

Brug din magt opadtil

Den gode nyhed er, at noget kan gøres, lyder det fra arbejdslivsforskeren, som i sin bog kommer med bud på spørgsmål og overvejelser, der kan sætte samtaler i gang på arbejdspladsen for at tage indflydelsen tilbage (se boks nederst).

Ifølge Malene Friis Andersens handler det ikke om, at lederne skal afgive indflydelse i form af magt til medarbejderne.

”Vi ved fra forskningen, at noget af det, der er allermest produktivt og positivt for medarbejdernes trivsel og opgaveløsning er ’servant leadership’. I det tjenende perspektiv ligger, at lederen omfortolker sin rolle og i højere grad er opmærksom på, hvad medarbejderne har brug for, at lederen gør, for at de bedst muligt kan løse arbejdsopgaverne.”

”Måske skal lederen især bruge den klassiske magt opadtil i systemet og ind mod forvaltningen i forhold til at synliggøre det problemstillinger og ressourceudfordringer, der er konsekvenser af de beslutninger, der bliver truffet i forvaltningen og krav om mål og standardisering. Men der er brug for ledere. Og der er edermame brug for dygtige ledere, som har mere indflydelse, end de har i dag. For lederne mangler lige så meget indflydelse i deres arbejde som pædagogerne, og så forsvinder arbejdslysten og motivationen, og det vinder ingen på,” fastslår hun.