Vi kringler koncepterne, så de giver mening for os

Vores faglighed kom i spil, da vi justerede konceptet

For nogle år siden var personalet i den institution, hvor Henrik Graulund Thorsen Pedersen arbejdede, med til at beslutte, at de i forbindelse med forældresamtaler ville bruge ’Alle med’, som kort fortalt er et observationsskema til at dokumentere børns udvikling på en række områder. 

Men de gjorde det på deres egen måde: Systemet er sådan, at pædagogerne skal vurdere børnene inden samtalen. Det blev ændret.

”Vi inviterede forældrene med, sådan at de kunne komme med deres vurderinger og input, og de kunne høre vores. Vi kringlede den, så metoden gav mening for os, og her kom vores faglighed i spil. Det gav rigtig gode samtaler med forældrene, at vi ikke havde besluttet noget om deres børn på forhånd, men samarbejdede om det,” siger han.

De gode forældresamtaler gik i stå

Efter et stykke tid gik den dog ikke længere, da det fra centralt hold i kommunen blev besluttet, at alle institutioner to gange om året skulle foretage trivselsvurderinger ud fra ’TOPI’ (’Tidlig opsporing og læring’), som er en del af ’Hjernen & hjertet’, som er udviklet af Rambøll.

Det skabte utilfredshed blandt pædagogerne, som syntes, at de havde udviklet en model, der fungerede for dem. Henrik Graulund Thorsen skrev blandt andet et læserbrev til det lokale medie Nordjyske.

”Vi havde styr på det, indtil kommunen blandede sig. De gode forældresamtaler om trivselsvurderingerne gik i stå, fordi vi i stedet for at gøre det sammen med forældrene nu skulle vurdere deres børn på forhånd,” siger Henrik Graulund Thorsen Pedersen.

Pædagogerne blev hørt af forvaltningen

Men igen blev tilgangen grebet lidt anderledes an. Der var ikke lagt op til, at forældrene på forhånd skulle se de enkelte spørgsmål, som deres børn blev vurderet ud fra, men her fik de spørgsmålene med hjem.

”Forældrene skal vide, hvad vi vurderer deres børn ud fra. Ikke kun have konklusionen,” fortæller pædagogen, der sammen med kollegerne endte med at blive hørt af forvaltningen. De fik lov til at bruge deres oprindelige tilgang og nøjes nu med at kategorisere børnene som røde, gule eller grønne alt efter deres trivsel og udvikling på en række punkter, hvilket er en del af ’TOPI’.

Valgte metode efter proces i personalegruppen

Arbejdet med koncepterne stopper dog langtfra her. Det norske koncept ’ICDP’ er også en del af hverdagen. Den beslutning har personalet været en del af.

”Vi har haft en proces i personalegruppen, hvor vi er kommet frem til, at det giver mening for os. Det gør en forskel, og i øvrigt har kommunen siden valgt at brede det ud til alle institutioner. Det var heldigt for os, at den metode, vi nu skal bruge, var en, som vi havde valgt i forvejen,” siger pædagogen.

Han forklarer, at ’ICDP’ blandt andet blev valgt, fordi det rummer et ressourcesyn på børnene og er baserer på den grundtanke, at den voksne er ansvarlig for relationen.

Altid fokus på børnene først

Også det amerikanske koncept ‘Nest’ har fundet vej fra skoler i New York via danske skoler til den aalborgensiske daginstitution. Det er blevet en del af hverdagen, fordi den institution, hvor Henrik Graulund Thorsen ikke arbejdede før efter fusionen, brugte metoden, som benytter sig af en specialpædagogisk tilgang for at rumme alle børn.

Han har et generelt forbehold overfor metoden, fordi den baserer sig på ydre styring.

Hans tilgang er dog den samme som i forhold til andre koncepter.

”Jeg har stor fokus på at have min faglighed med. Jeg kører ikke efter principperne, hvis det ikke giver mening pædagogfagligt i forhold til børnegruppen. Jeg har altid fokus på børnene først,” siger Henrik Graulund Thorsen Pedersen.

Koncepter virker kun, fordi vi justerer dem

Valget af metoder kan og bør løbende ændre sig, påpeger Henrik Graulund Thorsen Pedersen.

”Man skal vælge metoder, der passer til den børnegruppe, man har lige nu. Hvad kalder børnegruppen på, og hvad er børnenes behov? Børn er forskellige, og institutioner er forskellige. Derfor skal alle ikke gøre det samme,” siger han og tilføjer, at netop derfor bliver koncepter, som pædagogerne er blevet pålagt at bruge, altid justeret.

Det er både godt og skidt.

”Det er godt, at vi ændrer det, så vi får det til at passe til børnene og virkeligheden i institutionen. Men det er skidt, fordi politikere og forvaltning så ikke får de reelle data. For dem vil data vise, at koncepterne virker, men de virker jo kun, fordi vi justerer dem. Vi bruger vores faglighed til at få de koncepter, vi er blevet påduttet, til at virke,” siger pædagogen fra Aalborg. 

Læs også artiklen: Forskere: Eksplosiv stigning i koncepter presser pædagogers faglighed. 

Læs også artiklen Bliv klogere på koncepterne: Genkender du de 4 typer metoder?