Målt og vejet; Store udsving i kvaliteten

Børnene i Skibby Kommune skal vente længe på at få lov til at sidde på skødet af en voksen eller få hjælp til at binde snørebånd. I gennemsnit skal 10 børn deles om en voksen i den nordvestsjællandske kommune. Det er over dobbelt så mange som i flere andre kommuner i Frederiksborg Amt. I den tidligere Brixtofte-højborg Farum Kommune har pædagoger og medhjælpere i gennemsnit kun ansvaret for fire børn.

Tallene stammer fra en ny undersøgelse lavet af KPMG Advisory og BUPL Frederiksborg Amt, der sætter fokus på kvaliteten af dagtilbuddene i alle amtets 19 kommuner. Undersøgelsen viser, at der er store forskelle på kvaliteten af børnepasning fra kommune til kommune, og hvad der er endnu mere overraskende, at det ikke nødvendigvis er de forældre, som betaler de højeste takster, som får den bedste kvalitet. Med andre ord er der i nogle kommuner forældre, som betaler mere for en ringere service sammenlignet med nabokommunen.

Alle kommuner er blevet målt og vejet på en række parametre på børnepasningsområdet. Det er blandt andet: Antal børn pr. voksne, forældrebetaling, kommunens udgifter pr. barn, personaleafgang, løn osv. Kommunerne har selv leveret tallene og har haft dem til gennemsyn to gange, inden analysen blev foretaget. Hvert parameter vægter et antal point, og på den baggrund opstår en hitliste over amtets 19 kommuner. Skibby er en klar taber, og måske lidt overraskende er den forgældede kommune Farum den bedste i amtet til kvalitet på børnepasningsområdet.

Formand for BUPL Frederiksborg Amt Lars Christensen pointerer dog, "at Farum altid har haft en sund tradition for at tage vare på området." Spørgsmålet er dog om den økonomisk trængte kommune kan bevare førstepladsen i fremtiden.

Det håber Lars Christensen, som også opfordrer andre kommuner til at forbedre deres normeringer,

"10 børn pr. voksen er et alt for mange. Det er belastende for arbejdsmiljøet, og det kan være et hårdt miljø for børnene. Vi håber, at undersøgelsen vil skabe dialog med kommunerne, og at den kan være med til at forbedre arbejdsbetingelserne for pædagogerne og forholdene for børnene," siger han og understreger, at undersøgelsen ikke er lavet, for at BUPL skal hænge enkelte kommuner ud.

Det arbejde kan tallene dog godt klare selv. Alle medarbejdere i amtet kan nu gå ind og se, hvor mange børn de i gennemsnit skal passe sammenlignet med kollegerne i de andre kommuner. Samtidig kan de holde det op imod, hvad de får i løn. Undersøgelsen viser nemlig også, at de ansatte selv inden for korte afstande bliver betalt meget forskelligt. I Græsted-Gilleleje kan medarbejderne i dagtilbuddene glæde sig over, at de i gennemsnit henter 23.915 kr. hjem om måneden, mens deres kolleger i Jægerspris kan undre sig over, at de virkelig kun er 21.239 kr. værd. En forskel på knap 2.700 kr. om måneden på to kommuner.

"Undersøgelsen er også tænkt som en guide for pædagoger, så de kan se, hvor det er bedst at arbejde, og hvor de får mest i løn. Pædagogerne kan se, hvad de vil udsætte sig selv for," siger Lars Christensen.

Han hæfter sig også ved, at undersøgelsen viser, at der er stor udskiftning af personale i dagtilbuddene i Frederiksborg Amt. I gennemsnit forlader 19 procent af de ansatte hvert år dagtilbuddene i amtet. Ingen kommuner skiller sig voldsomt ud på det område, og Lars Christensen mener, det er et generelt problem.

"I et fag, hvor vi snakker om omsorg og kontinuitet, er det for mange, at hver femte forlader institutionerne om året. Selvfølgelig skal der være en form for udskiftning, men det virker for højt," siger han.



"Vi hører ingen klager"

Skibbys borgmester, Hans Henning Bjørnsen (V), har svært ved at tro, at hans kommune giver den dårligste service på daginstitutionsområdet i Frederiksborg Amt.

"Det virker overraskende, og jeg skal have kulegravet disse tal med det samme, jeg kan ikke genkende dem," siger han.

Mener du, at jeres dagtilbud er gode nok?

"Umiddelbart mener jeg, de er gode nok. Vi hører i hvert fald ingen klager. Institutionerne fungerer godt, og der er fred og ro."

I bruger i gennemsnit kun 36.265 kr. pr. barn om året, hvilket er under halvdelen af flere andre kommuner, er det godt nok?

"Jeg mener, andre kommuner har et problem, hvis de bliver nødt til at bruge så mange penge. Der er ingen garanti for, at de bruger pengene rigtigt. Vores institutionsledere er dygtige, og de er i stand til at styre institutionerne, og vi hører ingen klager."

I hører ingen klager fra lederne?

"Alle ledere vil vel altid gerne have bedre normering, men der er fred og ro på området."

Vil I bevilge flere penge?

"Jeg kan ikke vurdere, hvor pengene skal komme fra?"

I skal lægges sammen med Frederikssund, Slangerup og Jægerspris kommune. Skal normeringerne være de samme?

"Ja, der skal være fælles normering for alle ved sammenlægningen. Vi har ikke forhandlet det område endnu," siger Hans Henning Bjørnsen.



Skattekroner til børnene

Farums borgmester, Lars Carpens (V), er ikke overrasket over, at kommunen har amtets bedste service på daginstitutionsområdet ifølge undersøgelsen fra BUPL Frederiksborg Amt. Men han kan godt forstå, hvis andre er overraskede.

"Mange prøver at skabe et billede af, at vi har skåret ind til benet, og at vi har fået dårlig service, men vi ligger stadig flot."

Hvorfor prioriterer I børneområdet højt?

"I et moderne samfund bliver der stillet krav til institutionerne. Vi ved, at vores forældre er villige til at betale en højere takst for at bevare en god service. Vi ligger dog stadig under vores nabokommuner i forældrebetaling."

Det er ingen hemmelighed, at Farum har en dårlig økonomi og stor gæld. Kan I bevare den gode service?

"Indtil videre har vi fastholdt en høj service, og vi vil i hvert fald forsøge at undgå besparelser på området. Pladsgaranti og god normering har længe været vores mærkesager."

I bruger mere end dobbelt så meget som visse andre kommuner pr. barn. Er I dårlige til at forvalte jeres penge?

"Nej, tværtimod, vi har længe haft en meget smal organisation, og vi bruger derfor meget lidt til administration. Jeg synes, det er udmærket med den slags undersøgelser, som viser hvad skattekronerne i realiteten går til - administration eller ydelser, som kommer børnene til gode." o



Se alle resultater i undersøgelsen på www.bupl.dk under lokale fagforeninger og Frederiksborg Amt.



Kvalitetsundersøgelsen i Frederiksborg Amt er en del af BUPL Danmark-projektet, som BUPL's kongres satte igang i 2002. BUPL Danmark består af fem lokale projekter, der alle har haft fokus på kommunernes rammeaftaler, økonomiske styringsredskaber (fx lønsumsstyring) og kommunale budgetter. Alle projekter skal styrke BUPL's offensive indsats udadtil. De fleste projekter er gennemført, og det er meningen, at de skal skabe inspiration til lignende initiativer landet over.