Svage børn udløser kun få ekstratimer

Børn fra svage hjem er klumpet mere og mere sammen i nogle få institutioner. Det er hovedkonklusionen i en rapport, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har lavet med tilskud fra blandt andre BUPL.

Af rapporten fremgår det, at et ud af ti børn i 2002 kom fra hjem, der kan betegnes som svage. I visse kommuner, som København og

Ishøj, var det dog næsten hvert femte barn.

Rapporten bygger på en undersøgelse, der omfatter 81 procent af alle danske børn, som går i institution. Oplysninger om de enkelte børns baggrund er hentet hos Danmarks Statistik og dækker årene 2002 og 1997.

Sammenligner man de to år, ser man blandt andet, at flere og flere af de svage børn kommer fra indvandrerhjem. I 1997 gjaldt det kun hvert fjerde af de svage børn, i 2002 for næsten hvert andet.

De svage børn var både i 1997 og i 2002 klumpet sammen i nogle få institutioner, der ligger i bestemte boligområder i de større byer. I de 20 procent af landets institutioner, som er mest

belastede, finder man halvdelen af alle de svage børn.



Ringe ekstra-bemanding. I undersøgelsen er landets institutioner delt ind i forskellige kategorier efter, hvor mange børn fra svage hjem, der går i institutionen. I de hårdest belastede institutioner er flere end hvert tredje barn fra svage hjem. I de mindst belastede er under fem procent fra svage hjem.

Ser man på bemandingen i landets institutioner, har kommunerne generelt ikke taget højde for, at der er så store forskelle på institutionerne. I de institutioner, som er mest belastede, er der blot fire procent flere mandskabstimer til rådighed end i de mindst belastede institutioner.

Den forskel er meget beskeden, hvis man sammenligner med skolerne. Her har skoler med flest svage elever næsten en halv gange så mange timer til rådighed, som de skoler med færrest svage elever.

Hos Kommunernes Landsforening erkender Bjørn Dahl, at der er stor forskel på skoler og daginstitutioner, når man ser på, hvordan bemandingen er fordelt.

"Jeg tror, det skyldes, at man først oplever mange af de sociale problemer, når børnene begynder i skole og skal undervises," siger Bjørn Dahl, der er Venstre-borgmester i Roskilde og formand for Børne- og kulturudvalget i Kommunernes Landsforening.



Mindre overskud. Han tilføjer dog, at normeringstallene ikke fortæller hele historien om, hvor meget kommunerne gør for de svage børn i vuggestuer og børnehaver.

"Vi støtter også de udsatte børn uden for institutionen, eksempelvis med sprogstimulering. Og så er der støttepædagogordningen," siger han.

Bjørn Dahl indrømmer dog gerne, at disse ordninger ikke er nok til at støtte de svage børnehavebørn i samme omfang, som svage skolebørn støttes.

"Men i mange kommuner er økonomien ikke til at øge bemandingen. Derfor må problemerne løses med de midler, der er til rådighed," siger han.

John Langford, der er forretningsudvalgsmedlem hos BUPL, mener til gengæld, at institutionsområdet har et akut behov for flere midler. Han gør opmærksom på, at der siden 1990 er kommet 70.000 flere børn i institutionerne, uden at bemandingen er øget.

"Overskuddet til at tage sig af børn med særlige problemer er blevet mindre. Hvis man skal afhjælpe problemerne i de mest udsatte institutioner, må kommunerne forbedre normeringerne dér - uden at det går ud over bemandingen i andre af kommunens institutioner," siger han.



København på vej. Ser man på de enkelte kommuner, er der stor forskel på, hvor meget de gør for at imødekomme behovet i de institutioner, hvor de svage børn er koncentrerede.

Ifølge rapporten, der hviler på tal fra 2002, ligger kommuner som Århus, Hillerød og Greve i top, når man ser på, hvor stor forskellen er i bemanding mellem de svageste og de stærkeste institutioner.

København ligger til gengæld i bund. Her er der ifølge 2002-tallene ingen forskel i bemandingen, uanset om der er mange eller få svage børn i institutionen.

Men det har kommunen siden ændret på, oplyser familie-og arbejdsmarkedsborgmester Bo Asmus Kjeldgaard (SF).

"Vi har vedtaget en ny fordelingsmodel, som indebærer, at nogle institutioner skal have op til 10 procent flere mandskabsressourcer, mens nogle skal afgive tilsvarende. På den måde bliver fordelingen mere retfærdig. Jeg synes, at tallene i rapporten understøtter vores politik om, at der er brug for at omfordele ressourcerne," siger han.

Samlet set får de københavnske institutioner ikke ekstra personale. Der er alene tale om, at midlerne fordeles anderledes mellem de enkelte institutioner, oplyser Bo Asmus Kjeldgaard.

Den nye omfordelingsmodel skal indføres over en tre-årig periode med 2004 som det første år. Ordningen indebærer blandt andet, at de institutioner, hvor der er flest svage børn, kan søge om penge til eksempelvis to-sproget personale, efteruddannelse af pædagoger i konflikthåndtering og i at tackle kriseramte voksne.





Færre svage børn



I undersøgelsen opstilles tre kriterier. Hvis to af de tre kriterier gør sig gældende, betegnes barnets hjemmebaggrund som svag. De tre kriterier er:

- at barnet ikke bor hos begge forældre

- at ingen af forældrene har erhvervsuddannelse

- at en af forældrene overvejende lever af kontanthjælp

Kriterierne er valgt, fordi de ifølge undersøgelsen har vist sig at have særlig betydning for, om en person som voksen får en uddannelse og et

arbejde. Desuden er de tre kriterier en slags

pejlemærke for, hvor man finder børn med

vanskelige udviklingsbetingelser.

Børn, der opfylder to af de tre kriterier, er karakteriseret ved, at en relativt stor del har oplevet

børnesager i familien, bor i små lejligheder og har baggrund i den 3. verden. Til gengæld er der færre akademikere blandt deres forældre end i resten af befolkningen.

Ifølge rapporten er gruppen af såkaldt svage børn skrumpet fra 1997 til 2002. Det skyldes, at der er færre og færre forældre, som ikke får en uddannelse, og derfor er der færre børn, som falder ind

under det andet kriterium i undersøgelsen.