Forskning: Børn skal helst være glade
Både børns og voksnes følelser er nogle gange på hårdt arbejde i daginstitutionerne. Men nogle følelser vægtes højere end andre af pædagogerne. Det viser forskning, som offentliggøres i bogen ’Følelser og pædagogik – i samfundsteoretisk perspektiv’.
Bogen er baseret på interview af pædagoger om følelsernes betydning i deres arbejde og er skrevet af lektor på Københavns universitet Peter Ø. Andersen.
Positive følelser er glæde, tryghed og trivsel
De positive følelser, som pædagogerne taler om, er for eksempel glæde, tryghed og tillid. Negative følelser kan være vrede og surhed.
Nogle følelser nævner pædagogerne stort set ikke. Det gælder for eksempel følelser som skyld, skam, kedsomhed og mod. Samtidig viser forskningen, at pædagogerne har en stærk stræben efter at skabe positive følelser hos børnene.
Glade børn er godt i sig selv
»Man har en forestilling og et ideal om, at den måde man arbejder med følelsesmæssige forhold på i pædagogikken, skal resultere i de positive følelser. Det er noget, pædagogerne selv lægger vægt på. De skelner mellem positive og negative følelser, og negative følelser skal i langt de fleste tilfælde helst ændres til positive følelser. Vi skal have glade børn. Det er godt i sig selv, og det bliver betragtet som vigtigt for, at børn kan lære,« forklarer Peter Ø. Andersen.
For lidt fokus på nogle følelser, der betyder noget for børnene
Idealet om glade børn er ikke forkert. Den modsatte bestræbelse ville da også være besynderlig. Og det er svært at være uenig i, at det er godt med glade børn.
»Altså, det vil jeg jo også selv meget gerne stræbe efter. Spørgsmålet er, om det er så dominant og selvfølgeligt, at bestræbelsen tiltrækker sig al opmærksomheden. Sådan at man måske indirekte kommer til at være mindre opmærksom på mange andre følelser, der betyder noget for børnene,« siger forskeren.
5 pointer fra artiklen
- Nogle følelser vægtes højere end andre i daginstitutioner. Pædagoger taler især om glæde, tryghed, tillid, vrede og surhed, viser Peter Ø. Andersens forskning.
- Pædagoger stræber efter glade børn og positive følelser hos børnene. Men i deres faglige selvforståelse ligger ikke et mål om at påvirke børns følelser direkte, viser forskningen også.
- Pædagoger skal skabe mere rum for og opmærksomhed på de negative og grimme følelser, som også er en del af hverdagen i en daginstitution.
- Der er kommet mere fokus på børns følelser de senere år, især via programmer til træning af sociale og emotionelle kompetencer. Men stemningen i institutionen er lige så vigtig at have fokus på, påpeger forsker Merete Monrad.
- Programmerne er problematiske, mener Peter Ø. Andersen, fordi de fokuserer på få, ikke særlig nuancerede følelser. Det kan gøre en blind for, at vores følelser er et ekstremt komplekst og uklart område.
Stærk stræben efter glade børn
Peter Ø. Andersen peger på et paradoks i pædagogernes faglige selvforståelse i forhold til følelser: På den ene side er det tydeligt, at pædagogerne har en stærk stræben efter glade børn.
På den anden side ser pædagogerne det ikke som deres egentlige opgave at påvirke børns følelser direkte. Jo, de hjælper dem med at håndtere følelserne, rumme dem og sætte ord på, men direkte at skabe eller fremme bestemte følelser – det er at gå for langt, synes den generelle opfattelse at være.
Følelser har været lavt prioriteret
»Det er interessant, for ud fra et teoretisk perspektiv vil man sige, at selvfølgelig påvirker du børnene. Du opdrager eller socialiserer børnene ret voldsomt følelsesmæssigt, netop ved den måde, du lægger vægt på nogle områder og ser bort fra andre,« siger han.
Følelserne og deres betydning har længe været et lavt prioriteret område i pædagogikken, mener Peter Ø. Andersen. Det bunder langt hen ad vejen i en traditionel opdeling mellem ’følelser’ og ’fornuft’, hvor de følelsesmæssige sider af tilværelsen ikke har samme status som alt det, der kan begrundes rationelt.
»Den bredere forståelse af følelser har ikke været særlig markant indenfor det pædagogiske område. Måske fordi man har forsøgt at tilkende og skaffe større status til hele området ved at gøre det til et velbegrundet og fornuftigt fagområde. På den måde har man set bort fra de følelsesmæssige forhold, som kan være svære at vise og dokumentere,« forklarer forskeren.
Man kommer let til at se bort fra, at følelser gennemsyrer alle aspekter af tilværelsen. Der er også følelsesmæssige forhold i en personalegruppe ..."
Peter Ø. Andersen, lektor emeritus, Københavns Universitet.
Betragter følelser som noget, der ligger uden for fagligheden
Peter Ø. Andersen begyndte selv at interessere sig for følelsernes betydning i pædagogisk praksis, fordi han i sin forskning oplevede, at det var svært altid at finde rationelle begrundelser i pædagogernes praksis og i de logikker, der driver den.
»Det virkede, som om der også var noget andet på spil. Som man måske ikke altid formulerede, fordi man betragter det som noget, der ligger udenfor fagligheden og udenfor det at være professionel,« siger han.
Ikke nok at se på følelser gennem psykologiske briller
Forskeren uddyber, at følelser i pædagogisk sammenhæng primært er blevet betragtet gennem psykologiske briller, for eksempel når pædagoger taler om omsorg, tryghed og tilknytning. Men den tilgang er for snæver, mener han:
»Man kommer let til at se bort fra, at følelser gennemsyrer alle aspekter af tilværelsen. Der er også følelsesmæssige forhold i en personalegruppe, og der er en hel følelsesmæssig kultur i en institution, som man skal lære at indgå i.«
'Trin for trin' og 'Fri for mobberi' fylder i daginstitutioner
Merete Monrad er lektor på Institut for Sociologi og Socialt Arbejde på Aalborg Universitet. Hun har undersøgt pædagogernes følelsesarbejde, blandt andet gennem kvalitative interview med personale i daginstitutioner.
Hun peger på, at følelser og det at sætte ord på dem har fået mere eksplicit opmærksomhed de senere år. Det sker især gennem antimobbestrategier og træningsprogrammer, som for eksmpel ’fri for mobberi’, der skal fremme børns empati, og det meget udbredte ’Trin for Trin’, der skal træne børn i at genkende og håndtere egne og andres følelser.
Pakkeløsninger skal lære børn at håndtere følelser
»Der er stigende brug af metoder i daginstitutionerne til at arbejde med børns sociale og emotionelle kompetencer. Forskellige pakkeløsninger, som er forsøg på at sige, at det følelsesmæssige er enormt vigtigt. Man lærer børn at håndtere og sætte ord på deres følelser. Den del er der ret stor bevidsthed om,« siger hun.
Det følelsesmæssige kan dog ikke kun håndteres igennem træningsprogrammer. Den stemning, som bliver sat i institutionen, betyder også meget, og det kan pædagoger med fordel arbejde med i fællesskab, mener Merete Monrad.
Børn gør faktisk nogle ting ved hinanden, som vi på mange måder som voksne har svært ved at acceptere, finder sted. Hele mobbeproblematikken viser, at der er noget andet her end bare de positive følelser.«
Peter Ø. Andersen, lektor emeritus, Københavns Universitet.
Følelser handler også om stemninger og energier, vi skaber sammen
»Der ligger en hel dimension af det følelsesmæssige, som ikke bare handler om enkelte børns følelser, og hvordan de håndterer dem. Det handler også om, hvilke stemninger og energier vi skaber sammen. Her har dynamikkerne i personalegruppen stor betydning: At man både skaber rum til at tale om de ting, der er frustrerende i arbejdet, og sammen reflekterer over de stemninger, man skaber i børnegruppen,« siger Merete Monrad.
Det fornyede fokus på at ’træne’ følelser og sociale kompetencer i pædagogikken hænger sammen med en generel tendens i samfundet til at kontrollere følelseslivet, mener Peter Ø. Andersen.
Før ville vi sige: Det lærer de nok selv at finde ud af
Midt i idealet om positive følelser, inklusion og fællesskab i børnelivet kommer særligt mobning og viser os, at det med følelser slet ikke er så enkelt.
»Børn gør faktisk nogle ting ved hinanden, som vi på mange måder som voksne har svært ved at acceptere, finder sted. Hele mobbeproblematikken viser, at der er noget andet her end bare de positive følelser,« siger han.
»Hvor man måske tidligere ville sige: ’Ja ja, de driller hinanden, af og til også ganske hårdt, nogle er med, nogle er ude, og det lærer de nok selv at finde ud af’, så er der i dag en anden opmærksomhed. Man kan ikke rigtig bære usikkerhed og risiko, og derfor må der gøres noget. Så starter man med alle de her programmer,« siger forskeren.
Særlige indsatser kan betyde, at vi ikke ser børns øvrige signaler
Han sætter spørgsmålstegn ved, om programmerne faktisk virker efter hensigten:
»Får man egentlig fat i det, som det handler om? Nogle aspekter er måske sværere at tage hånd om, end man tror.«
Det betyder ikke, at man skal være ligeglad med mobning eller blot acceptere det. Peter Ø. Andersens pointe er, at der er følelsesmæssige aspekter i alt, hvad vi foretager os, men hvis man samler opmærksomheden om det følelsesmæssige til særlige indsatser på bestemte tidspunkter, risikerer man at være mindre tilbøjelig til at aflæse børnenes øvrige signaler.
Gør arbejdet mere overskueligt, end det egentlig er
»Den brede måde at udtrykke følelser på, som alle mennesker har, kan man for overskuelighedens skyld – og fordi der nu tilsyneladende er evidensbaserede programmer til rådighed – afgrænse til særlige metoder og bestemte tidspunkter på dagen. Det kan medvirke til, at man som pædagog i pressede situationer gør sit arbejde mere overskueligt, end det egentlig er,« siger Peter Ø. Andersen:
»Arbejdet ser mere professionelt og fagligt ud, men er det ikke nødvendigvis, fordi der sker en reduktion i den følelsesmæssige kompleksitet, som pædagogerne i øvrigt godt kan fornemmet.«
Sjældent at børn - eller voksne - er båret af én bestemt følelse
Programmer til social og følelsesmæssig træning er problematiske, mener forskeren, fordi de beror på manualer, der opererer med et system af forholdsvis få og ikke særlig nuancerede følelser, som man taler om og derved gør legitime i dagligdagen.
Det risikerer at gøre en blind for det teoretiske faktum, at vores følelser i virkeligheden er et ekstremt komplekst og uklart område. Det er meget sjældent, at børn, eller voksne for den sags skyld, er båret af en bestemt følelse, påpeger han.
Følelser fletter sig ind og ud af hinanden
»Du er jo sjældent kun vred. Når der er gået et øjeblik, bliver du ofte ramt af oplevelsen: ’Hov, var det nu relevant?’, og du opdager, at du måske skammer dig. Man bliver usikker, man bliver måske ked af det, og man kan begynde at fortryde. Eller man kan vende om og blive endnu mere vred, eller jaloux, skuffet, opgivende eller noget femte. De følelsesmæssige aspekter ligger hele tiden og fletter sig ind og ud af hinanden.«
Læs artiklen 4 bølger: Sådan har følelserne fyldt i pædagogikken.
Lyt også til podcasten Skal børn altid være glade?
