Skepsis over ny skærmlov: Løser ingen problemer
En ny folketingsaftale skal sikre en ’mere restriktiv tilgang til brug af digitale redskaber’ i det pædagogiske arbejde i landets daginstitutioner.
Specifikt lægger aftalen op til, at digitale redskaber i tilbud til 0-2 årige børn kun i helt særlige tilfælde kan anvendes i det pædagogiske arbejde med børns trivsel, læring, udvikling og dannelse. Særlige tilfælde kan for eksempel omfatte børn med handicap eller kognitive udfordringer.
I tilbud til 3-5 årige børn kan digitale redskaber kun anvendes i det pædagogiske arbejde med børns trivsel, læring, udvikling og dannelse, hvis det fagligt kan begrundes.
Aftalen er indgået mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlige.
Efter hård kritik: Endelig aftale er en opblødning
Ifølge regeringen skal aftalen ses i forlængelse af Sundhedsstyrelsens anbefalinger fra oktober 2023 om, at børn under to år ikke bør bruge skærm uden aktivt samvær med en voksen.
Allerede i juni 2023 udtrykte regeringen dog ønske om at indføre et decideret skærmforbud i landets daginstitutioner uden hensyntagen til pædagogernes faglige vurderinger. Det mødte kritik fra flere sider, heriblandt BUPL og en række forskere.
Lektor ved DPU, Aarhus Universitet, Andreas Lieberoth, som har forsket i daginstitutionernes skærmbrug, omtalte eksempelvis forslaget som et forsøg på at løse et problem, der ikke findes.
Lektor og forsker i børn, unge og medier ved Københavns Universitet, Anne Mette Thorhauge, så regeringens oprindelige forslag som et udtryk for manglende indsigt i pædagogers rigtigt gode arbejde med digitale medier.
Den endelige folketingsaftale er i stedet udformet efter ’et forsigtighedsprincip.’
BUPL om ny lov: Skærme fylder i forvejen ikke meget
BUPL-formand Elisa Rimpler kvitterer for, at den endelige folketingsaftale betyder, at man fortsat kan bruge skærme i arbejdet med de 3-5-årige, når det giver pædagogisk mening.
Hun har dog stadig svært ved at se behovet for den nye lovgivning:
”Det er fornuftigt nok med et forsigtighedsprincip overfor de mindste børn. Men det er ikke mit indtryk, at skærme fylder meget på stuerne i dag. Og lad os bare være ærlige. En aftale om at begrænse børns brug af skærm i daginstitutionerne kommer ikke til at løse trivselskrisen. Der skal flere pædagoger og bedre tid til at bruge vores faglighed til,” siger hun.
’Vigtig hensigt’ kræver ordentlige rammer
Det pædagogiske personales arbejde med digitale redskaber – eksempelvis digital kommunikation til forældrene – er ikke omfattet af begrænsningerne i aftalen.
Partierne bag aftalen lægger dog op til, at dette arbejde så vidt som muligt ikke foregår sammen med børnene. Hensigten er at undgå afbrydelser af nærværet og den pædagogiske relation.
”Det er en vigtig hensigtserklæring fra politikerne, men det kræver jo, at arbejdsgiverne sikrer at pædagogerne kan trække sig fra børnegruppen for at løse de opgaver,” siger Elisa Rimpler.
Ordfører efter ny aftale: Vi har tillid til pædagogernes faglige vurderinger
Lektor Andreas Lieberoths forskning har vist, at pædagogerne har en ’god kritisk balance,’ og at børnene i langt de fleste institutioner ikke bruger mere end 5-10 minutter om dagen på digitale medier.
Hos Socialistisk Folkeparti, som har været med til at stemme aftalen igennem, understreger dagtilbud- og inklusionsordfører Charlotte Broman Mølbæk da også, at aftalen er lavet ud fra et forsigtighedsprincip:
”Vi har stor tillid til det pædagogiske personale i daginstitutionerne, samt til deres faglige vurderinger. Derfor giver det mening, at vi med aftalen lægger op til, at brug af skærme sker, når det fagligt kan begrundes. Brugen af skærme i dagtilbud er i dag generelt begrænset, og det ønsker vi fortsat den skal være,” siger hun i en pressemeddelelse.
Læs den nye folketingsaftale.
Læs mere om Sundhedsstyrelsens anbefalinger om børns skærmforbrug.
