Forskere: Eksplosiv stigning i koncepter presser pædagogers faglighed
Pædagogiske koncepter findes i alle kommuner, og der er mange af dem. Nogle kommuner har gang i op til 18-20 forskellige metoder og koncepter, mens tallet andre steder er nede på 4.
I to af tre kommuner er der mindst 10 pædagogiske koncepter i spil. Det viser en kortlægning af kommunernes brug af koncepter i daginstitutioner. Den fastslår også, at der er sket en kraftig vækst i brugen af koncepter. De mest gængse koncepter er i 2024 udbredt til stort set alle kommuner, mens de i 2014 var udbredt i cirka halvdelen.
Bag kortlægningen står forsker og lektor på Københavns Professionshøjskole Christian Aabro, der i 2014 stod bag den første kortlægning af koncepter i dagtilbud.
”Allerede for 10 år siden syntes jeg, at brugen af koncepter i pædagogisk praksis var voldsomt udbredt. Det tankevækkende i den nye undersøgelse er, at brugen af metoderne jo nærmest er eksploderet siden,” siger han.
4 pointer fra artiklen
- I to ud af tre kommuner er mindst 10 pædagogiske koncepter i spil. Det er en markant stigning siden 2014, hvor Christian Aabro første gang kortlagde brugen af koncepter.
- I dag er de tre mest udbredte koncepter TRAS, dialogisk læsning og ICDP (International Child Development Program), som henholdsvis 61, 47 og 42 kommuner anvender.
- Der er en markant vækst i koncepter, der monitorerer børnene, og i brugen af specialpædagogiske metoder, hvilket kan føre til et mangelsyn – man kommer til at fokusere mere på, hvad børnene ikke kan, end hvad de kan.
- Koncepterne risikerer at udelukke børnenes egne perspektiver og initiativer. Når børnenes egen stemme og spontanitet ikke rummes, strider det mod danske pædagogiske idealer om medbestemmelse og leg.
Stigningen foregår lidt bag ryggen på alle
Resultaterne af kortlægningen udkommer i løbet af foråret i bogen ´Metoder i daginstitutioner´, som Christian Aabro har skrevet sammen med forsker og lektor ved pædagoguddannelsen VIA University College Anne Mette Buus.
Hun er en af de få forskere i Danmark, der har undersøgt, hvilken betydning koncepterne får i den pædagogiske praksis i relationerne mellem børn og pædagoger.
”Det er en ret upåagtet udvikling, der foregår lidt bag ryggen på alle,” siger hun.
”Men det er vigtigt, at vi diskuterer udviklingen med fokus på børnene og deres hverdagsliv. Vi kan ikke tørre det af på pædagogerne, for de er pålagt at bruge metoderne. Det er noget, vi alle må diskutere.”
Amerikansk koncept til børn med 'adfærdsproblemer'.
Kortlægningen viser en række tendenser i koncepternes udbredelse. En er, at specialpædagogiske metoder er væltet ind over normalområdet. Det medfører nemt et mangelsyn på barnet i praksis, advarer Anne Mette Buus:
”Man interesserer sig for, hvad barnet kan, men endnu mere hvad barnet ikke kan. Og dermed hvor pædagoger skal sætte ind med en struktureret, målrettet indsats. Det mangelsyn på barnet kommer til at have ret store konsekvenser for, hvordan børn bliver mødt."
Når pædagogerne sidder med drejebøger for, hvad der skal foregå, og manualerne bliver alt for snævre, bliver børns perspektiver afvist eller fuldstændig udgrænset.”
Anne Mette Buus, forsker og lektor, VIA University College.
Drengens initiativ bliver en forstyrrelse
Hun har i sin egen forskning observeret pædagogers brug af konceptet ’De utrolige år’, et amerikansk koncept, der er udviklet til børn med ’adfærdsproblemer’. Konceptet bruges i 13 danske kommuner.
Anne Mette Buus fortæller om en episode, hun observerede: Pædagogerne sidder med en gruppe børn og bruger hånddukker i små rollespil, hvor dukkerne skal deles om et stykke legetøj. En dreng rejser sig begejstret op og henter en ekstra bil til den ene dukke. Så har han jo løst problemet, fortæller Anne Mette Buus om episoden.
”Men fordi pædagogerne er optaget af metodens manual, hvor børnene skal øve en bestemt dialog – må jeg låne den? Ja, du må låne den – er drengens initiativ en forstyrrelse,” siger hun.
”Det, børnene byder ind med, er faktisk klogt, kvikt, kreativt og omsorgsfuldt, men kan ikke rummes i den her seance. Det ender med, at pædagogerne stopper før tid med en oplevelse af, at det kunne børnene ikke finde ud af at sidde stille til.”
Trækker pædagogikken væk fra dansk børnehavetradition
De samme tendenser ses i anden forskning, blandt andet af konceptet 'Trin for trin', der er udbredt i 19 kommuner, påpeger Anne Mette Buus.
”Når pædagogerne sidder med drejebøger for, hvad der skal foregå, og manualerne bliver alt for snævre, bliver børns perspektiver afvist eller fuldstændig udgrænset.”
Udviklingen trækker ifølge forskeren pædagogikken i en retning, der ikke harmonerer med den danske pædagogiske tradition og med børnelivet i det hele taget.
Problem, når metoder kun tilbyder et voksenperspektiv
”I Danmark har vi idealer, som også er skrevet ind i dagtilbudsloven, og de handler om, at børn skal høres og have medbestemmelse. De skal lære om demokrati, være rimelig selvstændige og må gerne vise initiativ, kreativitet og lege,” siger Anne Mette Buus og uddyber:
”Pædagoger er meget optaget af at inddrage børneperspektivet. Men det er rigtig svært, når de sidder med metoder, der entydigt tilbyder et voksenperspektiv. De balancer bliver trukket et andet sted hen, end de har været før.”
Vi skal forholde os kritisk til de koncepter, pædagoger pålægges
Det er afgørende, at pædagoger holder sig for øje, hvordan nogle koncepter kan påvirke både børn og pædagoger i hverdagen, mener Elisa Rimpler, formand for BUPL.
”Der er i den grad grund til at forholde sig kritisk til de metoder og koncepter, som kommunerne pålægger pædagogerne at bruge. Nogle giver os et mangelsyn på børnene og fjerner børnenes stemme fra deres dagligdag. Det kan være med til at afprofessionalisere pædagogens arbejde. Rent praktisk kan det også betyde, at pædagogerne bruger mere tid på at indtaste i et skema end til at være sammen med børn,” siger hun.
En af metoderne vurderer børn på 700 parametre
En anden markant tendens, som kortlægningen viser, er en voldsom vækst i koncepter, der skal monitorere og indhente data om børnene, og koncepter, som skal styrke børns sprog. Det er koncepter som ’Hjernen & hjertet’, ’Kompetencehjulet’, ’TOPI’, ’Børnelinealen’, ’TRAS’ og ’Sprogklar’, der alle ifølge Anne Mette Buus varsler en ny tilgang til børnene.
”I Danmark vil vi jo alle sammen være enige om, at vuggestuebørn ikke skal have karakterer. Det ville vi jo finde helt skørt. Men de her kortlægninger er på en måde endnu vildere, for de kortlægger så meget mere – en af metoderne vurderer børn på 700 forskellige parametre,” siger hun.
Når man bliver meget optaget af sociale og emotionelle kompetencer, som børn skal træne i målrettede aktiviteter, ryger blikket jo også helt væk fra, at børnenes adfærd måske ikke skyldes deres eget kompetenceniveau, men nogle af de vilkår, de bliver budt."
Anne Mette Buus, forsker på VIA University College
Præstationstanker trækkes ned i dagtilbud
”Alle pædagoger ved, at hvis vi tager en flok treårige børn, er der stor forskel på, hvad de kan, og at det er normalt. Koncepterne kortlægger pædagogernes subjektive øjebliksvurderinger af børnene, men når det bliver til et lagkagediagram og al mulig statistik, er det svært at ryste det billede af barnet af sig,” siger hun.
Konsekvensen er, at vi får trukket nogle præstationstanker helt ned i daginstitutionerne, påpeger Anne Mette Buus.
”Når man bliver meget optaget af sociale og emotionelle kompetencer, som børn skal træne i målrettede aktiviteter, ryger blikket jo også helt væk fra, at børnenes adfærd måske ikke skyldes deres eget kompetenceniveau, men nogle af de vilkår, de bliver budt,” siger hun.
Børnelivet får mindre plads, når koncepter fylder så meget
Anne Mette Buus giver et eksempel fra sin forskning:
”Jeg sad ude i en daginstitution, der havde samlinger efter en meget fast manual. Det tog 45 minutter. Det er hårdt at sidde så længe på gulvet, børnene hvisker og tisker, og sidemanden maser. Og der sad bare nogle børn og kiggede længselsfuldt ud ad vinduet, for de havde jo gang i alt muligt ude på legepladsen, som de syntes var helt vildt vigtigt. De var jo i gang med at grave nogle fælder til nogle dyr, og de var ved at bygge noget af mudder. Hele det børneliv får mindre plads i hverdagen, når koncepterne fylder så meget.”
Læs også om en daginstitutions bevidste arbejde med koncepter i artiklen: Vi kringer koncepterne, så de giver mening for os.
Læs også artiklen: Bliv klogere på koncepterne: Genkender du de 4 typer af metoder?
7 spørgsmål til refleksion
Hvis I vil diskutere, hvad koncepter og metoder betyder i jeres praksis, kan I tage udgangspunkt i følgende spørgsmål. Hvad enten I er pålagt at arbejde med bestemte koncepter eller metoder eller står overfor at skulle vælge, kan spørgsmålene hjælpe jer til en drøftelse af muligheder og barrierer i arbejdet med metoder i jeres praksis.
- Hvordan kan vi som personale bedst drøfte og vurdere, hvilke koncepter der giver mest mening i vores praksis?
- Hvordan skaber vi fælles forståelse for at arbejde med eller justere koncepterne efter børnegruppens behov?
- Hvordan påvirker de pædagogiske koncepter konkret vores mulighed for at inddrage børnenes perspektiver og initiativer i hverdagen? Overvej eksempler, hvor metoderne enten har styrket eller hæmmet børnenes medbestemmelse.
- Hvordan sikrer vi, at vores faglige dømmekraft får plads i arbejdet med de koncepter, vi er pålagt at bruge?
- Hvilke konsekvenser ser vi i praksis af, at specialpædagogiske metoder bliver anvendt på normalområdet? Hvordan påvirker det for eksempel vores syn på børn og deres udvikling?
- Hvordan kan vi skabe dialog med forældre om deres børns trivsel og udvikling, når/hvis vi bruger vurderingskoncepter? Overvej muligheder og barrierer.
- Hvordan sikrer vi, at brugen af koncepter ikke bliver på bekostning af værdier i den danske pædagogiske tradition som kreativitet, leg og demokratisk dannelse? Kan vi arbejde ud fra de værdier, mens vi stadig opfylder kravene fra forvaltningen?
