Bliv klogere på koncepterne: Genkender du de 4 typer metoder?
I bogen ’Metoder i daginstitutioner - politik, pædagogik, børneliv' inddeler Anne Mette Buus, lektor på VIA University College, og Christian Aabro, lektor på Københavns Professionshøjskole, de mest udbredte pædagogiske koncepter og metoder i fire forskellige typer. Her fortæller Christian Aabro om rationalet og udfordringerne bag typerne.
Kortlægning rettet mod børnene
Eksempler
TOPI, TRAS og Kompetencehjulet.
Rationale
Registreringer af børnene har altid været en del af det pædagogiske arbejde. Metoderne bygger på en antagelse om, at man ved, cirka hvor langt børn bør være i deres udvikling på forskellige alderstrin, og så kan man placere det specifikke barn i forhold til dette for at sætte spot på, hvor der skal sættes ind med støtte.
Udfordringer
Man opererer med standardskabeloner som målestok for, hvordan et normalt barn bør være. Det er en skabelon med faste kategorier, men standardbarnet findes ikke i virkeligheden. Samtidig kan den tankegang være med til at ændre pædagogernes tilgang fra et ressourcesyn til et mangelsyn. De kan få et bekymringsblik på det enkelte barn som noget, der er i stykker eller risikerer at gå i stykker.
Kortlægning rettet mod personale
Eksempler
’Ecers’ (Early Childhood Environment Rating Scale), ’Kids’ (Kvalitetsudvikling i daginstitutioner) og ’KVALID’ (Kvalitet i dagtilbud).
Rationale
Man vil sikre, at alle ansatte har kompetencerne til at øge kvaliteten i arbejdet. Man vil vide, hvordan det går med den pædagogiske praksis, og det bruger man meget bredspektrede registreringsmetoder til. Håbet er, at man kan tilvejebringe data, som reelt viser, hvordan det går.
Udfordringer
Kvalitet bliver gjort til det, vi kan måle. De fleste vil nok mene, at en daginstitution blandt andet er god, når der er en god stemning, når børnene har det sjovt og har det godt med pædagogerne. Men det interesserer kortlægningerne sig ikke for. De har standardiserede kategorier, som kan vise et snævrere billede af kvalitet end det, man oplever i virkeligheden. Deres billeder af kvalitet er ikke dækkende, fordi de fx overser vigtige elementer som stemning, følelser og relationer. Det er en fattiggørelse af den pædagogiske kvalitet.
Intervention rettet mod børn
Eksempler
Dialogisk læsning, ’Trin for trin’ og ’De utrolige år’.
Rationale
Den type metoder er båret af håb om, at man kan ændre børn i den retning, som de voksne gerne vil have. Det kan blandt andet handle om opførsel, sprog eller sociale kompetencer. De har karakter af træningsprogrammer og en tro på, at man med en systematiseret tilgang kan nå længere end uden.
Udfordringer
Man følger metodernes systematik, og dermed fraviger man det pædagogiske grundprincip om at interessere sig for og forsøge at forstå barnets egne bevæggrunde og interesser. Derfor kan resultatet være det modsatte af, hvad man håber: Man kan skubbe børn længere væk, fordi de ikke lever op til det, de ifølge metoden skal. Nogle af metoderne opererer med belønning for opførsel, der opfattes som positiv, og straf for det modsatte. Det risikerer at støde sammen med det børnesyn, som vi har i dansk pædagogik.
Intervention/opkvalificering rettet mod personale
Eksempler
’ICDP’, ’LP’-modellen og ’Marte Meo’.
Rationale
Man indkøber typisk metoderne for at øve pædagogerne i at tænke på andre måder og møde børn på nye måder. Håbet er, at man ved at standardisere de pædagogiske tilgange også kan øge kvaliteten i det pædagogiske arbejde. Man håber på øget faglighed ved for eksempel at skabe et fælles fagsprog.
Udfordringer
De er udviklet i andre lande og ofte til andre områder end dagtilbud, så de passer ikke altid ind i hverdagen. Samtidig slår de sig generelt op på at være evidensbaserede, men det er de ikke. De er baseret på et håb om, at de virker, men reelt ved man meget lidt om, hvorvidt det er tilfældet. Mange er dog glade for dem, og fælles opkvalificering af personalet vil ofte føre noget godt med sig.
Læs også artiklen: Forskere: Eksplosiv stigning i koncepter presser pædagogers faglighed.
Læs også om en daginstitutions bevidste arbejde med koncepter i artiklen: Vi kringler koncepterne, så de giver mening for os.
