Overvejer du at gå på pension før tid? Her er 6 spørgsmål, du bør stille dig selv først

To ud af tre pædagoger forlader faget før pensionsalderen, og det koster på privatøkonomien. Men overgangen til pension behøver ikke at være så dyr. Her er 6 ting, du bør overveje inden du trækker stikket.
Pensionister
Nedslidning er en væsentlig årsag, når pædagoger stopper i faget før pensionsalderen. Netop derfor er det en god ide allerede tidligt at undersøge, hvordan du fysisk og økonomisk kommer fornuftigt ud af arbejdslivet.

Kan jeg holde et år eller to mere på blå stue? Eller har jeg brug for at trække mig allerede før pensionsalderen? Det spørgsmål er svært at komme udenom for erfarne pædagoger.

Det kan naturligvis betale sig økonomisk at tage et par år mere. Alligevel er andelen af pædagoger, som trækker sig fra arbejdsmarkedet før pensionsalderen højere end gennemsnittet.

Hvis du er en af de pædagoger, der overvejer at stoppe før tid, får du her 6 spørgsmål, du bør stille dig selv, inden du træffer din beslutning:

1

Hvad får jeg ud af at blive helt frem til folkepensionsalderen?

Hvis du har et eller to år til din folkepensionsalder, og du stadig arbejder, får du fra i år et ekstra skattefradrag. Det er på 1,4 procent af den indkomst, som du skal betale arbejdsmarkedsbidrag af, dog højst 6.100 kroner.

 

For pædagoger med længere til pensionsalderen kan den økonomiske fordel dog blive endnu større.

 

Regeringen vil nemlig genfremsætte et forslag fra finansloven for 2026 om at udvide ordningen til fem år inden pensionsalderen og hæve fradragssatsen til 8,5 procent.

 

Et flertal i Folketinget havde egentlig vedtaget forslaget allerede i efteråret 2025. Men på grund af valgudskrivelsen i foråret 2026 skal forslaget fremsættes igen.
 

2

Hvis jeg får brug for at gå ned i tid de sidste år, kan det så stadig betale sig at fortsætte?

Hvis du vælger at gå ned i arbejdstid i dine sidste år på arbejdsmarkedet og opfylder betingelserne hos Pædagogernes Pension (PBU), kan du supplere din løn med betalinger fra din livsvarige pension.

 

Nogle pædagoger kan begynde at få udbetalinger som 60-årige, mens andre kan få fra enten fem eller tre år, før de når folkepensionsalderen. Det afhænger af din alder, og hvornår din opsparing blev oprettet.

 

Din arbejdsgiver betaler fortsat pension for de timer, du arbejder, men nogle forsikringer hos Pædagogernes Pension (PBU) bortfalder.

 

Husk, at du kan kontakte Pædagogernes Pension (PBU) for at få vejledning om lige præcis din situation.

3

Jeg arbejder eller har tidligere arbejdet på deltid. Hvordan påvirker det min pension?

Hvis du er på deltid i løbet af dit arbejdsliv, vil din opsparing til pension naturligvis blive mindre end hvis du arbejder fuldtid.

 

Som reglerne er i øjeblikket, kan man under visse forudsætninger blive delvist kompenseret for en mindre pensionsopsparing i form af pensionstillæg og ældrecheck fra staten, når man går på pension. Men det er ikke sikkert, at de vilkår gælder om 20-30 år.

4

Hvis jeg har energi til at arbejde efter pensionsalderen, får jeg så noget ud af det?

Både folkepension og løn er skattepligtig indkomst. Så hvis du fortsætter med at arbejde efter pensionsalderen, skal du naturligvis betale skat af både folkepension og løn.

 

Der er dog den fordel, at den løn, du får udbetalt, ikke vil blive modregnet i folkepensionen.

 

Samtidig optjener du en skattefri seniorpræmie for henholdsvis det første og andet år, du arbejder, mens du er på pension. I 2026 ser vilkårene sådan ud:

  • Første år kan du optjene cirka 56.327 kroner.
  • Andet år kan du optjene cirka. 33.517 kroner.

 

Bemærk: For at få seniorpræmie skal du have mindst 1.560 løntimer (svarende til cirka 30 timer om ugen i snit) i løbet af en 12-måneders periode efter din folkepensionsalder, og du skal være født den 1. januar 1954 eller senere.

5

Hvordan får jeg overblik over min økonomi som pensionist?

De fleste går ned i indtægt, når de går på pension. Et budget hjælper dig til at få overblik over din indtægt, og hvad du bruger penge på. Banker og pensionsselskaber stiller ofte budgetskemaer gratis til rådighed.


Nogle udgifter forsvinder af sig selv. Du skal for eksempel ikke længere betale til a-kassen, og dit kontingent til fagforeningen bliver billigere. Samtidig kan du ofte få rabat, blandt andet i bus, tog og på museer.

  • I din netbank kan du se dine faste indtægter og udgifter samt alt det løse.
  • På skat.dk finder du dine renteudgifter, renteindtægter og restgæld.
  • Pensionsinfo.dk indeholder en oversigt over din og din eventuelle partners pension.
6

Hvem kan hjælpe mig med mine pensionsovervejelser?

Du kan altid få rådgivning hos Pædagogernes Pension (PBU), og der er flere muligheder. Du kan enten ringe, deltage i fyraftensmødet ’Planlæg din pension eller booke en personlig rådgivning.

 

Desuden er du som medlem af BUPL automatisk med i Faglige Seniorer. Her kan du få 15 minutters gratis gennemgang af din pension med en uvildig rådgiver fra rådgivningsfirmaet Penly.


Tjekket er mest værdifuldt for dig, der stadig er på arbejdsmarkedet, eller som endnu ikke er begyndt at få udbetalinger af dine private pensioner.
 

Husk også, at du – hvis du er fyldt 52 år – kan lave aftale om en seniorstilling. Du kan læse mere om blandt andet seniorstillinger på BUPL's side om seniorordninger.
 

Kilder: Pædagogernes Pension (PBU), Seniorklar-håndbogen, skat.dk og pensionforalle.dk

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.