Ledercoaching i børnehaven

Coaching er da for erhvervsfolk, vil de fleste sige. Men lederen af Carls Børnehave i Odense, Naja Kleist Stork, ryster energisk på hovedet. I fire år er hun blevet coachet af Helle Engelbrechtsen, og i dag vil hun nødig undvære sin coach.

Leder Naja Kleist Stork har erfaret, at det indimellem kan være et ensomt job at være leder, og ofte står man alene med udfordringerne.

"En coach er en fantastisk person, fordi du netop kan lette dit hjerte til vedkommende, og du har intet i klemme. Coachen er hverken en ansat, en overordnet eller en kollega," forklarer Naja Kleist Stork.

"Helle lytter præcist til de ord, jeg siger - mine frustrationer og problemer. Fokus er udelukkende på mig. Hun spørger ind til essensen, så jeg bliver klar over, hvad jeg kan bruge, og hvad jeg ikke kan bruge. Og ikke mindst hvordan jeg kommer videre."

På en lederkonference for omkring 30 instititutionsledere i Odense hørte hun Helle Engelbrechtsens oplæg om coaching og tænkte, at det her kunne hun måske bruge.

Naja Kleist Stork røg ud i en krise som leder, da hun efter barsel kom tilbage til en institution, der slet ikke lignede den, hun forlod. Og i det efterfølgende forløb med både fyringer, opsigelser og en splittet personalegruppe i institutionen var hun taknemmelig for at have en, der kunne se det hele udefra og oppefra. Coachen blev den ventil, der gjorde, at det hele ikke eksploderede.

"Man vender det jo altid indad. Er der noget, jeg har gjort forkert? Er der noget, jeg kan gøre bedre? Er jeg galt på den? Her kan coachen komme ind og hjælpe med at sætte tingene i det rette perspektiv. Hun lytter og stiller de rigtige spørgsmål, og det betyder, jeg kan lægge problemerne fra mig og få dem sat ind i det rigtige perspektiv," forklarer Naja Kleist Stork, der i begyndelsen også blev coachet sammen med sin souschef.

I Carls Børnehave i Odense er der ni medarbejdere - fire pædagoger og fire medhjælpere samt lederen. Institutionen har også brugt Helle Engelbrechtsen til kompetenceudvikling i personalegruppen.

"Hvis vi skal dygtiggøre os med den belastede børnegruppe, vi har - vi har 60-70 procent fremmedsprogede børn med 17 forskellige nationaliteter - skal vi uddanne os sammen - både pædagoger og pædagogmedhjælpere. Så kan vi ændre noget i dagligdagen, fordi vi alle har den samme viden."



Anerkendelse. Siden coachingen begyndte, er det kun gået fremad både for Naja Kleist Stork som leder og for institutionen. Og hver gang hun som leder har følt sig ramt eller uretfærdig behandlet, har hun kunnet tage telefonen og ringe til sin coach.

"Når dine overordnede sidder så langt fra dig i dagligdagen, kan det være svært for dem at give dig anerkendelse i hverdagen for det, du præsterer. Og uden anerkendelse duer man ikke," konstaterer hun.

"Jeg har brug for anerkendelse og for at få at vide, at det, jeg gør, er rigtigt. Selv om jeg også får anerkendelse fra både personale og forældre, når anerkendelsen fra Helle helt ind og rykker mig i min udvikling. Helle har kunnet se mine potentialer og har hjulpet mig med at få dem frem."

Naja Kleist Stork måtte erkende, at når arbejdet kører på de høje nagler, kan det fylde så meget, at hun aldrig har fri.

"Det mudrer i dit hoved, og du kan ikke være nærværende over for din familie eller nogen andre steder. Helle og jeg aftalte, at arbejde var en forbudt tanke, når jeg havde fri. Arbejdet skulle ikke følge mig i dobbeltsengen og i min fritid. Og det har været et kanongodt redskab. Man bliver jo ikke en bedre leder af at arbejde 24 timer i døgnet, snarere tværtimod. Selv små banale ting, som Helle er kommet med, har virket."

Hun er blevet mere bevidst om, at ethvert menneske, hun møder, handler ud fra

deres verden og det, de har med sig i

bagagen.

"Det er grunden til, at vi aldrig ser det samme. I mange henseender er det ikke dig, personen bliver gal på, måske er du bare kommet til at sige noget, som får deres verden i spil fra tidligere oplevelser. Når du vælger den indstilling og har en positiv hensigt, bliver du mere rummelig og mere forstående over for det menneske, i stedet for at bare at lade dig rive med og blive sur."

Naja Kleist Stork er ikke bange for at indrømme, at coachingen har rykket hendes verden. Hun tænker meget over, hvad hun gør i dagligdagen, og hvordan hun kan gøre det anderledes. Hun er blevet bevidst om, at hun har et valg.

Det kan ikke undgås, at coachingen også berører det personlige plan.

"For at du skal have plads til noget nyt og positivt, skal du have ryddet op på harddisken. Man kan ikke bare pille noget ud og sige, nu skal du være en god leder uden at tage helheden med. Vi har også været inde på f.eks. familierelationer, og efter jeg har fået ryddet en hel masse op i det, har det gjort livet lettere på det personlige plan," forklarer hun.

Forholdet mellem coachen og lederen kan kun blive tæt og konstruktiv, hvis kemien er i orden. Der skal være tillid og tryghed til stede, ellers bliver det for svært at tackle, når coachen eksponerer ens mindre stærke sider.



En ensom leder. Coach Helle Engelbrecthsen er selv oprindeligt uddannet pædagog, i dag kombineret med en lederuddannelse som eksamineret coach og teambuilder fra Stifinder A/S.

"Selv om mange ledere sidder i netværksgrupper, taler de tit udfra deres institution frem for deres ledelse, og somme tider går der konkurrence i det, eller de vil ikke røbe, når de har problemer, fordi de er bange for fordømmelsen. Derfor har de ofte behov for også at snakke om at være leder med en udenforstående," forklarer hun.

"Ikke alle ledere har nogen at drøfte med, hvad der er de virkelige udfordringer, og hvordan de skal håndtere dem, hvis de gerne vil være en god leder. Derfor kan det være ensomt. Mange daginstititutionsledere - specielt de kvindelige - hjælper, ordner, sørger for, og det betyder, at de farer rundt og opfylder andres krav. De synes aldrig, de har tid til deres egen dagsorden."

"Alle efterlyser mere tid. Hvor skal jeg investere for at få mere tid, spørger de. Coaching hjælper dem til andre svar, så de får mere tid til sig selv. Jeg hjælper dem også med at erkende deres eget potentiale og egne ressourcer. Hjælper dem med at finde ud af, at de er dygtigere, end de selv tror. Mange tror, det er lidt tilfældigt, at de er gode ledere. Gennem coaching reflekterer de over, hvad de egentlig gør, hvordan de skal gøre det bedre osv."

Coachingen minder dem om, at de ikke skal handle ubevidst.

"De skal mødes med mig igen og kunne fortælle om deres refleksioner. Den tillid, der bliver bygget op mellem os, gør, at der ikke er noget, der er for stort eller for småt," siger Helle Engelbrechtsen.

En af opgaverne kan være, at de skal forholde sig til, hvordan de som ledere har gjort en forskel, og det skal de fortælle coachen, når de mødes. Coachingen begynder altid med en refleksion, f.eks.: Hvor dygtig er jeg blevet siden sidste gang? Hvor er mit fokus i dag?

Helle Engelbrechtsen skelner mellem refleksion og evaluering.

"En refleksion udfordrer ens tankegang, en evaluering forholder sig til kvaliteten. Ofte tror folk, at viden er noget, man skal læse sig til, men man kan faktisk godt selv producere sin egen viden. Og i stedet for at fokusere på det, som ikke virker, kan man lære at fokusere på det, som virker."



En god investering. Leder Naja Kleist mener, at coaching er en god investering. Som leder får man mere overblik, mere selvindsigt og større overskud, fordi man får placeret overvejelser og frustrationer på de rigtige hylder.

"Når du får snakket om tingene, får du sorteret i dem og finder ud af, hvad du skal give opmærksomhed. Du får brugt nogle af de ressourcer, du har i forvejen, på en konstruktiv måde. Det er utrolig givtigt at få lagt energien der, hvor den kan udvikle sig."

Hun pointerer, at coaching også er en god investering for institutionen for medarbejderne. Hvem vander blomsten? spørger hun. Hvis lederen bliver vandet, får lederen også mere overskud til at vande medarbejderne, der får mere overskud til at vande børn og forældre.

Coachingen har givet Naja Kleist Stork meget mere indre ro. Og det er en mulig konsekvens, når folk får ryddet op i deres liv, både arbejdsmæssigt og personligt. F.eks. elsker hun at sy, men hun synes bare ikke, at hun har haft tid til det. Nu har hun fået overskud til både at sy og male.

"Når jeg har roen, kommer der mange gode ting til mig. Men når jeg ikke har roen, så kommer det ikke, bl.a. fordi der er for meget støj, til jeg overhovedet bemærker det."

Carls Børnehave har fået en leder, der i dagligdagen i højere grad kan gå op i helikopterperspektivet og se det hele ovenfra. På den måde får hun øje på de overordnede problemstillinger.

"Man får overblikket og de gode lederegenskaber frem. Jeg diskuterer f.eks. ikke med personalet om at få ret. Jeg har tit fået meget ros og skældud for, at jeg er meget direkte. I dag siger personalet, at de ved, hvor de har mig." l



Coaching er mere en tilstand end et værktøj. Som coach opfatter man mennesker i lyset af deres potentiale frem for deres præstationer. Coaching er en måde at lede på, en måde at handle på, en måde at tænke på, en måde at være på. Coaching er at fokusere på det væsentlige, skabe en helhed, og derved give kraft til handling.

Kilde: Coach Helle Engelbrechtsen - www.helleengelbrechtsen.dk