Pædagogers ønske til lederne: Disse ting skal I vide om vores hverdag
Ledere skal kende hverdagen på legepladsen. De skal vide, hvordan pædagogerne understøtter børnenes sprogudvikling, og hvad der er på spil, når børnene tager tøj på i garderoben. Ikke kun generelt, men helt konkret i den enkelte institution og på den enkelte stue.
Sådan lyder det fra pædagogerne i en række interview, der er gennemført som en del af projektet ’Faglig udvikling – pædagogfaglig ledelse i dagtilbud’, som KL og BUPL gennemfører i fællesskab.
”Pædagogerne er optagede af, at lederne kender den konkrete praksis og ved præcis, hvad det handler om, når de taler om at skabe pædagogisk kvalitet i institutionen,” siger chefkonsulent Hanna Bjørnøy Sommersel fra Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, der er koblet på projektet.
Hun peger på, at pædagogerne overordnet fokuserer på to spor, når de peger på, hvad deres ledere skal kunne. Ud over at have fingeren på pulsen i hverdagen, er der et mere klassisk ledelsesspor.
”Lederne skal blandt andet sikre udvikling, at der er en fælles faglig forståelse, og at der er en evalueringskultur. De skal sætte en faglig retning og støtte op om pædagogernes arbejde,” siger hun.
Behøver ikke at tage lang tid
Det fremgår ikke af interviewene, om medarbejderne foretrækker, at lederne har skemalagt tid sammen med børnene i institutionen. Det afgørende er, at lederne indimellem tager del i praksis.
”Og det er noget andet end at være sammen på et stuemøde. Det er en stor fordel, at lederen kan være en rollemodel i praksis,” siger Hanna Bjørnøy Sommersel og tilføjer, at hun i arbejdet med dagtilbud er blevet mindet om, at det ikke behøver at være specielt tidskrævende.
”Hvis lederen er med i garderoben eller i en leg i måske 10 minutter og i de 10 minutter udstråler, at intet er vigtigere end at være lige præcis her, kan det være nok. Når lederen er med uden en agenda, viser hun eller han, at arbejdet i hverdagen er vigtigt, og det lykkes tilsyneladende for mange ledere,” siger chefkonsulenten.
Evaluering behøver ikke være stort
I interviewene siger pædagogerne på, at de vil have taget noget af tempoet ud af hverdagen. De vil have færre nye tiltag, men til gengæld vil de gerne have, at der bliver fulgt op på de initiativer, som tages. Det sker ikke altid, oplever de.
Når der ikke altid bliver evalueret og fulgt op på initiativer, hænger det i nogle tilfælde sammen med, at evalueringerne bliver gjort til mere – og mere besværligt – end de behøver være.
”En evaluering behøver ikke være stor og fin. Man kan holde refleksionsmøder, hvor man stiller skarpt på et område. Man kan spørge, hvad der fungerer, hvad man gerne vil udvikle de næste 14 dage, og så aftale, hvilke tegn på udvikling man vil kigge efter. Det kan bare være det,” siger Hanna Bjørnøy Sommersel.
Kollektiv refleksion er svær
Pædagogerne efterspørger mere systematik, forstået på den måde, at mange i højere grad ønsker at kende tankerne bag dialoger og handlinger.
”Lederne kan blive bedre til at sætte ord på, hvorfor man gør, som man gør. De kan fortælle mere om mellemregningerne, så personalet for eksempel ved, at den samtale, de lige nu er en del af, er en kollektiv refleksion, som de har af en bestemt grund,” siger Hanna Bjørnøy Sommersel og tilføjer:
”Det ved pædagogerne ikke altid, selvom lederne sikkert har sagt det. Ledere skal være meget opmærksomme på kommunikationen. Selvom man har kommunikeret noget én gang, kan det sagtens være, at 5 fem ud af 25 reelt har hørt det.”
Kommunikationen vil pædagogerne også gerne selv blive bedre til. Både pædagoger og ledere er meget interesserede i at skabe en refleksionskultur, hvor de kan tale åbent sammen for at forbedre deres egen og kollegernes praksis. Det er dog svært.
”Pædagogik er et dilemmafyldt fag, hvor noget sjældent er objektivt rigtigt eller forkert. Mange vil gerne skabe et sprog for bedre at kunne tale om den fælles praksis. Men det sprog mangler ofte, så her er et område, der kan udvikles. Og det arbejder man også på mange steder,” siger Hanna Bjørnøy Sommersel.
