To voksne bliver til to lærere: Det rammer det tværfaglige samarbejde

43 procent af landets skoler giver børnene en kortere skoledag ved at bytte den understøttende undervisning ud med flere fagtimer med to voksne. Flere og flere af skolerne vælger to lærere i stedet for en pædagog og en lærer i fagtimerne. Det viser en ny undersøgelse af Epinion for Undervisningsministeriet.

Skolerne anvender paragraf 16b i folkeskoleloven, som gør det muligt at skifte den understøttende undervisning ud med flere fagtimer med to voksne. Det resulterer i kortere skoledage, men for Andreas Rasch-Christensen, der er ekspert i folkeskolereformen, handler det her ikke om skoledagenes længde.

»Pointen er ikke en kort eller lang dag. Det vigtige er, at man fastholder den understøttende undervisning som et væsentligt element i skoledagen. Det tror jeg, at man kan gøre ved at få den integreret i den faglige undervisning, hvor der er flere voksne til stede, en pædagog og en lærer for eksempel. Så styrker vi den understøttende undervisning,« lyder det fra Andreas Rasch-Christensen.

Pædagogerne mangler

Flere og flere skoler vælger, at de to-voksenordninger, som indføres i fagtimerne, i stigende grad er to-lærerordninger. Tallet er steget fra 43 procent i 2016 til 48 procent i 2017. Der er derfor færre pædagoger i den del af undervisningen, og det bekymrer formand for BUPL Elisa Bergmann.

»Det kan undre, at skolerne ikke udnytter pædagog-lærersamarbejdet mere til gavn for inklusion, et styrket forældresamarbejde, gode fællesskaber og en mere varieret og praksisrettet undervisning. Vi skal have alle børn med, og vi ved, at et tværfagligt blik kan hjælpe til at skabe mere motivation og trivsel,« siger formanden.

For lektor på Syddansk Universitet Anja Hvidtfeldt Stanek, der blandt andet forsker i fritidspædagogik, skaber de nye tal en debat, som hun mener fordrejer det væsentlige. Hun vil hellere tale om indholdet i den understøttende undervisning, end rammerne for den.

»Vi mangler indholdsdiskussionerne, og det har været problemet fra starten af med folkeskolereformen. Der er reelt ingen, der ved, hvad understøttende undervisning er, og hvad der kan understøtte undervisningen. Lad os se konkret på, hvad problemerne er i børnelivet på skolerne, og på hvilken måde vi bedst kan understøtte de problemer,« siger Anja Hvidtfeldt Stanek.

Fritidstilbuddene bliver presset

Der står intet i Epinions undersøgelse om, hvad der sker med fritidsinstitutionerne, når personalet skal tage imod børnene tidligere på dagen. Det mener ekspert Andreas Rasch-Christensen er bekymrende.

»Jeg er bekymret for kvaliteten i fritidstilbuddene, hvis dagen bliver kortere. Det skal man være opmærksom på i de kommuner dagene forkortes,« siger ekspert Andreas Rasch-Christensen.

Også formanden i BUPL er bekymret for fritidstilbuddene.

»Vi hører fra vores medlemmer i fritidsinstitutionerne, at kvaliteten er dalet voldsomt efter skolereformen. Derfor er jeg alvorligt bekymret for normeringer i SFO’er, fritidshjem og klubber, når de skal åbne en time tidligere med den nuværende bemanding«, lyder det fra Elisa Bergmann.