Sådan kan pædagoger hjælpe for tidligt fødte børn

Umodne organer og medicinske overgreb. For tidligt fødte børn kommer til verden på barske vilkår, der ofte følger dem langt ind i voksenlivet. Men mange senfølger kan afhjælpes, og her spiller pædagoger en vigtig rolle.
For tidligt fødte har brug for nærvær
For tidligt fødte børn kan have ekstra brug for nærvær og at trække sig fra hverdagens larm i daginstitutionen.

Under en tallerkenrække med børnebøger står en blød sofa. Ved de store vinduer er der indrettet et legekøkken. Fotos på væggen viser børn fra stuen, og på gulvet vidner biler og dukker om formiddagens aktiviteter.

Ved første øjekast er der intet usædvanligt ved Helleruphøjs Vuggestue. Alligevel er institutionen ikke som de fleste. Cirka 20 procent af børnene er nemlig født for tidligt, mens det samme kun gælder for 6-7 procent af en årgang i Danmark.

Sundhedsplejen i Gentofte Kommune har ofte henvist for tidligt fødte børn til Helleruphøj, og gennem årene har pædagogerne oparbejdet en ekspertise i at understøtte og fremme den gruppe børns trivsel og udvikling.

”Gennem kurser har vi fået viden om følger af at være for tidligt født, og familierne er meget åbne om deres børns historier. Det hjælper os med at forstå barnets reaktioner, særlige behov og sårbarhed,” fortæller pædagog Susanne Madsen.

Små justeringer hjælper

Pædagogen har i dag fundet vandperler frem til tvillingerne Agnes og Dagmar, der blev født tre måneder for tidligt. De er alene på stuen, fordi Børn&Unge skal møde dem, men situationen er ikke atypisk.

”For tidligt fødte børn har tit større behov for at trække sig fra gruppen. Måske har de brug for en til en-nærvær, at spise for sig selv eller at sove tidligt. Måske bliver de hjemme fra en længere tur, eller måske kommer der ekstra personale med på turen til at gå tidligt hjem med dem. Vi foretager mange små justeringer, så de kan klare dagen,” siger Susanne Madsen.

Agnes og Dagmar lader hænderne glide gennem hver sin skål med hundredvis af små vandperler i alle farver.

”Grøn,” siger Dagmar om den perle, hun har taget op af skålen.

”Orange,” istemmer søsteren, der nu også holder en i håndhulen.

Vandperler er godt til sanseleg og nærvær
Vandperler er en farvefest for Agnes og Dagmar.

Man tænkte: Hvordan kommer der et godt liv ud af de her små hamstre.

Johanne Bangshøj, mor til Agnes og Dagmar, født tre måneder for tidligt

6 typiske senfølger

Senfølger af at være for tidligt født skyldes ofte tidlige forstyrrelser i udviklingen af nervesystemet og organerne, psykiske traumer og et svækket immunforsvar. Hold øje med:

  • Hyppige infektioner og høj risiko for kronisk mellemørebetændelse,
    lungebetændelse og astmatisk bronkitis
  • Spise- og søvnproblemer
  • Forsinket motorisk udvikling 
  • Problemer med sanseintegration, hyperaktivitet eller passivitet
  • Sprog- og indlæringsvanskeligheder
  • Udfordringer i socialt samspil samt lavt selvværd og svækket selvtillid

Kilde: ’Præmaturbogen – Et godt liv som barn, ung og voksen’ af Jonna Jepsen, Frydenlund, 2021.

Lå i kuvøsen og peb

Pigerne er lige fyldt tre år, men er for deres alder små af størrelse og sprogligt bagud. De løber ikke endnu, og de kan let blive usikre og skræmte, hvis andre børn leger vildt omkring dem. Især på grund af sprog- og motorikudfordringerne er deres børnehavestart blevet udskudt med de tre måneder, de kom for tidligt til verden ved akut kejsersnit.

”Det føltes pludselig anderledes i maven, og ved en akut kontrol mærkede jordemoderen en fod på vej ud. Så gik det stærkt derfra,” fortæller pigernes mor, Johanne Bangshøj, der sammen med pigernes far fik en noget anden fødselsoplevelse end ventet.

Overlevelsen for børn født i uge 26 er lav. Og Agnes og Dagmar vejede kun omkring 800 gram, de havde begge hul i hjertet, umodne lunger og lå i kuvøse med slanger til sondemad og en maske til iltbehandling. På intensiv- og neonatalafdelingen kunne forældrene mest se til fra sidelinjen.

”Jeg ved ikke, om man må sige det, men det føltes lidt som at passe nogle dyr, fordi de lå i den kuvøse og peb, og man tænkte: Hvordan kommer der et godt liv ud af de her små hamstre,” siger Johanne Bangshøj, der kun måtte røre børnene med håndfladen, men ikke ae, fordi huden var så skrøbelig.

Hud mod hud var bedst

Børnene måtte heller ikke udsættes for for megen stimuli. Hver dag kom de dog op på brystet: 

”Målingerne viste, at de havde det bedst, når de lå hud mod hud hos os. Så det var svært, når de skulle over i kuvøsen igen,” fortæller Johanne Bangshøj, der selv er læge og aldrig tvivlede på pigernes overlevelse. Men hun bekymrede sig om, hvilke liv de holdt i live. 

”Det er helt vildt at se de piger, som de er i dag. Og at de har klaret sig. Men med tanke på, hvad de var igennem, er det ikke mærkeligt, at de stadig har udfordringer og nok har det længe endnu,” siger hun.

Præmature tvillinger leger i hulen
Agnes og Dagmar har som treårige stadig udfordringer, som skyldes, at de blev født for tidligt.

Præger børnene hele livet

Senfølger af at være for tidligt født har i snart 30 år optaget konsulent i blandt andet daginstitutioner Jonna Jepsen. 

I 1992 fødte hun selv tvillinger tre måneder før termin og har siden fulgt forskningen og skrevet bøger om emnet. Hun er stifter af Dansk Præmatur Forening, der udbreder viden om for tidligt fødte. Det er der behov for, pointerer hun.

”Der er sket meget på 30 år, men der hersker stadig mange steder en forståelse af, at hvis barnet ikke har synlige handicap, når det afslutter sin kontrolperiode på børneambulatoriet, udvikler det sig nok som andre børn. Men forskning viser, at de fleste præmature børn får senfølger langt ind i voksenlivet,” siger Jonna Jepsen.

Vidste du?

  • 4.000 børn i Danmark fødes hvert år for tidligt. Dermed er 72.000 børn under 18 år i dag præmature.
  • Er barnet født inden udgangen af 37. svangerskabsuge, regnes det født for tidligt. Meget for tidligt er inden udgangen af 32. uge. Ekstremt for tidligt er inden udgangen af 28. uge.
  • Forskning viser, at for tidlig fødsel sætter spor langt ind i voksenlivet, men også at senfølger kan afhjælpes.

’Nå, er det bare fem uger,’ siger mange. Men især min ene søn kæmpede med sanseintegrationsproblemer, og i skolen kom han til udredning i psykiatrien

Susanne Madsen, pædagog og mor til præmature tvillinger

Chok, angst og adskillelse

De meget for tidligt børn fødes med umodne organer og uudviklet nervesystem. Under hospitalsindlæggelsen udsættes de for chok, angst, stress og afbrudt søvn, når de skal måles, vejes, mades, skiftes og stikkes med nåle – og børnene oplever det som overgreb. 

De oplever også adskillelse fra forældrene, der kan have svært ved at knytte sig til deres barn af frygt for at miste. De særlige forhold kan forårsage samspils- og tilknytningsproblemer og kan betyde, at børnene får lagt kimen til et lavt selvværd.

”De tidlige traumer giver ofte følelsesmæssige senfølger, der kombineret med en tidlig forstyrrelse af nervesystemets udvikling får betydning for børnenes videre trivsel, sociale samspil, koncentration og indlæring. Det er usynlige senfølger, og tit falder børnene mellem to stole i social-, sundheds- og skolesystemet. Især hvis barnet kun er født 4-6 uger før termin, kan det snyde fagfolk, der ikke kender det enkelte barns historie og derfor ikke ved, om der har været komplikationer, som kan have påvirket barnets udvikling lige så meget, som hvis det var født ekstremt for tidligt,” siger Jonna Jepsen.  

Fem uger har betydning

Det oplevede pædagog Susanne Madsen med sine egne fem uger for tidligt fødte tvillinger, der i dag er 13 år.

”’Nå, er det bare fem uger,’ siger mange. Men især min ene søn kæmpede med sanseintegrationsproblemer, og i skolen kom han til udredning i psykiatrien. Jeg sad der som mor, men også som fagperson, og for mig var han ’bare’ for tidligt født. Det endte med, at de forstod sammenhængen, men det var hårdt at gå igennem den udredning,” siger hun.

En støtteindsats hjalp Susanne Madsens søn, der i dag trives, men Jonna Jepsen hører i stigende grad om for tidligt fødte, der får psykiatriske diagnoser, som de måske ikke skulle have haft. Og om forældre, der møder et misforstået fokus på deres forældrekompetencer, når de søger hjælp i kommunen.

”I grelle tilfælde negligeres barnets historie og følgerne fuldstændig. Det intense fokus på forældrenes evner kan føre til underretninger og i værste fald indstillinger til tvangsfjernelser,” siger Jonna Jepsen, der fra sin rådgivning kender forældrene som kærlige og opmærksomme på børnenes særlige behov.

Målrettede indsatser gør det muligt at vende sårbarhed til styrke.

Jonna Jepsen, specialkonsulent

Nøglen er støtte og opbygning

Forskning og praksis viser, at støtte fra forældre og støtte i daginstitutioner og skoler kan afhjælpe mange følelsesmæssige og sociale udfordringer for børnene, fortæller Jonna Jepsen.

”Jo bedre forældre og fagpersoner omkring barnet imødekommer de præmature børns behov, jo bedre livskvalitet og jo større funktionsevne kan børnene opnå. De bærer barske vilkår med sig, men de har også udvist en stærk livskraft. Målrettede indsatser gør det muligt at vende sårbarhed til styrke,” siger Jonna Jepsen, der husker, hvordan hendes søn som 8-årig erklærede: ”Mor, jeg er glad for, at jeg er for tidligt født. For ellers ville jeg jo ikke være den, jeg er.”

”Nøglen er støtte og opbygning,” fastslår Jonna Jepsen, der tilskriver pædagoger en vigtig rolle. 

Sanseleg med vandperler giver Agnes og Dagmar ro.
Kærlighed, omsorg og stærk støtte fra barnets både forældre og pædagoger er af største betydning for at afhjælpe mange følger af at være født for tidligt, viser forskning.

Kræver gode normeringer

Daginstitutioner kan tilbyde lang indkøring, en tryg base hos en primærpædagog og et intensiveret forældresamarbejde i forhold til særhensyn, der kan hjælpe barnet. Det kan være at blive afleveret på et særligt tidspunkt eller at blive holdt hjemme, når infektioner hærger. 

Det præmature barn kan også have ekstra brug for hjælp til at finde en tryg rolle i legen og børnegruppen. Og pædagogen kan vælge aktiviteter, der styrker de præmature børn i at sanseintegrere, herunder at stimulere deres ofte udfordrede følesans, balance- og muskel-led-sans.

Helleruphøjs Vuggestue har fyldt fællesarealerne med legeredskaber til at træne motorik. På stuerne er der maksimalt ti børn til tre faste personaler. Derudover har institutionen ofte søgt om støttetimer, for præmature børn kræver mange ressourcer.

”Der går tid fra de andre, når en pædagog må gå fra med et enkelt barn. Men det er fantastisk at se, at vi kan hjælpe,” siger Susanne Madsen, der snart trygt kan sende Dagmar og Agnes videre i Helleruphøjs børnehaveafdeling.

Pædagogen Susanne Madsen med Agnes og Dagmar i Helleruphøj Vuggestue
Agnes (tv) og Dagmar nyder sanselegen med pædagog Susanne Madsen.

8 råd fra pædagogen

Præmature børn kæmper med mange ubalancer og udfordringer, men stærk støtte i dag- og fritidstilbud kan hjælpe børnene godt videre i livet. Her får du otte bud fra pædagog Susanne Madsen, Helleruphøj i Gentofte.

  • Få barnets historie. Noter eventuelt på barnets kontaktkort, at barnet er født præmaturt, og hvilke udfordringer der har været/stadig er.
  • Vær opmærksom på, at indkøring kan trække ud på grund af barnets særlige sensitivitet og hyppige infektioner.
  • Hav kontinuerlig informationsudveksling med forældrene. Sundhedsplejen kan medinddrages.
  • Opsøg viden om for tidligt fødte.
  • Accepter særregler. Bliver f.eks. garderobens larm og trængsel uoverskuelig for barnet, så lad barnet vente med at tage tøj på, til de andre er gået ud. 
  • Understøt barnets egne strategier. Hvis barnet f.eks. venter med at spise sin mad, kan det have brug for mere ro til at spise.
  • Søg støtte til meget ressourcekrævende præmature børn. Og vejled forældre, hvis der er muligheder for f.eks. motorisk træning eller spædbarnsterapi. Nogle kommuner tilbyder forlænget orlov eller tabt arbejdsfortjeneste til forældre, hvis barnet er for sygt til fuld tid i institution.  
  • Overlevér sammen med forældrene barnets historie i overgangen til børnehave og skole.

Kan både skærme og udvikle børnene

Tvillingerne er tildelt støttetimer til børnehavestarten. Gennem PPR får de også psykolog, talepædagog og børnefysioterapeut tilknyttet. De er i dag afsluttet af hospitalet, men må ofte til læge med infektioner og lignende.

”Som læge har det overrasket mig, hvor lidt opmærksomhed der er på de mere usynlige senfølger. Læger ser på tal og siger, at pigerne klarer sig godt. Men samtidig oplever vi en masse udfordringer. Og ofte skal vi forklare familie, venner og kolleger, hvorfor de har 50 procent fravær i vuggestuen og først nu sover lidt mere sammenhængende,” siger pigernes mor, Johanne Bangshøj, der sender en særlig tak til Helleruphøj.

”Pædagogerne har ikke bare skærmet, men også udviklet Agnes og Dagmar. Og som forælder har jeg følt mig guidet. Nu taler vi om, hvorvidt de forskellige udfordringer skyldes pigernes præmaturitet eller almindelig udvikling. Sammen er vi kommet langt,” siger hun.

Agnes og Dagmar er født for tidligt
Agnes og Dagmar har fået udskudt børnehavestarten med de tre måneder, de blev født for tidligt. Lige før påske 2023 havde de sidste dag i vuggestue, og nu begynder børnehavelivet. De er så klar.

Eksperten: Det skal du vide om præmature børn

  • De er ofte længe om at føle sig trygge i daginstitutionen og har svært ved at blive afleveret. Prøv at lade dem møde ind til den samme aktivitet hver dag, og sørg for, at en velkendt pædagog tager imod. Typisk udser de sig få pædagoger, som de knytter sig til.
  • De har lav stresstærskel og behov for en høj grad af struktur. De udfordres af larm, skift, at spise i større grupper, interagere med andre børn og ændringer i rutiner.
  • I legen kan de have svært ved at forstå spillereglerne. De trækker sig eller søger at skabe forudsigelighed ved selv at sætte rammer for legen. 
  • Hvis barnet ikke evner eller tør udføre en aktivitet, kan en strategi være at indtage en rolle. Rollen som ’politibetjent’ hjælper barnet med at skabe orden i kaos. En ’direktørrolle’ hjælper barnet med at styre legen i en overskuelig retning. I rollen som ’klovn’ kan barnet opnå opmærksomhed eller aflede opmærksomheden fra det, som det ikke mestrer.
  • De har brug for pauser. Indret et læsehjørne eller et hvilerum til stille, kreative aktiviteter. I gruppeaktiviteter kan mindfulness, stille musik og kreative sysler hjælpe barnet til at finde balance i arousalniveauet. 
  • De har sansemotoriske udfordringer. Balancen kan stimuleres ved aktiviteter som gynge- og svingture i alle retninger. Følesansen ved berøring med f.eks. en fjer, massage og leg med sand.
  • Før dagbog ved gentagne ’nedsmeltninger’. Det kan vise, hvad der leder op til barnets nedsmeltninger, og det bliver muligt at undgå overstimulering.
  • Anerkendende pædagogik, gode normeringer og små børnegrupper muliggør nærvær og særhensyn.
  • I skolen hjælper den faste struktur, men i skolegården og i SFO’en kan børnene have brug for pædagogers hjælp til at skabe overblik og til det svære sociale. Ofte foretrækker præmature børn få, men nære relationer. Nogle præmature børn er meget aktive/urolige og kan have brug for hjælp til at veksle mellem udadvendt leg og rolig fordybelse.
  • Ungdomslivet kan også være en udfordring. Præmature børn trækker sig ofte fra store grupper og diskofester. Mange har glæde af små interessefællesskaber.

Kilde: Interview med Jonna Jepsen, konsulent og underviser med speciale i præmature børn.

Se også praematurspecialisten.dk og praematur.dk

Artiklen er bragt i Børn&Unge nr 3/2023

Børn&Unge forside nr 3 2023

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.