Guide: Sådan kan I lave jeres egen konstruktive klimapædagogik
Nanna Jordt Jørgensen og Katrine Dahl Madsen er forskere på Københavns Professionshøjskole og har i flere år fulgt en række daginstitutioners arbejde med bæredygtighed og klima.
Efter at de i en børnehave havde arbejdet med affaldssortering, var en af drengene begyndt at indsamle alt det skrald, han fandt på gaden. Han tog det med sig hjem og videre i børnehaven for at vise det til pædagogerne og sammen med dem sortere det.
”Drengen var begyndt at opfatte det som sit eget personlige ansvar at få samlet og sorteret alt det affald, han så. Det er et godt eksempel på, at han har taget budskaberne til sig, men at det er også en tung byrde at bære på, hvis han skal gå og rydde op på alle de stier og veje, han går,” fortæller Katrine Dahl Madsen.
Her får du deres bud på, hvordan I kan skabe jeres egen konstruktive klimapædagogik.
Skab en god indgang
En god indgang til at hjælpe børn på vej i en verden med klimaforandringer er at tage udfordringen alvorligt i institutionen og sammen med børnene arbejde på fx affaldssortering, energibesparelser, kompost, havebrug, samarbejde med andre aktører i lokalsamfundet osv. Det kan være med til at opridse rimelige handlerum for børnene, det vil sige opgaver i klimaets tjeneste, der ikke lægger ansvaret på børnene, samtidig med at de voksnes og kollektivets ansvar understreges.
Hav fokus på børneperspektiver
Børns perspektiver og forståelser er vigtige i arbejdet med bæredygtighed, ikke alene fordi det er afgørende for børns trivsel at blive taget alvorligt, men også fordi børn kan bidrage med deres perspektiver og tænke anderledes, end vi voksne gør – når det handler om at finde løsninger på bæredygtighedsudfordringer, gælder det om at tænke på andre måder, end dem der har domineret vores samfund indtil nu.
Tro på, du har kompetencerne
Det er vigtigt at huske, at mange børn i forvejen gennem medier eller egne erfaringer har kendskab til bæredygtighedsproblematikker som fx plastik i havene, affald i skoven eller klimaforandringer. Pædagoger er dygtige til at tage svære samtaler med børn om fx sorg og død og har netop kompetencerne til at tage børnenes perspektiver og temaets kompleksitet alvorligt. Det er præcis, hvad børn har brug for, når de bliver bekymrede for klimaforandringer. De har brug for, at pædagogerne lytter til deres spørgsmål og bekymringer og forsøger at besvare dem.
Du skal ikke kende svarene
Nogle pædagoger bliver bekymrede over ikke at kende svarene på udfordringerne. Det er helt ok at sige: ’Jeg er ikke helt sikker på, hvad det er den bedste ting at gøre i denne situation’. Du kan også sige: ’Vi voksne ved faktisk heller ikke helt, hvordan det her skal løses, men lad os prøve at finde ud af det sammen.’
Læs også artiklen Ny klimapædagogik skal plante håb og mod.
