KL vil lockoute alle pædagoger: Ledere og specialpædagoger går fri

Mandag den 12. marts kl. 14.22 blev det officielt. Der tikkede Kommunernes Landsforenings lockoutvarsel ind hos BUPL’s forbundshus. Dermed står stort set samtlige kommunalt ansatte pædagoger til at være lockoutede eller i strejke fra den 10. april – medmindre det lykkes forligsmand Mette Christensen at få parterne til at blive enige om en aftale i Forligsinstitutionen.

Lederne er dog ikke omfattet af lockouten, ligesom pædagoger, der arbejder med børn med særlige udfordringer heller ikke bliver lockoutet. Det er for eksempel pædagoger i specialtilbud, pædagoger, der arbejder med specialundervisning, støttepædagoger og pædagoger på det forebyggende og dagbehandlende område, der går fri.

Ifølge Eva Munck Immertreu, formand for BUPL’s lederforening, er alle dog i konflikt.

»Nogle er i strejke, flere omfattes af lockout. KL har valgt ikke at lockoute ansatte på lederoverenskomsten, men vi er alle i konflikt. Vi ønsker alle en lønudvikling, der giver en reel lønforbedring,« siger hun.

En voldsom optrapning

Lockoutvarslet kommer i kølvandet på det strejkevarsel, som de offentligt ansattes fagforbund sendte afsted, der lovede strejke fra 4. april. I alt vil en halv million offentligt ansatte i stat, regioner og kommuner være enten i strejke eller lockoutet fra 10. april, medmindre forligsmand Mette Christensen udsætter konflikten, hvilket hun kan gøre i to gange 14 dage.

»Det er ikke overraskende, « lyder det tørt fra BUPL’s formand Elisa Bergmann om KL’s officielle lockoutvarsel.

Men hun er ked af, at det er kommet så vidt.

»Det er en voldsom optrapning af konflikten. Det siger noget om, at der måske er en plan om, hvordan man skal have lukket konflikten igen med et regeringsindgreb,« siger hun.

Regeringen kan nemlig (hvis den ellers kan få flertal for det i Folketinget) gribe ind i en konflikt på såvel det private som det offentlige arbejdsmarked med en lov, der standser konflikten og dikterer løn- og ansættelsesforholdene. Det oplevede de lockoutede lærere i 2013, hvor Helle Thorning-Schmidts regering trådte til med en lov, der ensidigt tilgodeså arbejdsgivernes krav.

Ekspert: Kun storkonflikt i et par dage

Kommer det til den omfattende lockout, vil samfundet nærmest gå i stå. En stor del af togtrafikken vil blive indstillet, al undervisning på skoler, gymnasier og videregående uddannelser vil være indstillet, børn vil ikke kunne afleveres i daginstitutioner. En så omfattende lockout får næppe lov at køre ret lang tid, lyder vurderingen fra professor Bent Greve, professor i samfundsvidenskab, fra Roskilde Universitet:

»Kun et par dage, for det er simpelthen for voldsomt for samfundet, og virksomheder vil gå i stå, så det vil ikke få lov at fungere i ret lang tid,« siger han til Ekstra Bladet.

En lockout vil koste samfundet omkring 5 milliarder kroner om ugen, lyder et såkaldt ’underkantsskøn’ fra tænketanken Kraka.

De offentlige arbejdsgivere vil dog spare en masse penge på en lockout. Samfundet bruger 330 milliarder kroner om året på lønninger til offentligt ansatte. Hvis alle offentligt ansatte blev sendt hjem, så ville arbejdsgiverne spare omkring 1,3 milliarder kroner om dagen. Nu er det dog ’kun’ omkring en halv million af de 800.000 offentligt ansatte, der bliver ramt, så beløbet ligger i nærheden af 800 millioner kroner om dagen.

»Det er paradoksalt, at de kan tage medarbejdernes løn og bruge til at stoppe hullerne i et velfærdssystem, der trænger så gevaldigt. Vi bliver fodret med vores egen hale,« konstaterer Elisa Bergmann.

BUPL: Vi har ikke været ublu

Hun har ikke opgivet håbet om, at forligsmanden kan gøre sit arbejde.

»Vi håber stadig på en forhandlet løsning, og vi arbejder hårdt for det. Men der skal andre boller på suppen,« siger hun.

En af de store knaster er stadig lønstigningens størrelse. Hvad de diskuterer i Forligsinstitutionen, er omfattet af tavshedspligt, men før parterne mødtes der, havde Kommunernes Landsforening været ude med et tilbud om en lønstigning på 6,9 procent over tre år, det samme som den private overenskomst fra 2017 ifølge arbejdsgiverne skulle være værd.

Men regeringens egen prognose for lønudviklingen i det tidsrum peger lige nu på 8,6 procent, hvilket passer meget godt med Forhandlingsfællesskabets krav.

»Så vi har ikke stillet ublu krav, hvis vi skal følge med den private lønudvikling,« fastslår Elisa Bergmann.

Vores sammenhold bliver stærkere

Truslen om en omfattende lockout skal lægge pres på fagbevægelsen, men lige nu er der ingen vaklen, understreger BUPL’s formand.

»Når man spiller med musklerne i sådan en grad, så bliver det også en provokation. Det kan godt være, at arbejdsgiverne siger, at vi ikke skal tage det personligt, og det bare er et modsvar. Men vi tager det meget personligt, og det gør vores sammenhold stærkere. Det gør os mere determinerede på at holde sammen. Det handler ikke længere kun om procenter og knaster, vi er uenige om. Det handler i virkeligheden om vores adgang til forhandlede aftaler, hvor vi som arbejdstagere også har noget at skulle have sagt,« siger Elisa Bergmann.