Guide: Sådan arbejder I med matematisk opmærksomhed hos daginstitutionsbørn
Når man får øjnene op for matematik, er det alle vegne, lyder det fra Helle Kari Nielsen fra Børnehuset Kongehøjen i Svogerslev.
Pædagogen, som har stor erfaring med at arbejde med børns matematiske opmærksomhed, nævner frokosten som et oplagt eksempel:
”Børnene skiftes til at tælle tallerkener, bestik og glas til rullebordene. På bordet skal kniven ligge til højre for tallerkenen og gaflen til venstre. Vi taler også om, hvor meget vand der er i glasset, og det er alt sammen matematiske begreber,” forklarer hun.
Understreger: Ikke skolematematik for små børn
Matematisk opmærksomhed kan bruges til at styrke børns udvikling fagligt og socialt og give dem redskaber til at håndtere hverdagssituationer, løse konflikter og samarbejde.
Men matematisk opmærksomhed for førskolebørn skal ikke forveksles med skolematematik for små børn, understreger Helle Kari Nielsen:
”Det handler om at få øje på matematisk indhold i hverdagen for eksempel i leg, spil, aktiviteter og dagligdagens rutiner,” siger hun.
Forsker giver tips: Sådan kommer I i gang
Det behøver ikke være kompliceret for pædagoger at arbejde med matematisk opmærksomhed hos børnene. Der er nemlig masser af inspiration at hente, fortæller Pernille Bødtker Sunde, ph.d. og forsker i matematiklæring i folkeskolen og daginstitutioner ved VIA University College i Aarhus.
Hun har blandt andet bidraget til hjemmesiden matematikdidaktik.dk med ideer til, hvordan dagtilbud kan arbejde med matematiske begreber som former, rumlig opmærksomhed og talforståelse.
Her får I nogle af ideerne:
Brug matematik, når I dækker bord
Når et barn skal dække bord til fem børn, vil nogle sige: Her er en tallerken til Mohamed, her er en til Oscar osv. I kan styrke barnets matematiske opmærksomhed ved at italesætte, at barnet sætter ’1, 2, 3, 4, 5 tallerkener frem på bordet’.
Når I fremhæver tallet fem, styrker I kardinalitetsprincippet, som betyder, at det sidste tal fortæller, hvor mange objekter eller tallerkener, der er i alt. Samtidig er I med til at udvikle børnenes forståelse for sammenhængen imellem tal og mængde.
Brug matematik under madlavning
Lad barnet veje og måle, når I laver for eksempel dej til snobrød eller italesæt, hvad du gør: Nu tager jeg 1.500 gram mel og en liter vand.
Måske forstår barnet ikke kompleksiteten første gang – selv om man nu ofte bliver overrasket over, hvor meget børnene er med – men allerede næste gang vil børnene have en større forståelse af koblingen mellem matematiske udtryk og madlavning.
Brug matematik i naturen
Læg mærke til de mange geometriske former i naturen som trekantede blade, runde sten, aflange regnorme, en cylindrisk beholder til vand osv. Italesæt, hvad I ser, og læg mærke til, om børnene bruger begreberne.
Når vi bevidst retter opmærksomhed mod mønstrene og formerne, bliver det til matematisk opmærksomhed og til en naturlig integreret del af børnenes udvikling.
Prøv også at ’måle’ tykkelsen på et træ ved at se, om barnet kan nå hele vejen rundt om stammen med sine arme, eller sammenlign længden på en bille med barnets finger.
Brug matematik i hverdagen
Integrer det matematiske sprog i hverdagen ved at bruge ord som ’foran, bag, oppe, nede’ i stedet for et ord som ’der’: Nanna står foran Aya, Siam gemmer sig bagved træet, Tobias springer over vandpytten, mens Noah er nede i sandkassen. Lampen er højt oppe i loftet, Omar er inde i legehuset.
Brug matematik i konfliktsituationer
Mange konflikter opstår, når et barn har mere eller flere stykker legetøj. I kan skærpe børnenes matematiske opmærksomhed ved at tælle, måle og sætte ord på, at Billes tårn af klodser er højere end Alis. Eller Peter har seks biler, mens Sine kun har tre, så måske kan de dele bilerne, så de hver har tre.
I kan også foreslå, at de to børn i stedet for at have hver deres biler sammen sætter bilerne på række efter størrelse og sammenligner for eksempel højde eller bredde.
Læs mere om Helle Kari Nielsen og hendes kollegers arbejde med matematisk opmærksomhed i Børnehuset Kongehøjen i Børn&Unge nummer 4, 2023.