Klassesamfundet for børn

Da Anker Jørgensen og hans socialdemokratiske mindretalsregering i 1976 flyttede ansvaret for daginstitutionsområdet fra staten til kommunerne, slap man samtidig ånden ud af flasken. Formålet med decentraliseringen var, sagde man, at give kommunerne mulighed for at indrette deres pasningstilbud i overensstemmelse med lokale ønsker og behov. Resultatet er blevet, at der her 25 år senere er himmelvid forskel på, hvad kommunerne bruger eller - måske især - har økonomisk mulighed for at bruge på deres yngste borgere.

Mens det endnu var staten, som havde ansvaret for daginstitutionsområdet, fandtes der en fælles norm for, hvor meget personale der medgik til at passe et givet antal børn, ligesom staten gav regler for børnegruppernes størrelse og i øvrigt afholdt lidt under halvdelen af udgifterne. Efter kommunerne har overtaget ansvaret, har staten været ekstremt varsom med at forpligte kommunerne til noget som helst, der har med kvaliteten og indretningen af deres dagtilbud at gøre, fordi det med garanti ville afføde krav fra kommunerne om flere penge fra staten. Man har begrænset sig til, via cirkulærer, henstillinger og sanktioner, at fastholde den overordnede økonomiske styring.



Bunden og toppen. Formålet var fra begyndelsen at give plads for forskellighederne. Og forskelle er der kommet. Hvor graverende, de er blevet, fremgår af Indenrigsministeriets såkaldte Kommunale Nøgletal. Heri kan man for eksempel læse, at Albertslund Kommune på den københavnske vestegn i 2000 brugte mest, idet kommunen havde en netto pasningsudgift på 38.080 kr. pr. barn i alderen 0-10 år.

Mindst blev der til børnene i Ryslinge Kommune på Sydfyn. Her var kommunens nettoudgift på 10.340 kroner. Gennemsnitsforbruget i 2000 var for alle landets kommuner på 24.336 kroner.

Hovedforklaringerne på de store forskelle finder man i Indenrigsministeriets opgørelse over kommunernes personaleforbrug, da lønudgifterne jo tegner sig for noget i retning af 80 procent af den totale driftsudgift.

I Albertslund var der 15,3 medarbejdere pr. 100 børn i aldersgruppen 0-10 år, mens der i Ryslinge var 5 () medarbejdere til det samme antal børn. Landsgennemsnittet var 12,4 medarbejdere pr. 100 børn.

Man skal lige være opmærksom på, at udgifterne og personaleforbruget er sat i forhold til kommunens samlede antal børn i aldersgruppen og ikke i forhold til, om børnene faktisk går i daginstitution eller i dagpleje. Jo større den andel, der benytter tilbudet, er, jo højere er udgiftsniveauet selvfølgelig også.

Dækningsgraden, som angiver, hvor mange pladser der er pr. 100 børn, i dette tilfælde pr. 100 børn mellem 0 og 10 år, var i Albertslund 75,6 og i Ryslinge 24,1 procent. Endnu et udtryk for afstanden mellem top og bund i børnenes klassesamfund.



Fine forhold. Tidligere forbundsnæstformand i BUPL, Dorte Bloch, som i dag er leder af daginstitutionsforvaltningen i Albertslund, tegner dette omrids af den københavnske forstadskommunes pasningsudgifter.

»Vi har mange små 40 børns institutioner, som er relativt dyre i drift. Vores personalenormeringer i fritidshjem og SFO ligger i den gode ende, mens vi ligger på det storkøbenhavnske gennemsnit, når det drejer sig om vuggestuer og børnehaver. Der gives et taksttilskud, så forældrebetalingen kan nedbringes. Vi har fuld kostforplejning i vuggestuer og børnehaver og har derfor også ansat køkkenpersonale. Vikarbudgettet er på 10 procent og børnerammen omtrent dobbelt så høj som gennemsnittet i kommunerne. Der er afsat penge til, at de større børn på fritidshjemmene kan komme på koloni. Og så har kommunalbestyrelsen i øvrigt ført en politik, som har indebåret, at personalenormeringen stod i et nøjagtigt forhold til børnetallet. Når børnetallet steg, blev der ansat mere personale, og nu, da det ser ud til at falde, så klarer vi os med tilsvarende færre medarbejdere.«



Billigere kan det ikke blive. Morsø Kommune i Nordvestjylland, som ifølge Indenrigsministeriets tal bruger femtemindst på tilbudene til de 0-10 årige, er kommet helt derned ved hjælp af en lav personalenormering (8,4 medarbejdere pr. 100 børn), løbende tilpasninger og en ifølge kommunen selv dygtig udnyttelse af de enkelte institutionstypers muligheder. Forvaltningens budskab til politikerne er da også, at området ikke kan drives billigere, end det sker i dag, hvis man i øvrigt vil fastholde pasningsgarantien.

Udgiften på 14.353 kroner om året pr. 0-10-årig udgør 59 procent af landsgennemsnittet og bare 38 procent af udgiften i Albertslund.

Hvis kommunen med det aktuelle antal børn i aldersgruppen - 3214 - skulle op og bruge som Albertslund eller bare landsgennemsnittet, skulle den pumpe ekstra 76 henholdsvis 32 millioner kroner ind i området.

Det er penge, som kommunen ikke har og heller ikke har udsigt til at få, medmindre folkene på Mors begynder at tjene mange flere penge, så der bliver noget mere at beskatte.



Plads til fantasien. Borgmester Egon Plejdrup (S) har derfor også en anden plan. Han står i spidsen for et samarbejde mellem seks nordvestjyske kommuner, som vil have gennemført ændringer i den mellemkommunale udligningsordning. Det er den, der med udgangspunkt i beskatningsgrundlag og udgiftsbehov, flytter penge fra rige til fattige kommuner.

Problemet med den nuværende ordning er efter Morsø-borgmesterens mening, at der i vurderingen af udgiftsbehov lægges for stor vægt på såkaldt bysociale problemer og for lidt på de problemer, det giver at have en stor andel af ældre borgere i sin kommune.

»Jeg fornemmer, at der er lydhørhed for vore synspunkter, så måske får vi en dag bedre råd. Det nuværende serviceniveau på børneområdet er nemlig udtryk for, hvad vi har råd til. Så enkelt er det. Men det kunne da være skønt at have mulighed for at lade fantasien spille lidt. I en sådan situation ville børnepasningsområdet sikkert blive tilgodeset, for jeg indrømmer, at personalenormeringen er lav og nok også for lav« siger borgmester Egon Plejdrup.





Så meget bruger de

Top 10

Albertslund 38.080

Frederiksberg 37.214

København 36.618

Ballerup 33.412

Århus 31.991

Glostrup 31.687

Dragør 30.613

Hvalsø 30.507

Frederikssund 30.479

Rødovre 30.256



Bund 10

Ryslinge 10.340

Læsø 10.408

Nørager 13.912

Egvad 14.093

Morsø 14.353

Rudbjerg 14.360

Ålestrup 14.394

Nørre Alslev 14.552

Nørre Rangstrup 14.563

Fjerritslev 14.794



Tallene angiver kommunens netto pasningsudgift i 2000 pr. 0-10 årig.

Kilde: Indenrigsministeriets Kommunale Nøglertal