Samarbejde mellem klubpædagoger og lærere hjælper skoletrætte børn

Situationen er vendt fra massivt fravær til mere aktiv deltagelse blandt en gruppe drenge fra femte klasse på Tovshøjskolen i Aarhus. Førhen mødte de ofte ikke op i klubben om eftermiddagen, selvom det er en obligatorisk del af skoledagen, fordi Tovshøjskolen er en heldagsskole. 

Et tæt samarbejde mellem klubpædagoger og lærere gennem forskningsprojektet ’Samskabende pædagogik – mod nye deltagelsesmuligheder for børn og unge på kanten’, har sat en stopper for fraværet. Det fortæller Malene Halberg, ungdomspædagog i klubben Klub-Legeplads i Toveshøj.

»Vi fik et rigtigt fint samarbejde via sms og telefonopkald, hvor vi pædagoger nu melder tilbage til klasselæreren, hvis en af de unge ikke møder op i klubben,« siger hun.

Undervisningen er svær, hvis man står uden for fællesskabet

Læreren følger op og ringer for eksempel hjem til forældrene for at få børnene til at møde i klubben. Det har virket. Siden pædagoger og lærere begyndte at samarbejde tæt, er fraværet stort set hørt op, og børnene deltager mere.

Børn, der er marginaliseret i det sociale fællesskab, har også svært ved at være med i undervisningen, som ofte er gruppearbejde og baserer sig på dynamikker mellem eleverne, påpeger forskerne Andy Højholdt og Britt Blaabjerg Hansen fra Københavns Professionshøjskole, der står bag forskningsprojektet sammen med forskere fra VIA University College.

I forskningsprojektet planlagde og gennemførte pædagoger og lærere fra fire skoler og klubber i fællesskab interventioner for børn, der har det svært i skolen.

Fritidspædagogikkens blik på relationer

Konklusionen er, at et tæt samarbejde mellem fritidsklub og skole kan give lærere og pædagoger mulighed for i fællesskab at knække koden til at give skoletrætte børn på mellemtrinnet lyst og mod på skolen igen.

»Når man kigger ud i børnegruppen, må man sige, at der er behov for det samarbejde. Det er der ikke nogen tvivl om. Det at kunne fungere i sociale fællesskaber har en tæt sammenhæng med trivsel og deltagelse i undervisningen. Det kan samarbejdet mellem klub og skole bibringe,« siger Andy Højholdt, lektor på Københavns Professionshøjskole.

Forskerne bag undersøgelsen er ikke i tvivl om, at fritidspædagogikkens blik på relationer og sociale fællesskaber kan gøre en positiv forskel for de børn, der har det svært i skolen.

»Pædagogerne bringer noget ind i skolens forståelse af børn, som ikke altid er til stede, og som virkelig gør en positiv forskel for de børn, der har det svært. Dem, som er på vej ud på kanten af skolen ved ikke at deltage særligt meget eller ved slet ikke at komme,« siger Britt Blaabjerg Hansen, der også er lektor på Københavns Professionshøjskole.

Nødvendigt samarbejde mellem lærere og pædagoger 

Anja Hvidtfeldt Stanek er forsker på Syddansk Universitet, hvor hun bl.a. har beskæftiget sig med fritidsinstitutionernes betydning. Hun er helt enig i, at opgaven med at understøtte børns læring og trivsel hverken kan eller skal reserveres til en bestemt faggruppe, og at samarbejde er nødvendigt. 

Samarbejdskulturen mellem lærere og pædagoger skal væk fra en forestilling om, at læreren kan udlicitere problemer med børnene til pædagogerne, som kan løse dem i fritidstilbuddet eller i understøttende undervisning, mener hun.

»Samarbejdet skal handle om at nå til forståelse af, hvad problemet handler om for de børn. Snarere end at samarbejdet skal handle om, at pædagogen skal løse problemer med de børn, som skaber problemer eller ikke deltager i undervisningen,« siger hun.