To ud af tre pædagoger holder ikke til pensionen: Kristina bruger særligt kneb
To af tre pædagoger forlader arbejdsmarkedet, før de når folkepensionsalderen. Det forværrer pædagogmanglen og skader den enkelte pædagogs privatøkonomi.
Blandt de primære årsager til den tidlige exit er fysisk og psykisk nedslidning samt manglen på mulighed for fleksibilitet og skånehensyn.
Men meget tyder på, at netop øget indflydelse og fleksibilitet kan få pædagogerne til at blive længere i faget.
- I en ny undersøgelse blandt omkring 550 pædagoger og pædagogfaglige ledere i BUPL’s medlemspanel svarer 32 procent, at indflydelse på egen vagtplan og arbejdstider har stor betydning for, om de bliver i pædagogfaget frem til folkepensionsalderen.
Resultatet bakkes op af flere lignende undersøgelser på området.
Har tæt kontakt: Kristina vil holde på erfarne pædagoger
Netop øget fleksibilitet er et af de greb, Kristina Geert-Jørgensen, leder af Børnehuset Møllervangen i Nyborg, benytter sig af for at holde på sine ældre pædagoger.
Hun har løbende samtaler med sine to ældste ansatte på helholdsvis 62 og 63 år for høre, hvad hun kan gøre for at understøtte, at de bliver i institutionen.
”Det kan være, at kroppen værker, så der er brug for fysisk aflastning. Samtidig taler vi en del om energiforvaltning,” siger hun.
Tager særligt hensyn: Man skal kunne mærke, at man arbejder mindre
Begge de to ældre medarbejdere i Børnehuset Møllervangen er gået ned i tid. Derfor har Kristina Geert-Jørgensen været nødt til at gå på kompromis med institutionens princip om, at alle skal have dage, hvor de henholdsvis åbner, lukker og er der midt på dagen.
Det betyder, at de øvrige medarbejdere må acceptere, at der tages et særligt hensyn til nogle ældre kolleger.
“Det kan jeg godt stå på mål for. For medarbejderen skal kunne mærke, at hun arbejder mindre. Det skal ikke bare være en halv time her og der, for så gør det ingen forskel,” siger Kristina Geert-Jørgensen.
Læs også: 6 spørgsmål, du bør stille dig selv, hvis du overvejer at gå på pension før tid
Tænk ’ud af boksen’: Pædagogfaget har særlig udfordring
Pædagogmanglen gør, at der er brug for at skabe rammer, så flere pædagoger holder længere i faget.
Og her er der god musik i – ligesom Kristina Geert-Jørgensen har gjort det – at arbejde med fleksibiliteten i hverdagen.
For netop når det gælder fleksibilitet i arbejdsdagen har pædagogfaget en særlig udfordring sammenlignet med folk, som arbejder på kontor.
Sådan lyder det fra Lars L. Andersen, professor i sundt arbejdsliv ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).
“Men måske kan man få indflydelse på vagtplanen. Det kan også være, at nogle opgaver, såsom forberedelse og opfølgning, kan klares hjemme fra en dag om ugen. Man skal prøve at tænke lidt ud af boksen,” siger han og understreger, at arbejdsmiljøet er afgørende for, hvor længe man kan holde til at arbejde.
Udsigt til mere fleksibel overgang til pensionslivet
Lasse Bjerg Jørgensen er medlem af forretningsudvalget i BUPL med ansvar for blandt andet arbejdsmarkedsområdet. Han hæfter sig ved, at regeringen ønsker at gøre det nemmere at trække sig gradvist tilbage fra arbejdsmarkedet.
”Det efterspørger mange pædagoger. Pensionssystemet skal ikke være ’tænd-sluk’, så man kun kan vælge mellem at arbejde eller at træde helt ud af arbejdsmarkedet,” siger han.
Spørger man Kristina Geert-Jørgensen fra Børnehuset Møllervangen er der da heller ikke tvivl om fordelene ved at have rutinerede pædagoger i folden, selvom det er på mere fleksible vilkår end normalt:
“Vi får stabile medarbejdere, som stadig er glade for at gå på arbejde. Det giver ro og erfaring i institutionen. Der kan også være ulemper, eksempelvis at man måske har lavere energi, men det tager vi med. Vi bidrager alle på forskellige måder,” siger dagtilbudslederen.
