TR på private overenskomster

Læs om tillidsrepræsentantens opgaver på det private område.

Opgaven som TR

At være tillidsrepræsentant kan til tider være en kompleks opgave. Du befinder dig i spændingsfeltet mellem ledelsens og medarbejdernes interesser, og det stiller nogle krav til dig.

Men heldigvis er du ikke alene om opgaverne eller det ansvar, der følger med, når du er villig til at være dine kollegers og BUPL’s repræsentant.

Du vil altid kunne få rådgivning og sparring hos dine kontaktpersoner i din lokale BUPL fagforening, ligesom du får tilbud om kurser og temadage. På den måde lærer du også andre TR’er at kende, og I vil kunne hjælpe hinanden.

Mere inspiration

I BUPL's sektion for tillidsrepræsentanter finder du også en inspirationsside for dig, som er TR på det private område.

Find siden her

Materialer

Tjenstlige samtaler

Må du “sige noget” når du som TR deltager som bisidder i en tjenstlig samtale? Hvem tager referat af mødet? og mange andre spørgsmål. Denne lille publikation er resultatet af et kursus på det private område bl.a. om tjenstlige samtaler hvor kursisterne deltog med mange gode spørgsmål om tjenstlige samtaler. Materialet vil kunne bruges at såvel TR, som den der skal til en samtale.

 
Grundlaget for at blive en god tillidsrepræsentant

Grundlaget for at blive en god tillidsrepræsentant (TR) er et arbejdspapir som du kan bruge som nyvalgt TR. Har du fået afstemt forventningerne mellem dig som ny TR, og dine kolleger som har valgt dig? Eller med din leder som du skal samarbejde med? Hent inspiration til en aftale som du kan indgå med din leder om dine opgaver som TR.

 
Dialog på arbejdspladsen

Dialog på arbejdspladsen sætter fokus på hvem der bestemmer på din arbejdsplads og hvordan det er med beslutninger når lederen bestemmer. Hvad skal personalet (TR) have indflydelse på? Hvordan tilrettelægger man et personalemøde?

 
Inspiration til lokale lønaftaler

Ved OK-18 aftalte BUPL og Accounter et projekt, der beskriver mulighederne og den gode proces i forbindelse med udarbejdelse af en lønpolitik og lokale lønforhandlinger. Pjecen giver god inspiration til arbejdet på alle private arbejdspladser. 

 
Lønaftaleblanket

Denne blanket kan bruges af tillidsrepræsentanten i forbindelse med indgåelse af lønaftaler på frie grundskoler. Aftalen vedlægges kontrakten/ansættelsesbrevet og udgør dermed et supplement til ansættelsesbrevet.

Valg af tillidsrepræsentant

Her er både introduktionen til valg af repræsentant, selve valgskemaet og en vejledning til valg af tillidsrepræsentant.

Valgmateriale til valg af tillidsrepræsentant:

Efter- og videreuddannelse

BUPL forventer, at du indenfor de første 4-5 år efter valget som tillidsrepræsentant dels gennemfører TR-grunduddannelsen, men også at du tager såvel videreuddannelse som temadage i den rækkefølge, du får behov for de emner, uddannelsesplanen indeholder.

Vi har valgt, at både videreuddannelsen og temadagene strækker sig over 2 dage, så der også bliver mulighed for at “netværke”. 

Vi planlægger også temadage fælles for TR og (afd.)leder, som skal give jer mulighed for sammen at arbejde med konkrete relevante problemstillinger – disse temadage strækker sig over 2 dage.

 

Kursusplan 2026

Supplerende arbejdsmiljøkursus

TR Grundkursus
(Fælles tilmelding til alle moduler her)

  • 9.-10. september: Modul 1 – Hornstrup, Vejle
  • 6.-7. oktober: Fællesmodul 2 ØST ØST – Pharmakon, Hillerød
  • 22.-23. oktober: Fællesmodul 2 VEST – Vingsted, Vejle
  • 30. november-1. december: Modul 3 – Hornstrup, Vejle

TRIO-Kursus

  • 8.-9. december: TRIO kursus - Hornstrup, Vejle

Fandt du, hvad du søgte?

For at undgå spam, skal du godkende at du ikke er en robot.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.