Koncepter skal bunde i et behov hos pædagogerne

Metoder, koncepter, teorier og færdige forløb. 

Knap er det ene færdigstrikkede kompetenceudviklingsforløb færdigt, før det næste sættes i gang – ofte besluttet af udviklingsivrige kommunalpolitikere. 

Men desværre sjældent med bund i de behov og udfordringer, som pædagoger og lærere står med i hverdagen. Derfor bliver de nye koncepter og teorier igen og igen sat på hylden og aldrig rigtig foldet ud, når projektforløbene er slut.

Det er en af de observationer, som Micki Sunesen har gjort under forskningsarbejdet med sin ph.d. om lærere og pædagogers læringsudbytte af et pædagogisk kompetenceudviklingsforløb i 84 institutioner. 

Når viden fordamper

Som en del af forskningsarbejdet interviewede han omkring 100 pædagoger og lærere om deres læringsudbytte.

»Min forskning viser blandt andet, at professionelle kun arbejder med det faglige indhold af et forløb, så længe de skal. Ofte ses det, at de stopper, så snart projektperioden udløber,« siger Micki Sunesen, chef for forskning, pædagogik og læring i konsulenthuset Axept.

»Deltagerne beskriver det som, at der sker en fordampningsproces. Det betyder, at den viden, de tilegner sig, fordamper, fordi den ikke bliver fastholdt i deres hverdag, hvor de ikke har tilstrækkelig mulighed for at anvende det faglige indhold fra kursusforløbet til at løse de problemer, de oplever i deres pædagogiske praksis,« forklarer Micki Sunesen.

Micki Sunesen understreger, at han ikke betragter koncepter, teorier eller metoder som noget udelukkende negativt, der forfladiger pædagogers faglighed.

Fjerner professionelt handlerum

»Mit standpunkt er, at ingen metode kan noget i sig selv. En metode, et system eller en model kan være en måde at strukturere nogle pædagogiske, psykologiske og didaktiske ideer. Men den pædagogiske virkelighed er alt for kompleks til, at man altid skal gøre noget på én bestemt måde. Så en metode kan kun fungere, når nogen kan se en mening og fornuft i at bruge den. Metoder skal bruges med forsigtighed og på en refleksiv måde,« konkluderer han og kritiserer implementeringsforståelsen i det offentlige.

»Filmen knækker ikke, når pædagoger og lærere beslutter sig at gøre brug af en metode. Den knækker, når politikere beslutter at rulle koncepter ud over alle professionelle i hele kommunen. Det er en underlig forståelse af, hvordan professionelle lærer og en stensikker måde at forhindre, at nogen lærer noget. Man har næsten garanteret, at det samlede arbejde bliver en fiasko, fordi de professionelle bliver tvunget til at deltage i noget, som fratager dem et professionelt handlerum og ikke giver mening i forhold til deres praksis og behov,« konstater Micki Sunesen.

Oppefra og ned duer ikke

Den konklusion er helt på linje med BUPL’s erfaringer og holdninger, fortæller medlem af BUPL's forretningsudvalg, Lasse Bjerg Jørgensen.

»Det falder fuldstændig i hak med den øvrige forskning på området, der siger, at koncepter og metoder, som kommer ind fra oven, uden at pædagogerne bliver inddraget, ikke dur,« siger Lasse Bjerg Jørgensen, som møder samme oplevelse hos medlemmerne.

»Mange pædagoger oplever, at deres faglighed bliver udfordret, fordi de her koncepter, som er one-size-fits-all, ikke tager udgangspunkt i dagligdagen. Når pædagogerne ikke tages med på råd, giver det bare modstand. Det er at gøre grin med den pædagogiske faglighed med al den her konceptindkøbing, for dermed siger man jo også, at pædagoger aldrig har arbejdet efter metoder, og det passer ikke. Pædagoger er bare gode til at bruge dem ud fra de behov, børnene har og den fysiske virkelighed, og hvem de er som personalegruppe, konstaterer han.

Grundig drøftelse

Hvis en kommune eller en institution vil gøre brug af en teori, model, et koncept eller en metode, skal man overveje og drøfte det grundigt, anbefaler Micki Sunesen.

»Problemet er ikke metoden. Problemet er de processer, som fører frem til valget af metode. Min pointe er, at kompetenceudviklingsforløb lynhurtigt kommer til at handle om metode og teorier i stedet for at handle om de problemer og udfordringer, forløbet skal løse,« siger han og fortsætter:

»Jeg efterlyser dialoger, hvor de professionelles erfaringer bliver taget alvorligt. I stedet for at tage udgangspunkt i tal og grafer bør man drøfte: Hvad er det for nogle udfordringer og krav, som vi på daglig basis oplever at komme til kort over for? Hvad er det for en viden, vi er nødt til at tilegne os? Er der noget, vi har brug for at blive bedre til at gøre? Meningsfuld kompetenceudvikling er, når de kompetencer, fagfolk skal lære, matcher deres udfordringer og krav og ikke handler om, at alle udfordringer skal håndteres med en bestemt metode.«