Ny magtanalyse: Private fonde styrer dansk forskning
Magtudredningen 2.0 er et forskningsprojekt, som Folketinget har søsat for at analysere det danske folkestyre i det 21. århundrede.
Som led i projektet har en række forskere skrevet et essay om deres perspektiver på centrale temaer i en dansk magtudredning. Herunder essayet ’Private fondes betydning og magt i forskningssystemet.'
Essayet er skrevet af Lise Degn, forsker og lektor ved Dansk Center for Forskningsanalyse sammen med forskerne Jesper W. Schneider, Emil Bargmann Madsen og Maria-Theresa Norn:
Private fonde har de største økonomiske muskler
Private fonde, for eksempel Novo Nordisk Fonden, uddeler markant flere penge til forskning end offentlige kilder.
Det gør fondene til centrale aktører indenfor forskningen:
- Danske fonde gav tilsagn om bevillinger til forskning for i alt 10,6 milliarder kroner i 2023.
- De erhvervsdrivende fonde står for 78 procent af alle forskningsbevillingerne i Danmark.
- 9 store fonde står bag 82 procent af uddelingerne til pædagogik, skole og uddannelse.
Midlerne bliver fordelt skævt
Midlerne bliver koncentreret på få forskere og områder. Det skaber uligheder og marginaliserer mindre prioriterede emner. Også inden for de enkelte områder opstår der skævvridning.
Forskningen bliver ensrettet
Offentlige og private fonde finansierer ofte de samme forskningsområder og personer. Det kan føre til ensretning.
Der mangler prioritering af midlerne
Nogle områder får væsentlig flere midler end andre områder. Men det er ikke sikkert, at de ’vigtigste’ områder for samfundet får de fleste midler.
Der mangler viden om, hvordan fondene påvirker forskningen
Der mangler forskning, der belyser, hvordan fondene prioriterer og påvirker forskningslandskabet gennem strategier, netværk og relationer.
