Forsker: Skru op for det uformelle samarbejde i skolen

Skolen er en helt anden skole end for 15 år siden

Folkeskolen har de senere år, hvor pædagogfagligheden har fået en stadig større rolle, fyldt enormt meget i den offentlige debat. Hvordan sikrer vi trivsel og bekæmper mistrivsel? Skal digitale læringsteknologier erstattes af en skærmfri skole? Skal statslig styring ud og mere frihed ind? Skal praksisfaglighed spille en større rolle i undervisningen?

”Men noget af det vigtigste snakker man ikke særlig meget om. Og det er, at folkeskolen er en meget mere samarbejdende organisation end for bare 15 år siden. Det er en helt anden skole, vi står med i dag,” siger Lars Qvortrup.

De to professioner har vidt forskellige kulturer for samarbejde

Det professionelle samarbejde er et vigtigt tema af flere årsager, understreger Lars Qvortrup. Samarbejdet har stor betydning for kvaliteten af undervisningen, men også for pædagogers og læreres arbejdsmiljø og trivsel. Og dermed i sidste ende også for børnene.

Pædagoger og lærere er siden folkeskolereformen i 2014 blevet kolleger på skolerne, men de to professioner udspringer af to vidt forskellige kulturer, hvad angår samarbejde i praksis.

Lærere har været eneherskere i eget klasselokale

Hvis du ser på pædagoger i børnehaver og fritidsinstitutioner, er det helt åbenlyst, at de samarbejder på kryds og tværs – de er jo ikke et øjeblik alene. Det har ikke været sædvanligt for lærere. De har været vant til i så mange år at være eneherskere i deres eget klasselokale,” siger Lars Qvortrup.

Synsninger og rutiner er nødvendige 

Mens der har været meget fokus på det formelle og strukturerede samarbejde i skolens teams og på planlagte møder, har det uformelle samarbejde været lidt ugleset, forklarer forskeren.

”Det er alt det, der er baseret på ’synsninger’, på rutiner og på ’sådan plejer vi at gøre’. Men synsninger og rutiner er nødvendige i forskellige sammenhænge, hvor man ikke har kapacitet til at slå op i den store forskningsbog og spørge: Hvad siger forskningen, at jeg skal gøre i denne situation? For så er situationen jo for længst løbet én af hænde.”

Det ustrukturerede samarbejde holder skolen sammen

Forskning viser, at det formelle samarbejde har vundet frem og er blevet meget bedre, forklarer Lars Qvortrup. Men ideen om, at der ville blive mindre af det ustrukturerede, uformelle samarbejde, efterhånden som samarbejdet i skolen blev mere struktureret, er forkert, konkluderer forskerne.

”Det ustrukturerede eller spontane, uformelle samarbejde er kommet for at blive. Og det er faktisk det, der holder skolen sammen som organisation,” siger Lars Qvortrup.

”Det er jo, når noget brænder på – når du faktisk ikke lykkes med din opgave, eller hvis du bliver ked af det, fordi der er nogle forældrehenvendelser, som sårer dig – at du har brug for en åben dialog med dine nærmeste kolleger. Det er rigtig vigtigt. Men det har vi bare ikke rigtig været klar over eller været opmærksomme på. Vi troede, at skolens udvikling alene kunne klares ved, at man styrkede det rationelle, målrettede, velstrukturerede lærer- og pædagogsamarbejde.”

Det uformelle er sværere at undersøge

Det uformelle samarbejde er også gået under radaren, fordi det er svært at indfange i undersøgelser af samarbejdet i skolen. Meget forskning er baseret på spørgeskemaundersøgelser, hvor det let bliver usynligt, påpeger Lars Qvortrup.

”Hvis du laver et spørgeskema til lærere, ledere eller pædagoger om samarbejde i deres arbejdstid, vil de jo slå op i kalenderen og sige: Jamen vi har møde i klasseteamet hver onsdag fra kl. 14 til 15, og vi har afdelingsmøde en gang om måneden,” siger han.

Forskeren har 'skygget' pædagoger og lærere i skolen 

For at få øje på omfanget og betydningen af det uformelle samarbejde har forskerne brugt en metode, der hedder skygning. Metoden er omfattende, da forskeren følger (skygger) praktikere gennem hele arbejdsdagen over flere dage og ser, hvad der faktisk sker.

”Så opdager man altså, at der er rigtig mange snakke på gangen, i arbejdsrummet, møderummet og i personalerummet, og at det er her, man løser masser af problemer, som hele tiden dukker op i undervisningen,” siger Lars Qvortrup.

Kræver andre ledelses-greb at styrke uformelt samarbejde

”Jeg tror ikke, at pædagoger og lærere tænker så meget over det. Det er jo bare en naturlig ting. Og jeg tror heller ikke, at lederne tænker meget over det. For dem er det først og fremmest det aftalte teammøde på onsdag, som fylder og fremstår som vigtigt. Vores påstand er, at det uformelle samarbejde derfor heller ikke får den støtte, som det ville være relevant at give.”

Det kræver andre ledelsesmæssige greb at få det uformelle samarbejde til at fungere godt end de greb, man plejer at benytte sig af, understreger Lars Qvortrup.

Brug for høj grad af tillid og anerkendelse

Det handler rigtig meget om at opbygge en tillidskultur.

”Hvis du skal have udbytte af de uformelle aktiviteter, kræver det en rigtig høj grad af tillid og anerkendelse. Det kræver visionsledelse, som betyder, at man har en fælles retning. Hvis man skal kunne samarbejde spontant, skal der være en hensigt, og man skal vide, hvad vi vil med skolen. Det er rigtig vigtigt,” siger han.

Pædagoger værdsætter samarbejdet, lærerne er mere skeptiske

Meget international forskning peger på, at et godt professionelt samarbejde i skolen har betydning for elevernes resultater. Lars Qvortrups og hans kollegers undersøgelse viser, at et godt kollegasamarbejde har betydning for lærernes jobtilfredshed. 

Samtidig viser undersøgelsen, at pædagogerne værdsætter samarbejdet med lærerne og oplever sig som værende mere kompetente, mens lærerne er mere skeptiske over for samarbejde med pædagogerne.

Samarbejdet skal opleves ligeværdigt og værdifuldt

Et ligeværdigt samarbejde mellem kolleger med forskellige professionsbaggrunde og kompetencer er afgørende, understreger Lars Qvortrup.

”Vi skal ikke gøre alle til undervisere. Vi skal ikke kunne det samme, for så er der ingen pointe i at få flere forskellige professioner til at arbejde sammen. Men pædagoger og lærere skal opleve samarbejdet som ligeværdigt og værdifuldt. Det kræver ekstra bevågenhed fra ledelsens side, hvis det er et ideal, man vil bevæge sig henimod.”

Det formelle og uformelle samarbejde skal spille sammen

Forskeren understreger, at det at gøre noget ud af det uformelle samarbejde ikke betyder, at det formaliserede samarbejde skal negligeres eller bortdømmes. Det er vigtigt, at de to ting kombineres. Og det er en overordnet og stor, vanskelig ledelsesopgave at få de to til at spille sammen og at få kombinationen til at virke.”

”På formaliserede møder kan man tage de mere principielle ting op, sætte mål for klassen og dykke ned i nogle af de faglige uenigheder, der er. Men den leder, som tror, at det uformelle samarbejde skal afskaffes, fordi det i virkeligheden bare er synsninger og rutiner, må altså tænke sig om en ekstra gang.” 

Læs også Guide: Sådan skruer I op for det uformelle samarbejde i skolen

Vil du hellere lytte? Så hør podcasten Snakken ved kaffemaskinen er vigtigere, end du tror