Børns billeder giver ny viden om hverdagen

At lade børnene selv fotografere er en god metode i arbejdet med børneperspektiver. Man skal man huske, at deres fotos viser et øjebliksbillede. Men pædagogerne kan få meget ud af billederne, hvis de bruger lidt tid på det.
barn med kamera udendørs
Gennem billederne og samtalen om dem, giver man noget af magten fra sig og får børnenes feedback på, hvor hensigtsmæssigt dele af hverdagen i institutionen er indrettet,« siger Persille Schwartz fra Danmarks Evalueringsinstitut EVA.

Når man lader børn tage billeder af det bedste i deres institution, skal man huske, at resultatet blot er et øjebliksbillede, mener Persille Schwartz, konsulent på Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).

»Man kan ikke bare give et barn et kamera og tro, at man får hele sandheden. Man ser et lillebitte udsnit af, hvad der fylder for det barn, lige her og nu,« siger hun.

Man kan altså ikke regne med, at billederne fortæller en fuld sandhed om, hvordan det er at være barn i daginstitutionen. Det betyder dog slet ikke, at pædagoger ikke kan bruge billederne til noget. Faktisk kan de få rigtig meget ud af billederne, hvis de bruger lidt tid på det. 

»Når man lader børnene tage billeder og beder dem fortælle om betydningen, bliver det et spejl på, hvad der foregår i institutionen lige nu,« siger Persille Schwartz.

Giver noget af magten til børnene

»Man har som voksen enormt meget magt til at forme børns liv i en institution. Gennem billederne og samtalen om dem, giver man noget af magten fra sig og får børnenes feedback på, hvor hensigtsmæssigt dele af hverdagen i institutionen er indrettet,« siger Persille Schwartz.

På den måde får man mulighed for at inddrage børnenes perspektiver og få øje på noget, som man som pædagog aldrig har tænkt over før. 

Det er ikke kun børnenes perspektiver, man har mulighed for at blive klogere på, når man lader dem tage billeder selv og snakker om dem bagefter.

Bliver også klogere på den pædagogiske praksis

»Billederne og samtalerne kan man mest af alt bruge til at blive klog på sin pædagogiske praksis. Der er jo ting, man ikke er klar over, hvordan ser ud fra børnenes perspektiv. Når man så får et lille bitte indblik i det, kan man måske få øje på noget uhensigtsmæssigt i sin pædagogiske praksis, og som man får lyst til at lave om på,« siger Persille Schwartz.

Endelig er der mulighed for, at det kan styrke den demokratiske dannelse, når børn tager billeder og taler om dem. 

»Med sådan et projekt får barnet en stemme og kan påvirke sin omverden, især hvis pædagogerne er opmærksomme på at inddrage barnet i, hvad der skal ske i institutionen som følge af det, man har fået øje på. Børnene bliver hørt som mennesker i en sammenhæng, og den anerkendelse er en vigtig forudsætning for at opleve at høre til,« siger Persille Schwartz. 

Om forskeren

Persille Schwartz arbejder som konsulent på Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) i enhed for dagtilbud for Børn (DAB). Hun er tidligere lektor i psykologi ved CVU. 

Hun arbejder blandt andet med projekterne ’Pædagogisk arbejde med børneperspektiver’ og ’Forskningsdatabase på dagtilbudsområdet’.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.