”Jeg er bekymret for, at min krop bliver så slidt, at jeg bliver en byrde for mine kolleger”
Som reglerne er nu, kan 31-årige Emma Goul først gå på pension, når hun fylder 70. Og lige som mange andre yngre pædagoger er hun bekymret for udsigterne til over 40 år i faget.
For allerede nu – efter syv år – kan hun mærke, at jobbet både fysisk og mentalt sætter sine spor:
”Jeg er nødt til at styrketræne i fritiden, ellers får jeg ondt i ryg og skuldre. Vi har mange løft, for hvis vi kun er to til at putte børn, er der ikke tid til at lade et barn selv kravle op på puslebordet. Jeg går tit træt hjem og kan også gå hjem med dårlig samvittighed. Så er jeg nødt til at sige, at jeg har leveret det, der var muligt indenfor de rammer, jeg havde. Det tærer også,” siger hun.
Læs også: To ud af tre pædagoger holder ikke til pensionen: Kristina bruger særligt kneb
Vi stiller vores nervesystem til rådighed
Emma Goul blev uddannet pædagog i 2019 og arbejder 35 timer om ugen i vuggestuen i Den Integrerede Institution Nordlyset i Aarhus.
”Hvis jeg skal være den ene af tre i vuggestuen som 65-årig, bliver det hårdt. Jeg bruger kroppen meget og bliver også belastet psykisk. Vi stiller vores nervesystem til rådighed for små mennesker, og vi får flere og flere børn med særlige udfordringer, og de indgår som et af de 12 børn,” siger hun.
Cirka hvert femte forsøg på at rekruttere en pædagog lykkes ikke, og cirka hver femte pædagog forlader faget indenfor de første fem år efter endt uddannelse, påpeger Emma Goul, der også er tillidsrepræsentant for kollegerne i Nordlyset.
Hun ærgrer sig over, at vilkårene skræmmer så mange væk fra faget.
”Det er en reel bekymring, at vi med al sandsynlighed skal stå alene som pædagog på en stue indenfor nærmeste fremtid,” siger hun.
Læs også: Hver fjerde har ingen pædagog-kolleger på stuen: Her er konsekvenserne
’Skal være værdigt for mig og fair for kollegerne’
Når relationsarbejdet lykkes, er pædagogfaget det hele værd, understreger Emma Goul:
”Men hvis jeg skal kunne holde til at blive i jobbet, skal minimumsnormeringerne fungere i praksis. Når vi er én voksen til tre vuggestuebørn, for eksempel hvis der er skoldkopper i børnegruppen, kan vi lave noget enormt godt. Men nogle gange er vi 2 til 12 børn, og så kører tankerne hele tiden for at få opgaverne til at glide,” siger hun.
Hvis vilkårene forbliver som nu, kan Emma Goul da heller ikke se sig selv arbejde som pædagog indtil hun bliver 70.
”Jeg er bekymret for, at min krop bliver så slidt, at jeg bliver en byrde for mine kolleger. Det vil jeg også blive, hvis jeg ikke har mentalt overskud til at følge med i arbejdet. Jeg er glad for at bidrage, men det skal være værdigt for mig og fair for mine kolleger,” siger Emma Goul.
