Gode råd at styrke fagligheden: Sådan lærer I af jeres fejl

En god evalueringskultur kan kvalificere de pædagogiske valg og handlinger, som har en betydning for børnelivet. Læs her, hvordan I styrker fagligheden og den faglige stolthed gennem evaluering.
Evaluering - mand med lup

Arbejdet med evaluering styrker fagligheden og den faglige stolthed, lyder et gennemgående budskab fra de interviewede pædagoger i en ny publikation med inspiration til, hvordan institutioner kan udvikle en evalueringskultur. Publikationen er udgivet af BUPL og KL og bygger på interviews med pædagoger, ledere, forvaltningschefer og konsulenter i fire kommuner.

I Bakkegården Børnehus i Odense har arbejdet med institutionens evalueringskultur givet pædagogerne et nyt blik deres egen faglighed og evne til at reflektere, fortæller pædagog Isabelle Tania Jacquat.

Stiller skarpt på os selv

”Vi får øje på vores faglighed og får et fællesskab omkring den. Vi er her alle sammen på grund af kerneopgaven. Når vi stiller skarpt på os og vores evne til at reflektere, opdager vi, at det er vi faktisk vildt gode til. Når nogen siger: ’ Jeg gjorde det her – det var sgu’ ikke særligt fedt’ – og så får at vide: ’Ej, hvor fedt, at du turde se på dig selv’, så får vi et fagligt fællesskab, og vi bliver fagligt stolte af det, vi kan,” siger Isabelle Tania Jacquat, der har deltaget i forskningsprojektet ’Evalueringskulturens betydning for pædagogers selvrefleksioner, læringsmiljøets kvalitet og det gode børneliv’.

Skab tillid og rum for sårbarhed

En god evalueringskultur kræver, at ledelsen arbejder med at skabe tillid mellem kollegaerne, der skal kigge kritisk på hinandens praksis, understreger Isabelle Tania Jacquat.

”Det kræver et kæmpe forarbejde at få den tillid til hinanden og forstå, hvem vi hver især er som kollegaer. Min leder har taget projektet meget til sig, så vi med små skridt får den forståelse for hinanden og begynder at se vores forskelligheder som en force”.

Ser på børnene

I Bakkegården øver pædagogerne sig i hele tiden at have fokus på det, der fungerer, og hele tiden at se på børnene, når de retter et kritisk blik på praksis, fortæller hun.

”Så i stedet for at sige: ’Trine, det, du gør der, er helt forfærdeligt’, siger vi i stedet: ’Jeg ser, at barnet kunne have brug for sådan og sådan’. Sådan kan vi tale om ting, uden at det bliver personligt, og få fokus på det, som børnene har brug for.”

8 SPØRGSMÅL TIL REFLEKSION

Vil I diskutere, hvordan I udvikler en meningsfuld og systematisk evalueringskultur i jeres daginstitution, kan I tage udgangspunkt i disse spørgsmål til refleksion:

• I hvor høj grad og hvordan siger vi til hinanden, når noget fungerer godt i hverdagen?

• Hvordan kan vi fortsat arbejde med at udvikle en kultur, hvor vi er nysgerrige, udfordrende og understøttende over for hinanden i forhold til at håndtere pædagogiske valg og dilemmaer?

• Hvordan kan vi sikre, at det ikke blot er accepteret, men ønskværdigt at række ud efter andres input, når vi oplever situationer, hvor man selv er i tvivl om, hvad der vil være hensigtsmæssigt at gøre?

• Hvordan understøtter vi regelmæssige refleksioner og dialoger om pædagogiske dilemmaer og tvivl?

• Hvordan skaber vi den tillid, der er grundlaget for, at vi kan give og modtag feedback fra hinanden?

• Hvilken rolle og opgave har jeg/vi som leder/ledelse i forhold til at gøre arbejdet med evaluering meningsfuld og motiverende for personalet?

• Hvordan giver vi børnene en stemme i både de spontane og planlagte evalueringer?

• Hvordan sikrer vi som personale og som ledere, at børnene får glæde af, at vi bruger tid på evalueringsarbejde?

4 vigtige pointer

I publikationen ’Fra evaluering til evalueringskultur – inspirationsmateriale og refleksionsspørgsmål’ kan I finde flere indsigter, råd og arbejdsspørgsmål til inspiration for arbejdet med institutionens evalueringskultur. Her er 4 vigtige pointer:

1. Spontan og planlagt evaluering er lige vigtige

Spontan evaluering foregår i hverdagen, hvor I løbende reflekterer og forholder jer ’evaluerende’ til jeres egen og fælles praksis. Det kan være den hurtige snak på legepladsen eller undervejs på en tur. Planlagt evaluering har en mere afgrænset og systematisk form, fx på møder. Spontan og planlagt evaluering er hinandens forudsætninger, og de er lige vigtige i arbejdet med at skabe kvalitet i det pædagogiske læringsmiljø.

2. Inddrag børnenes perspektiv

Evaluering giver mening, når pædagogerne oplever, at evalueringen kvalificerer de pædagogiske valg og handlinger, som har en betydning for børnelivet. Det budskab går igen fra pædagoger og ledere. Arbejd med, hvordan I giver børnene en stemme i både de spontane og planlagte evalueringer, og at jeres arbejde med evaluering fører til, at børnene oplever værdien.

3. Hvad skal evalueringen give svar på?

Én af de ting, som blev nævnt i alle kommuner, var, at det er nødvendigt at arbejde systematisk for at kunne udvikle en stærk evalueringskultur. Systematik i en evaluering handler blandt andet om at være tydelig omkring formålet med evalueringen og at formulere, hvad evalueringen skal undersøge og give svar på. Tag udgangspunkt i jeres helt konkrete praksis og hverdag.

4. Hvordan undersøger vi det?

Brug forskellige data og dokumentation til at belyse det spørgsmål, evalueringen skal give svar på. Det er vigtigt at bide mærke i ordet forskellige, fordi man risikerer at få et unuanceret billede af kvaliteten af det pædagogiske læringsmiljø, hvis man altid bruger de samme, få metoder hver gang. Data kan fx være fotos, video, observationer, praksisfortællinger, og interviews med børn.

Mere viden, værktøjer og inspiration

• BUPL og KL har udgivet publikationen ’Fra evaluering til evalueringskultur – inspirationsmateriale og refleksionsspørgsmål’. Publikationen giver gode eksempler på arbejdet med at udvikle og vedligeholde en stærk evalueringskultur. Det handler blandt andet om, at evaluering skal opleves som meningsfuld, motiverende og forståelig, og at ledelsen skaber rammer for- og tid til - evaluering. Udover publikationen er indsigterne også formidlet i fem podcasts og en række artikler, som I finder her.

• Pædagog Isabelle Tania Jacquat har deltaget i forskningsprojektet ’Evalueringskulturens betydning for pædagogers selvrefleksioner, læringsmiljøets kvalitet og det gode børneliv’. Læs rapporten her.

• På baggrund af forskningen er der udviklet værktøjet ’En guide til en bæredygtig og meningsfuld evalueringskultur – med inddragelse af børnenes perspektiver.’ Find det her.

• Læs mere om evalueringskultur i Børn&Unge her.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.