9 faktorer på spil, når pædagoger bygger kreative, inkluderende fællesskaber med børn og unge
En hule bygget i en frodig, tilgroet baghave af gamle brædder, paller og træstubbe og andre forhåndenværende materialer. Forsker Mikkel Snorre Boysen indleder sit webinar-oplæg med et foto af hulen, for han synes den er et godt billede på noget, som nogen har skabt sammen. I fællesskab.
Netop det med at skabe noget sammen er fokus i hans forskning. Han undersøger, hvad der skaber og fremmer fællesskaber i en fritidspædagogisk kontekst, i en tid hvor mange er ensomme, men hvor langt de fleste fortsat har brug for at være en del af et fællesskab, et varigt fællesskab.
Fællestræk ved kreative og varige inkluderende fællesskaber
Musikken er umiddelbart i centrum i de cases fra fritidsklubber og international forskning, som Mikkel Snorre har fordybet sig i, og som lykkes med at skabe kreative, inkluderende og varige fællesskaber. Men de fællestræk, som han ser kendetegne det pædagogiske arbejde på tværs af casene, kan også gælde ved andre tematikker – om det er sport, elektronik eller gaming, mener forskeren.
Vi vender tilbage til faktorerne, som fremmer fællesskaber ifølge Mikkel Snorre Boysen.
Musikpædagogiske cases historisk og internationalt
Mikkel Snorre Boysen trækker på tre typer viden i sit oplæg.
- Der er de historiske case-eksempler på stærke fritidspædagogiske fælleskaber: Vesterbro Ungdomsgård og Klub 47 på Amager. Her var der pædagoger, der rammesatte fællesskabet og musikaktiviteter og prægede de unge og deres tilgang, men de unge tog derfra også selv ansvar for at udvikle og fastholde fællesskabet. Her kunne børn og unge komme med vidt forskellige forudsætninger, skabe musik af høj kvalitet og få det udgivet - med stærk støtte fra pædagoger.
Det er international forskning, der undersøger community music, der har fokus på de samarbejder og netværk, der kan skabes lokalt. Og hvor pædagoger med bl.a. en rolle som projektledere har taget fat i, hvilke ressourcer der er lokalt – om det er teatersale eller folk med særlige interesser og evner - og udbygget traditionen for, at fritidsklubber gør brug af lokale ressourcer, og at man hjælper børn og unge til at finde vej til de forskellige lokale ressourcer. De involverede pædagoger har mange kasketter på – de vejleder og projektleder, men har også en venskabelig relation til den unge.
Den tredje kilde til viden er en eksisterende case, som Mikkel Snorre Boysen har iagttaget: Klub Roskilde, der har udviklet og anvender en metode, som fungerer godt til at skabe kreative, inkluderende fællesskaber for unge.
Klubben har en antagelse om, at hvis et fællesskab skal opfattes som inspirerende af børn og unge, så skal der være faglig kvalitet i fællesskabet. Klub Roskilde har skabt et stærkt musikfagligt miljø, de har stærke lokale samarbejdspartnere, pædagoger med en stærk musikfaglig profil, og dygtige pædagoger uden musikkundskaber, der er kommunal opbakning og velvilje og et samarbejde med koncertstedet Gimle, så de unge kan spille i et professionelt rum. Og ud af fritidsklubben er der opstået et ungdomsfællesskab, RIA Kollektivet, hvor de unge arrangerer selv workshopper om sangskrivning, skaber festivaller – med stærk support fra pædagoger.
Men kernen er fællesskabet og metoden at gå til skabelsen af fællesskabet på. Musikken er et tilvalg. Det kunne have været en helt andet tematik.
Se webinar-optagelsen herunder.
Optagelsen er fra et live webinar 11. januar 2022. Den varer 45 minutter.
De første 28 minutter er oplæg fra Mikkel Snorre Boysen. De sidste 20 minutter er han i dialog om kreativitet og inkluderende fællesskaber med Elisa Rimpler. Hør den sammen med kolleger.
Mikkel Snorre Wilms Boysen er ph.d. og docent ved Center for Pædagogik, Professionshøjskolen Absalon.
