Enighed: Disse 6 ændringer vil styrke kvaliteten i vores daginstitutioner

Pædagoger, dagtilbudsledere, kommunale chefer og forskere er på seks afgørende punkter enige om, hvordan man styrker kvaliteten i dagtilbud. Det viser ny undersøgelse, som baner vejen for en række tiltrængte faglige forbedringer.
Barn med stort smil kigger gennem træramme

Hvis kvaliteten i landets daginstitutioner skal styrkes, kræver det blandt andet bedre normering, højere pædagogandel, mere forberedelsestid, stærkere feedback-kultur og kompetenceudvikling af de pædagogfaglige ledere.

Det er der bred enighed om, viser den nye rapport ’Udviklingsbilledet på daginstitutionsområdet’ fra Tænketanken DEA.

Helt konkret er fire ”aktørgrupper” inden for daginstitutionsområdet – pædagogisk personale, daginstitutionsledere, kommunale chefer og forskere – enige om seks forskellige veje til at styrke kvaliteten i daginstitutionerne (se boks nederst).

BUPL: Rapport giver bedre udgangspunkt ved forhandlingsbordet

Johnny Gaardsdal, faglig sekretær i BUPL og medlem af BUPL’s forretningsudvalg, ser undersøgelsen som et særdeles brugbart redskab i både lokale og nationale forhandlinger om styrkelser af pædagoger og lederes faglige rammer.

”Undersøgelsen viser, at det er overflødigt at bruge tid på at diskutere, om en højere pædagogandel, bedre mulighed for forberedelse og sparring samt faglig ledelse tæt på gavner kvaliteten. For det er der enighed om – også blandt de kommunale chefer. Det betyder, at forhandlinger om vilkårene i daginstitutioner både lokalt og nationalt kan få et langt mere brugbart udgangspunkt,” siger han.

På baggrund af undersøgelsen er det ifølge Johnny Gaardsdal helt oplagt, at regeringen og KL i samarbejde med BUPL laver eksempelvis en national uddannelsesstrategi for at øge pædagogandelen.

Øget faglighed kræver tillid

Hvis man skal udnytte de styrkede rammer, der i undersøgelsen er enighed om, optimalt, kræver det dog tillid, påpeger Johnny Gaardsdal.

”De kommunale chefer bakker i undersøgelsen op om vigtigheden af gode faglige rammer. Men samtidig vil de gerne have en høj grad af styring. Og her er jeg nødt til at sige, at hvis arbejdsgiverne vil have det optimale ud af pædagogernes faglighed, så kræver det en høj grad af tillid til netop pædagogernes faglige vurderinger,” siger han.

6 oplagte forbedringer: Her er pædagoger, dagtilbudsledere, kommunale chefer og forskere enige

Ifølge undersøgelsen bag den nye DEA-rapport er der blandt de fire såkaldte aktørgrupper (pædagogisk personale, dagtilbudsledere, kommunale chefer og forskere inden for dagtilbudsområdet) enighed på seks konkrete punkter:

  1. Normering og højere pædagogandele
    Der er relativt bred enighed om, at en bedre normering samt en højere pædagogandel vil gøre en stor forskel for kvaliteten i daginstitutionerne. Opbakningen til en bedre normering er mindst blandt de kommunale chefer, men de er stadig overvejende positive.
  2. Fagligt miljø og faglig ledelse
    Der er enighed om, at der er brug for en stærkere kultur for faglig feedback blandt personalet, bedre muligheder for forberedelse for personalet samt en øget fælles forståelse af kvalitet i den enkelte institution. En pointe fra de kvalitative interviews er, at disse ting kræver dygtig faglig ledelse.
  3. Kompetenceudvikling af ledere
    Der er relativt bred enighed om, at det vil have en stor positiv betydning for kvaliteten, at alle pædagogiske ledere får en lederuddannelse samt efter-/videreuddannelse inden for det pædagogiske felt.
  4. Fælles kompetenceudvikling af personale med afsæt i praksis
    De fire aktørgrupper er enige om, at det pædagogiske personale bør få mere kompetenceudvikling, hvor en stor andel af personalet deltager sammen, samt mere kompetenceudvikling, som foregår i den pædagogiske praksis. Der er også relativ bred enighed om, at det ikke vil gøre en lige så stor positiv forskel med mere formel kompetenceudvikling samt kompetenceudvikling af enkeltpersonale.
  5. De fysiske rammer
    Der er relativt stor enighed om, at kvaliteten kan styrkes via en række tiltag, der handler om de fysiske rammer i daginstitutioner. Mange aktører fremhæver betydningen af bedre pladsforhold, løbende vedligeholdelse og ”pædagogisk” indretning, som forhold der understøtter børns trivsel og læring.
  6. Introforløb for nyuddannede
    Pædagogisk personale, daginstitutionsledere, kommunale chefer og forskere er også enige om, at der er gode perspektiver i at lave længerevarende introforløb for nyuddannede pædagoger og pædagogiske assistenter.

Kilde: ’Udviklingsbilledet på daginstitutionsområdet,’ Tænketanken DEA, marts 2025.

Mere om undersøgelsen

DEA-rapporten ’Udviklingsbilledet på daginstitutionsområdet’ er udgivet i marts 2025. Den bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt 1.148 aktører inden for daginstitutionsområdet, samt på en række kvalitative interviews.

I spørgeskemaundersøgelsen medvirker 461 pædagogiske personaler (pædagoger, pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere), 579 pædagogiske ledere af daginstitutioner, 45 kommunale chefer på dagtilbudsområdet og 63 forskere på området.

Der er lavet 21 kvalitative interviews blandt personer fra de grupper, som deltager i spørgeskemaundersøgelsen, samt med kommunale pædagogiske konsulenter.

Undersøgelsen er gennemført med støtte fra LEGO Fonden som en del projektet “Fælles om børnene”. Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført af Wilke og DEA. DEA er ansvarlig for rapportens analyser og konklusioner.

Se hele rapporten hos DEA.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.