Læreplaner; Stik fingeren i jorden

Nøjagtig som en dygtig konsulent vil stikke fingeren i jorden og undersøge, hvor virksomheden er på vej hen, inden han giver sin konsulentbistand, så skal pædagoger gøre det samme i formuleringen af de nye pædagogiske læreplaner. I børnehaven er det børns leg og deres engagerede virke, der skal vise, hvilke veje institutionens nye pædagogiske planer skal gå. Og hvilke mål der er relevante for børns udvikling og læring."

Sådan siger forsker Pernille Hviid fra Københavns Universitet, der i flere år har forsket i børns udviklingsmuligheder i hverdagens konkrete sammenhænge. Hun har blandt andet skrevet en udviklingspsykologisk ph.d. om det.

Senest har hun været en af de seks eksperter, som har bidraget til bekendtgørelsen om pædagogiske læreplaner og dens bilag, som dagtilbudene kan tage udgangspunkt i, når de skal formulere mål for de obligatoriske seks emner i deres pædagogiske læreplan.

"Men start med at finde ud af: Hvad foregår der i børnehøjde? Iagttag børnenes leg og deres engagementer i verden: Hvad er de optaget af. Spørg dem, hvad der er godt ved at gå i børnehave. Lav en drømmekasse med tegninger af de bedste steder, der findes. Giv dem engangskameraer, så de kan tage billeder af deres 'bedste og dårligste steder'. Lad de store interviewe de små om, hvad der er bedst ved at gå i børnehave. Eller hvad der er dårligst?" foreslår Pernille Hviid.

"Selvfølgelig kan pædagoger også tage udgangspunkt i deres egne engagementer som teater, drageflyvning eller tegning, når de tilrettelægger tilbud til børnene. Engagement smitter, siger Pernille Hviid og henviser til vuggestuens køkkendame, der ofte er en populær dame at få lov at hjælpe, fordi hun er optaget af sit arbejde og har et flow af aktiviteter, børnene kan deltage i.



Dokumentation nødvendig. Men det er vigtigt at skaffe sig den nødvendige dokumentation af det, børn er engagerede i såvel før som mens de gode pædagogiske mål stilles op. Konkret opfordrer hun derfor pædagoger til at "formulere målene så tilpas overordnede, at der er plads til det vigtigste. Nemlig at følge og støtte børnenes bevægelser i livet. At opleve nye muligheder sammen med dem, at tage del i deres nye indsigter, de nye erfaringer og forundringer de gør sig. At leve med i deres måder at være i verden på og de nye måder, de både lærer og vælger at klare sig på", som hun udtrykker det.

"Dokumentation af hverdagslivet går hånd i hånd med god pædagogisk planlægning. Og børn kan selv være med til at dokumentere deres bevægelser ved at interviewe hinanden, tegne og fortælle historier," påpeger hun.

I første omgang må det pædagogiske personale altså gå i øjenhøjde med børnene og læse børnenes engagementer og lade mål og delmål vokse ud af iagttagelserne.

"Det handler eksempelvis også om at undersøge, hvilke bøger børnene er optaget af og hvorfor? Hvilke steder der er deres foretrukne steder. Hvilke historier de små ting, børn har deres lommer, kan fortælle? Hvilke lege de leger. Og hvad legen betyder for børnene," siger Pernille Hviid.



Engagementer viser vej. Som forsker i børns udvikling er hun ikke i tvivl: Pædagoger har et stort ansvar for at skabe de mest optimale betingelser for børns udvikling og læring. Og læring - eller udvikling, som hun kalder det - foregår typisk i børns "potentielle udviklingszone".

"Du kender det fra dig selv. Du har hørt et foredrag, som du er blevet optaget af. Det har givet dig noget helt specielt. Du kan ikke gøre rede for indholdet, fordi du ikke forstår den fulde betydning endnu. Men det har sagt dig noget, der tegner lovende. Du vil ha' mere. Sådan et engagement kan siges at ligge inden for din potentielle udviklingszone," forklarer Pernille Hviid.

Det er dér, pædagoger med fordel kan koble sig på. For nøjagtig det samme sker for børn, når de f.eks. leger en god leg.

"For børnehavebørn er lege meget vigtige vejvisere for potentielle udviklingszoner. Det er dér, børn er parate til at vide, forstå, føle, håndtere og skabe noget nyt. Altså lære. En vigtig pædagogisk udfordring ligger i at skabe rammer og tilbud, der kobler sig på børnenes interesser, så legen udvider sig og gør verden større og rigere. Derfor er det vigtigt, at pædagogerne bruger tid på at læse børnenes leg og betyd-

ningen af den," mener Pernille Hviid og kommer med et eksempel på en leg og dens betydning.



Legens betydning - hvordan? Når en gruppe fire-årige drenge hver formiddag eksempelvis flytter urtepotterne ned fra vindueskarmene i børnehaven og befolker dem og gulvet med dinosaurer, så kan legen have mange forskellige betydninger, og de kan ændre sig over tid.

Måske er det dinosaurernes størrelse - altså stort og småt - der optager børnene. Måske handler legen mere om det historiske: At dinosaurerne levede for mange år siden. Måske er det forplantningen, der optager dem. Altså dét at dinoer kommer ud af et æg. Eller er det, fordi dinosauren er et rovdyr, de er optaget af legen? Leger de "Lillefod" eller "Giganternes kamp"?

"Spørg børnene, lyder opfordringen fra Pernille Hviid: Spørg dem: Fortæl mig lige om jeres øgleleg. Hvad er så godt ved den? Hvad handler den om? Hvem er du i legen?"

Er børnene i særlig grad optaget af det historiske, kan pædagogerne måske tage drengene med på museum eller invitere bedsteforældre til at fortælle om gamle dage, foreslår Pernille Hviid. Er det rovdyret, der æder andre dyr, er det måske bibliotekets bøger, eller løverne i Zoo, der kan understøtte børns interesse og udvikling. Er det giganternes styrke, kan det være, at madrasserne skal på gulvet sammen med et sæt spilleregler til drengenes egne styrkeprøver.

"Min pointe er, at al udvikling er social. Hvis de voksne kobler sig på den leg, som børn er i gang med, kan de ofte give legens betydning mere af den sociale kraft, der skal til, for at børn udvikler sig. Altså, man kan mere - sammen. Når man fristes, men også guides, af andre, kan man mere, end man kan alene. Har man for eksempel en storebror, får man lidt foræret, for han kan mere end én selv, forklarer Pernille Hviid, der funderer lidt og siger:

Sådan én burde alle børn både have og være for andre i børnehaven.



Giv børn indflydelse. Pernille Hviid er blevet mere glad for pædagogiske læreplaner, end hun har været. Især hvis dagtilbuddene formår at tage det med børns indflydelse og deltagelse alvorligt.

Det er nødvendigt, hvis børn skal udvikle sig og "lære" nyt i vuggestuen eller børnehaven, mener hun.

Hun ser en risiko for, at de nye læreplaner får den konsekvens, at nogle pædagoger lader sig rive med af tidens krav om "læring" i dagtilbud og indfører læring som skole-undervisning. For det er den erfaring, de voksne i dagtilbuddene har på rygmarven fra deres skoletid. 'Læring' er stadig meget tæt forbundet med forestillingen om den 'klassiske' skoleundervisning. Sker det, vil især de dårligst stillede børn måske få nok af skolen, allerede inden de er startet i børnehaveklasse, frygter hun.

"Pædagoger skal "danne det sociale resonansrum", der forstærker og udvikler børnenes stemmer, både som enkeltindivider og som gruppe. De skal tage del i børnenes liv og lade børnene erfare, at de er med til at skabe børnehavens dagligdag og aktiviteter," siger Pernille Hviid.



Skab udvikling. For hende er det vigtigt, at pædagogerne ikke bare laver mere af det samme, som de altid har gjort, men bruger læreplanerne som anledning til at skabe udvikling i pædagogikken. For børns ophold i institution tæller en stor del af børns barndom.

"Vi har verdensrekord i dagpasning, talt i antallet af timer dagligt. Livet i institution handler altså ikke om et par timers fritid i børns liv. Det er liv, der leves i institution. Derfor er det vigtigt, at børn sætter sig spor i hverdagen. Ved man, at man er med til at gøre en vigtig forskel sammen med andre, er det lettere at forestille sig lovende fremtider," siger Pernille Hviid.

"Og det er vigtigt. Ikke bare for 'familien Danmarks' børn, men i særlig grad for de børn, der uden for børnehaven lever et særligt udsat og skrøbeligt liv."



Læs mere:

Socialministeriet har lavet en hjemmeside om læreplaner: www.sm.dk/laereplaner (linket fungerer ikke længere)

Her kan institutioner hente lovgrundlag og inspiration fra andre kommuner, der har udarbejdet læreplaner. Bekendtgørelsen for de nye læreplaner plus bilag bliver lagt på hjemmesiden, når bekendtgørelsen er færdigforhandlet.



Learning Lab Denmark: www.kidlld.dk (linket fungerer ikke længere).

Her er det muligt at downloade en "Sølvguide", det vil sige en samling af teoretiske og praktiske billeder af viden og erfaringer om læring i dagtilbud. Sølvguiden er et led i KiD-projektet (Kvalitetsudvikling i Dagtilbud), som er et projekt mellem KL, Socialministeriet og BUPL. Til januar 2005 kommer en "Guldguide", der opsamler viden fra 22 udviklingsprojekter, der målrettet arbejder med læring i dagtilbud.



"Læreplaner i børnehaven. Baggrund og perspektiv", udgivet af Kroghs Forlag, 2004. Redigeret af Tomas Ellegaard & Anja Hvidtfeldt Stanek

Bogen indeholder en række artikler, der belyser læreplaner på en måde, der rækker ud over diskussionen "for og imod" læreplaner. Udkommer til august på Kroghs Forlag. Bogen er skrevet af pædagogisk udviklingskonsulent Unni Lind fra BUPL.



Læs mere om at arbejde i børneperspektiv:

"Leg og udvikling", af Pernille Hviid, Psykologiske Grundtemaer (red.) Ole Løw & Erik Svejgaard. Århus, Kvan 2002

"Den Integrerende Baggrund", af Daniela Cecchin, Forlaget Børn og Unge, 1996

"Leg i barne- og voksenperspektiv", artikel af Daniela Cecchin i bogen: "I nærhed", Hans Reitzel Forlag, 2000

"Pædagogisk dokumentation i daginstitutioner - Om at kunne følge og efterlade spor", artikel af Daniela

Cecchin i Dansk Pædagogisk Tidsskrift nr. 4. 2000.



Mere om læreplaner på BUPLs hjemmeside

Vil du vide mere om pædagogiske læreplaner, så gå på internettet, på BUPL's hjemmeside: www.bupl.dk

Klik på "Pædagogik" i den øverste bjælke. Klik derefter på "pædagogiske temaer". Her finder du:

Artikler om læreplaner fra Børn&Unge og temahæfter

Lovgivning og bekendtgørelser om læreplaner

Redskaber til diskussion af pædagogiske læreplaner

Mulighed for selv at deltage i debatten om læreplaner og

BUPL's syn på pædagogiske læreplaner