Forskning: Skolestart kan være en følelsesmæssig rutsjetur
Hvad husker du fra din skolestart? Spændingen og følelsen af nu at være blevet stor og så alligevel meget lille mellem de større børn i skolegården? En ny skoletaske og måske en ny ven?
Vi bærer minder om skolestarten med os langt ind i livet, og de er med til at definere vores egen historie om os selv og vores forhold til skolen. Børns fortællinger om, hvad husker fra deres første tid i skolen, kan give pædagoger afgørende viden om, hvad der er vigtigt for børnene i overgangen.
Det fortæller Maja Højslet Schürer, der forsker i børns minder om skolestart.
Børn søger følelsen af at høre til
Sammen med to af de mest internationalt anerkendte forskere i overgangen, australske Sue Dockett og hendes mand Bob Perry, har hun interviewet 10-11-årige børn om, hvad de husker fra deres skolestart, og hvad der var vigtigt for dem.
”Vi finder ud af, at det er utroligt vigtigt, at børnene føler sig trygge i skolen. De søger en følelse af at høre til. Den følelse opnår de gennem relationer til andre børn, pædagogerne og lærerne,” siger Maja Højslet Schürer, hvis forskning er foregået i både Danmark og Australien.
”Da jeg gennemgik litteraturen, kunne jeg se, at Sue Dockett og Bob Perry har skrevet allermest om overgange. De har en pædagogisk vinkel, og jeg er selv uddannet pædagog, så derfor var det spændende for mig at samarbejde med dem,” siger Maja Højslet Schürer.
5 pointer fra artiklen
- Tryghed er utroligt vigtigt for børn i overgangen mellem børnehave og skole, fortæller forsker og pædagog Maja Højslet Schürer, der har spurgt børn på 10-11 år, hvordan de husker skolestarten.
- Børnene husker især det, der handler om den svære skolestart. Det er en intens tid for dem, fordi følelserne bliver meget intense.
- Børnene søger en følelse af at høre til i skolen, og den opnår de gennem relationer til andre børn, pædagogerne og lærerne.
- Forskerne har udviklet det nye begreb ’overgangsfølelser’, som forskningen ikke ergået i dybden med tidligere.
- Overgangsfølelserne svinger op og ned. Når børnene skal fra 0. til 1. klasse, oplever de en ny overgang, der fremkalder de samme følelser, som selve skolestarten gjorde.
Mange forandringer på en gang
De australske børns oplevelser kan overføres til en dansk sammenhæng, mener hun.
”Udfordringen i overgange og grunden til, at det er interessant at blive ved med at forske i, er, at der sker så mange forandringer samtidig. Ny institution, nye voksne, nye regler, nye måder at lære på. Sådan er det både i Danmark og i Australien,” siger hun.
Forskerne har interviewet børn i forskellige aldersgrupper. En gruppe skulle til at begynde i skole, og de er blevet interviewet inden skolestart om deres forventninger, og igen seks uger efter de er startet i skolen.
10-11-årige fortalte om deres skolestart
En anden gruppe gik i 4. og 5. klasse, og dem har forskerne spurgt om deres erindringer om skolestarten. Forskningen bidrager med helt ny viden, for børn i 10-11-års alderen er ikke spurgt til deres erindringer om skolestart før.
”Tidligere forskning har handlet om, hvad forældre husker, og hvordan det påvirker deres relation til skolen. Det er også blevet undersøgt, hvad ældre husker fra overgangen.
Men vi har ikke fundet forskning, hvor nogen har spurgt børn, der stadig går i skole, om deres erindringer. Skolestarten er tæt på, og så alligevel ikke helt tæt på,” siger Maja Højslet Schürer.
Børnene husker især det, der handler om den svære skolestart. Om hvor vigtigt det var at føle sig tryg.
Vær opmærksom på overgangsfølelserne
”Børnene fortæller om at være bange for skolestarten. Der er en masse følelser i spil, som de sætter ord på. Det er en intens tid for dem, fordi følelserne bliver meget intense. Især i starten og så bliver de lidt mindre undervejs,” siger Maja Højslet Schürer.
Hun kalder det ’overgangsfølelser’, og dem er forskningen ikke gået i dybden med før. Derimod har en stor del af forskning i overgangen til skolen handlet om relationer og om kontinuitet.
Ifølge Maja Højslet Schürer vil opmærksomhed på børnenes overgangsfølelser kunne skabe en større forståelse for deres oplevelser og perspektiver, som hun håber kan styrke den gode overgang til skolen.
De her overgangsfølelser svinger op og ned (...). Børnene oplever endnu en overgang, når de starter i 1. klasse, der fremkalder nogle af de samme følelser (...). Derudover føler langt fra alle børn, at de hører til i skolen efter det første år.
Maja Højslet Schürer, forsker på Aalborg Universitet.
Dreng var trist det første år i skolen
Overgangsfølelserne kunne forstås sådan, at skolen bliver et bedre og bedre sted at være med tiden, men sådan er det ikke nødvendigvis, forklarer Maja Højslet Schürer.
”De her overgangsfølelser svinger op og ned, det er ikke en lineær proces. Børnene oplever endnu en overgang, når de starter i 1. klasse, der fremkalder nogle af de samme følelser, som skolestarten gjorde. Derudover føler langt fra alle børn, at de hører til i skolen efter det første år. En dreng fortalte, at han var trist i skolen det første år, og at det tog ham to år, før han følte, at han hørte til,” siger hun.
Skolealderen er rykket ned
Den samlede forskning tegner også et billede af, at det kan være svært at være barn i overgangen. Nogle forskningsprojekter påpeger, at dårlige resultater ved afgangsprøven kan spores helt tilbage til en dårlig overgang fra børnehave til skole, og det har skærpet opmærksomheden på den gode overgang.
Samtidig er skolealderen i Danmark rykket ned, både med indførelsen af den obligatoriske 0. klasse, skoleforberedelse i børnehaven og udbredelsen af en tidlig SFO, som de fleste kommuner nu opererer med. Det betyder, at rigtig mange pædagoger i dag er involveret i skolestarten.
Med indførelsen af den obligatoriske 0. klasse, skoleforberedelse i børnehaven og udbredelsen af en tidlig SFO er rigtig mange pædagoger i dag involveret i skolestarten.
Nye tider, samme store følelser
”De seneste 20 år er der kommet et tættere samarbejde med overgangssamtaler og aktiviteter på tværs af børnehave, SFO og skole. Der er sket meget positivt,” siger Maja Højslet Schürer.
Men børnenes store følelser er de samme, som de altid har været, tyder forskningen på.
”Nogle af de forskningsartikler, vi har læst op på, handler om ældre mennesker, der husker tilbage på deres skolestart helt tilbage fra før krigen. De husker jo nogle af de samme ting, som børn fortæller om i dag. Det handler også om at være spændt på at starte i skole, om at være lidt bange og samtidig føle sig stor. Måske husker man nyt tøj eller en ny skoletaske. De samme ting husker man jo også selv, og der kan man spejle sig i børnene,” siger hun.
Nogle af de forskningsartikler, vi har læst op på, handler om ældre mennesker, der husker tilbage på deres skolestart helt tilbage fra før krigen. (...) Det handler også om at være spændt på at starte i skole, om at være lidt bange og samtidig føle sig stor.
Maja Højslet Schürer, forsker på Aalborg Universitet.
Tal mere om pædagogers arbejde med at skabe tryghed
Maja Højslet Schürer har tidligere været børnehaveklasseleder, afdelingsleder i en fritidsordning og pædagog i en modtagerklasse. De udfordringer, børnene oplever i overgangen, kan hun genkende fra praksis.
”En stor del af arbejdet som pædagog handler jo om at skabe tryghed. Selvfølgelig også udvikling, men tryghed er vigtigt, fordi lige så snart børn er utrygge eller bange, så er det svært at nå ind til dem. Alt det, vi ellers arbejder med i skoleverdenen, bliver lettere, når børnene er trygge,” siger hun.
Det ved alle pædagoger, og de arbejder med det hver dag i skolen, mener forskeren.
”Men jeg er ikke sikker på, at man taler så meget om det. Jeg håber, at min forskning kan bidrage til, at man snakker lidt mere om det store arbejde, pædagoger i skolen egentlig går og gør ved at få børn til at føle sig trygge.”
Mere fokus på børns følelser i overgangen
Arbejdet med børns overgangsfølelser skal systematiseres, sådan at man får sat ord på følelserne, og hvordan de forandrer sig i overgangsprocessen, mener Maja Højslet Schürer.
”Det ville være fint at tale om blandt kolleger. Da jeg arbejdede i modtagerklasse, talte vi meget om de sproglige udviklinger, og det var lettere at forstå barnet, når man vidste, hvor barnet var i den sproglige udvikling. Det samme kan gælde, hvis vi bliver bedre til at forstå, hvor børnene er følelsesmæssigt i overgangen,” siger hun.
Læs også artiklen 'Pædagog om skolestart: Børnene skal mærke, at de er ønskede'.
7 spørgsmål til refleksion over skolestart
Hvis I vil diskutere overgangen, jeres rolle i den og børns følelser, kan I tage udgangspunkt i følgende spørgsmål:
- Hvad er jeres rolle i forbindelse med overgangen fra dagtilbud til skole?
- Hvilke aktiviteter planlægger I i forbindelse med overgangen fra dagtilbud til skole
- Hvordan ved I, om overgangen fra dagtilbud til skole har været god for børnene?
- Hvornår starter og slutter overgangsprocessen hos jer?
- Hvad er vigtigt for børn at vide noget om inden skolestarten?
- Hvilke følelser oplever I, at der er forbundet med overgangen fra dagtilbud til skole for børnene?
- Hvordan arbejder I med at skabe tryghed for børn i overgangen?
Kilde: Maja Højslet Schürer
