Gode råd at styrke fagligheden: Sådan lærer I af jeres fejl
Arbejdet med evaluering styrker fagligheden og den faglige stolthed, lyder et gennemgående budskab fra de interviewede pædagoger i en ny publikation med inspiration til, hvordan institutioner kan udvikle en evalueringskultur. Publikationen er udgivet af BUPL og KL og bygger på interviews med pædagoger, ledere, forvaltningschefer og konsulenter i fire kommuner.
I Bakkegården Børnehus i Odense har arbejdet med institutionens evalueringskultur givet pædagogerne et nyt blik deres egen faglighed og evne til at reflektere, fortæller pædagog Isabelle Tania Jacquat.
Stiller skarpt på os selv
”Vi får øje på vores faglighed og får et fællesskab omkring den. Vi er her alle sammen på grund af kerneopgaven. Når vi stiller skarpt på os og vores evne til at reflektere, opdager vi, at det er vi faktisk vildt gode til. Når nogen siger: ’ Jeg gjorde det her – det var sgu’ ikke særligt fedt’ – og så får at vide: ’Ej, hvor fedt, at du turde se på dig selv’, så får vi et fagligt fællesskab, og vi bliver fagligt stolte af det, vi kan,” siger Isabelle Tania Jacquat, der har deltaget i forskningsprojektet ’Evalueringskulturens betydning for pædagogers selvrefleksioner, læringsmiljøets kvalitet og det gode børneliv’.
Skab tillid og rum for sårbarhed
En god evalueringskultur kræver, at ledelsen arbejder med at skabe tillid mellem kollegaerne, der skal kigge kritisk på hinandens praksis, understreger Isabelle Tania Jacquat.
”Det kræver et kæmpe forarbejde at få den tillid til hinanden og forstå, hvem vi hver især er som kollegaer. Min leder har taget projektet meget til sig, så vi med små skridt får den forståelse for hinanden og begynder at se vores forskelligheder som en force”.
Ser på børnene
I Bakkegården øver pædagogerne sig i hele tiden at have fokus på det, der fungerer, og hele tiden at se på børnene, når de retter et kritisk blik på praksis, fortæller hun.
”Så i stedet for at sige: ’Trine, det, du gør der, er helt forfærdeligt’, siger vi i stedet: ’Jeg ser, at barnet kunne have brug for sådan og sådan’. Sådan kan vi tale om ting, uden at det bliver personligt, og få fokus på det, som børnene har brug for.”