Forskers opråb til pædagoger: Der er brug for et opgør med diagnosetænkningen

Unge kæmper med livet, ikke nødvendigvis med en diagnose, mener forsker og forfatter Joachim Meier. Han advarer pædagoger mod at hoppe med på ’sygeliggørelsen’ af alt det svære i ungdomslivet.
Unge
Mange unge kæmper med et 'nydelsespres,' og derfor kan pædagoger med fordel punktere de oppustede forventninger til ungdomslivet. Sådan lyder et af rådene fra forsker og forfatter Joachim Meier.

Tristhed bliver til depression, uro og rastløshed er måske symptomer på ADHD, og nervøsitet er et forstadie til angst. Vi forstår i stigende grad alt det svære i ungdomslivet gennem et diagnostisk og medicinsk sprog, og med det følger en risiko for, at vi sygeliggør de helt almindelige problemer og op- og nedture, der er en uundgåelig del af at være ung.

Sådan lyder kritikken fra forsker og ekstern lektor i pædagogisk psykologi Joachim Meier, der er aktuel med bogen ’En ny forståelse af unges mistrivsel’ med undertitlen ’Modspil til sygeliggørelsen af unges liv’.

”Problemet er, at vi har fået indsnævret vores forståelse af, hvad unges og generelt menneskelig lidelse er, til at vi kun forstår den igennem en diagnostisk optik. Når vi bliver nedtrykte, siger vi, at vi er ’deprimerede’. En far, jeg snakkede med forleden, sagde, ’mit barn har svært ved at sidde stille, han bliver sådan lidt ADHD-agtig’. Straks bruger vi det diagnostiske sprog og vokabular, hvor lidt sommerfugle i maven eller nervøsitet, kan blive omtalt som ’ængstelse’ eller ’angst’,” siger han.

Vil give et alternativ til diagnosesproget

Kritikken af ’diagnosetænkningen’ og ’patologiseringen’ af børn og unges problemer er ikke ny. Senest har blandt andre professor i psykologi og forfatter Svend Brinkmann, Rasmus Meyer, højskoleforstander og formand for Trivselskommissionen og også undervisningsminister Mathias Tesfaye talt for at se børns og unges mistrivsel i en anden optik end psykiatriens.

”Det nye er, at jeg prøver at levere et alternativ til måden, vi i dag forstår og taler om unges mistrivsel. Vi har brug det for det eksistentielle sprog, som et modspil til sygeliggørelsen af alt det svære i unges liv,” siger Joachim Meier, der selv har forsket i unges mistrivsel.

Han giver på den baggrund syv gode råd til pædagoger, når det svære i de unges liv trænger sig på (se boks nederst).

Diagnose-snak fjerner fokus fra børn og unges livsvilkår

I sin bog beskriver Joachim Meier en række ’pejlemærker’ som modspil til den diagnostiske forståelse af unges mistrivsel.  Hans pointer er relevante for pædagoger, der arbejder med unge mennesker i skoler og fritidsinstitutioner, hvor diagnosetænkningen også er trængt ind, understreger han. 

Hvad er problemet ved at bruge medicinske termer, når vi taler om mistrivsel?

”Diagnoser er symptombeskrivelser, så når vi bruger et diagnostisk sprog, kommer vi til kun at fokusere på symptomerne. Vi kommer til at viske børnenes og de unges livsomstændigheder bort. Det er et enormt stort problem, fordi symptomer på angst, stress, depression og ADHD kan være fuldstændig meningsfulde reaktioner på det liv, de unge og børnene lever.”

'Vi sygeliggør det alment menneskelige'

Et andet stort problem er, at vi kommer til at særliggøre alt det, der er alment menneskeligt, understreger Joachim Meier.  

”Når vi sygeliggør, så siger vi egentlig til de unge: det, du oplever, er unormalt, det er særligt, og det er behandlingskrævende. Og det er et problem, fordi vi dermed taber den grundlæggende forståelse af, at der faktisk er noget svært i livet og i at være menneske,” siger han.

Guide: 7 råd til at modgå sygeliggørelsen af børn og unges problemer

Her er syv råd fra forsker og forfatter Joachim Meier til, hvordan pædagoger og andre voksne omkring børn og unge, kan give et modspil til diagnosetænkningen og sygeliggørelsen af unges liv:

1. Fokuser på livet frem for symptomerne 

”Symptomer er reaktioner på det liv, vi lever, men det har vi glemt. Vi skal tale om og forholde os til livet, frem for bare symptomerne på det. De unge kommer let til at snakke om, at ”så bliver jeg angst” eller ”angsten gør det her ved mig.” Lad os komme tilbage til at tale om, hvad skete der i den situation? Når en ung siger, ”jeg fik et angstanfald,” så prøv at tale om, hvad der skete lige inden. Du havde måske et skænderi med din kæreste? Eller du følte dig enormt alene lige pludselig? Havde du lige snakket med din mor? Lad os fokusere på, hvad der sker i den unges liv, som giver dem de reaktioner.”

2. Punktér de oppustede forventninger til ungdomslivet

”De danske gymnasier har for eksempel sloganet ’alt er muligt’. I stedet for at sige til de unge, at alt er muligt, skal vi fortælle de dem, at ungdomslivet er hverken godt eller dårligt, det er alt muligt. En anden sætning er klicheen ’husk nu at nyde det’. Jeg begynder at sige: husk nu, at du ikke behøver at nyde det. Underforstået at du må gerne nyde det, men vi skal fjerne det nydelsespres, der er opstået i de unges liv. Hvis vi har lave forventninger, kan vi blive positivt overrasket.”

3. Præstationsfrie rum skal ikke være uden krav og ansvar

”Der er et nyt præstationspres i de unges liv. Det kan derfor være en fin idé at skabe præstationsfrie rum, men de skal ikke være fri for krav og ansvar. Jeg er lidt kritisk over for ideen om en oase, hvor de unge bare kan ligge og dase. Vi skal stille krav til de unge og holde dem ansvarlige for fællesskabet og for konkrete pligter, der rækker ud over dem selv. Du kan ikke leve op til et diffust krav at være lykkelig hele tiden, men du kan f.eks. godt leve op til at holde en aftale.”

4. Mind de unge om, at noget er værd at lide for 

”Nærmest ingen goder i det her liv kommer uden pris. To eksempler er frihed til at træffe sine egne valg og relationer. Det er hårdt at træffe valg, men vi skal tale med de unge om, at det vil være et fattigt liv, hvis de bare uddelegerede alle valg til de voksne. Det relationelle fylder også rigtig meget blandt unge. Er man inde, er man ude? Er hun min ven, eller ikke? I går var hun, er hun det i dag? At skabe gode og dybe relationer er ikke bare lystfuldt, det er også virkelig hårdt. Du skal gå på kompromis, tage den andens perspektiv og kunne regulere dig selv. For at få den gave, der er at have venskaber, er der også en pris. Men den pris er værd at betale.”

5. Opøv tolerance for ubehaget

”Børn og unge skal opøve en vis grad af ’ubehagstolerans’, altså lære at kunne rumme og tolerere ubehag, der følger med livet i perioder. Det starter hos pædagoger, forældre og andre voksne omkring børn og unge. Det patologiske sprog lægger op til, at vi skal fjerne ubehaget, når det opstår. Men i et eksistentielt perspektiv, som jeg er fortaler for, skal vi kunne rumme vores eget og andres ubehag og ikke se det som en fejl, men mere sige ’sådan er livet lige nu’. Og så også huske på, at det ofte går over af sig selv.”

6. Husk både spejl og vindue

”Det med, at du skal spejle børnene og de unge, kender vi, og det er vigtigt. Men det er også vigtigt at vende børn og unge mod verden. At lade dem se ud ad vinduet og få øje på noget derude. I spejlet ser vi os selv. Men det er meget sjældent, når vi er selvbevidste, at vi har det bedst. Det har vi derimod, når vi glemmer os selv. Fritidspædagogik er i virkeligheden også ’vinduespædagogik’ eller det Gert Biesta kalder ’verdensvendt pædagogik’, som handler om at få de unge til at interessere sig for verden og for eksempel for kultur, natur, sport og musik.”

7 Gør det svære i livet alment

”Vi har fået særliggjort det svære i livet, og nu skal vi have det almengjort igen. Vi skal ikke gøre det til noget særligt og unormalt, når vi gennemgår noget svært. En variation er at sige det direkte: Det du oplever nu, er fuldstændig normalt, og der er rigtig mange, der har det ligesom dig. 
Hvis vi i stedet siger, ’du skal nok tale med en psykolog’, siger vi jo på en eller anden måde, at ’jeg kan ikke genkende det, du beskriver, det gør mig lidt utryg, så du må hellere snakke med nogen.’ Det er at særliggøre den unges oplevelser og følelser, hvor de i virkeligheden måske er konsekvensen af en fuldstændig almindelig overgangsfase i et liv, som kan være vanskeligt. En anden variation er selv at dele dine erfaringer med det svære i livet.”

'En ny forståelse af unges mistrivsel:' Om forsker og bog

Joachim Meier er psykolog, ekstern lektor i pædagogisk psykologi ved Aarhus Universitet, og har i sin ph.d. forsket i unges mistrivsel. Hans forskning går på tværs af psykologi, kulturanalyse og eksistensfilosofi.

Han rådgiver og superviserer også fagprofessionelle og ledere på børn- og ungeområdet som psykolog ved Clavis Erhvervspsykologi.

Joachim Meyer har for nylig udgivet bogen ’En ny forståelse af unges mistrivsel – modspil til sygeliggørelsen af unges liv.’

Læs mere om bogen hos Akademisk Forlag.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.