Fremtidens kommune ikke for børn og sarte sjæle

Silkeborg er en almindelig dansk kommune, som skiller sig ud ved at være tidligt ude med forslag om historisk høje besparelser på børneområdet. Tag med på besøg i en typisk kriseramt by, hvor en leder snart siger stop, hvor pædagogerne er i chok, hvor politikerne er bekymrede, og hvor forældrene har ondt i maven.

Der er ikke en krusning på søen den dag i april. Men noget er i gærde i Silkeborg under den spejlblanke overflade. Noget, der skræmmer byens borgere, bekymrer ansatte i Silkeborg Kommune, og giver forældre til Silkeborgs børn ondt i maven.

Officielt hedder uhyret 'Fremtidens Silkeborg Kommune'. Det er kommunens titel på et katalog over de spareplaner, som skal skære serviceniveauet ned med en kvart milliard kroner næste år. Den største pose penge skal tages fra børne-og ungeområdet, 106 millioner kroner i alt. Det svarer til en nedskæring på 6,7 procent.

Silkeborg Kommune har kørt med underskud i flere år i træk. Underskuddet toppede sidste år, hvor kommunen havde regnet med at få et minus på 24 millioner kroner. Da regnskabet blev gjort op, manglede der 238 millioner kroner i kassen.

Det betyder fyringer i kommunens daginstitutioner. Afskedigelserne skal sendes af sted allerede inden sommerferien.

Kommunen selv peger på finanskrisen og stigende udgifter på specialområdet som forklaringer på det gabende hul i økonomien. Flere eksperter og kritikere peger også på, at valgåret 2009 fik kommunen til at bruge løs af penge, de ikke havde.

Men nu skal regningen betales.



Personale i chok. Personalet i børnehaven Mælkebøtten fik et chok den martsdag, da lederen kom hjem fra et ledermøde og fortalte, at kommunen skal spare 250 millioner kroner. Om eftermiddagen kunne de læse overskriften på den første side i Midtjyllands Avis: 'Farvel til hver femte pædagog'.

"Vi kiggede på hinanden, rystede på hovedet og flere sagde, at det kan ikke være rigtigt, det er helt uansvarligt. For det ER uansvarligt," fortæller Niels Peder Bjærre, der har ledet institutionen siden 1987.

Børn&Unge er på besøg for at høre, hvordan kommunens spareplaner bliver modtaget i den lille institution i Kjellerup cirka 15 kilometer nord for Silkeborg.

Børnene på en af stuerne sidder ved bordet, hvor der ligger en stor kagemand pyntet med glasur, slik og små flag. Det er ikke kommunens spareplaner, der skal fejres, men fødselsdagsbarnet Nynne. Hendes mor har købt kagen og er taget med i børnehave for at fejre dagen.

"Vi vil ellers gerne på hjemmebesøg, når børnene har fødselsdag" fortæller Niels Peder Bjærre.

Men det er blevet sværere at få personaletimerne til at hænge sammen og være væk med en lille gruppe i længere tid. Sidste år skulle institutionen også spare, og dengang mistede de 14 timer. Denne gang bliver det endnu værre, frygter Niels Peder Bjærre.

Leder siger stop. "Hvis det her bliver til virkelighed, så vil jeg ikke lægge navn til længere, og så går jeg på efterløn til næste sommer," siger han og peger på kataloget med kommunens spareforslag, der ligger fremme på bordet i børnehavens lille personalestue.

Mulighedskataloget har kommunen kaldt kataloget over mulige besparelser på næste års budget. Her er forslag til besparelser på i alt 335,6 millioner kroner. Hvis det skal nås, skal to tredjedele af forslagene realiseres. De seneste udmeldinger fra økonomiudvalget tyder på, at institutionerne skal af med 15 procent af personalet. Det vil betyde 32 timer, eller en hel stilling, mindre i Mælkebøtten, hvor kun lederen og souschefen er ansat på fuld tid, vurderer Niels Peder Bjærre.

De seneste års nedskæringer har allerede mærket personalet i børnehaven, fortæller han:

"Vores hverdag er blevet mere stresset. Folk går rundt med spændinger og infiltrationer, og sygefraværet har været større end normalt i vinter. Når vi så hører om nye besparelser, giver det jo et chok. Det er helt urealistisk."

Børnehaven har syv ansatte til de 46 børn, som institutionen har plads til. Men da de fleste ansatte er på deltid, betyder det, at der er få hænder især om morgenen og om eftermiddagen.

"Vi er så langt i bund, at det vil være uansvarligt med færre medarbejdere. Så synes jeg ikke, det bliver sjovt at være her mere. Jeg skal være garant for, at mine medarbejdere trives, og at de er på forkant og sikrer den omsorg og stimulering, der udvikler børnene. Det er vigtigt for mig. Samtidig skal vi kunne give forældrene tryghed for, at når de overlader deres guldklumper til os, så tager vi vare på dem. Jeg skal sikre, at det ikke kun er pasning, men også udvikling og dannelse."



Mere råpasning. Men den målsætning har institutionen svært ved at leve op til. I stedet bliver der mere af det, Niels Peder Bjærre kalder 'råpasning'. En enkelt sygemelding betyder, at aktiviteter som en tur i gymnastiksalen eller i skoven må aflyses. Børnene har også måttet vænne sig til, at der ikke går en voksen med ud til vinduet og vinker farvel til forældrene.

Og de har måttet vænne sig til mere skæld ud.

"Vi forsøger ikke at skælde ud, men jo færre voksne, vi er, jo mere griber vi til den hårde, skrappe tone. Det er lige det modsatte af, hvad vi skriver i vores velkomstfolder og vores værdigrundlag. Vi skulle gerne tale anerkendende og se og høre og forstå alle børnene. Men det bliver sværere, jo mere presset du er, og det bliver du af at være alene med urolige børn, som måske også er utrygge," siger Niels Peder Bjærre.

Kommunen ved godt, at den er helt gal.

Et nyligt gennemført tilsyn har vist, at hverdagen er uhyre presset i institutionerne, hvor der mange steder kun er én medarbejder til at se efter 20-22 børn indtil klokken 9 og efter klokken 13-14. Det står sort på hvidt i mulighedskataloget, hvor der er tilføjet en kommentar til forslaget om at skære i normeringen.

Der står: 'Der vil være mindre tid til at give børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst ... Med en reduceret tildeling vil det være svært at leve op til kravene i dagtilbudsloven'.

Om konsekvenserne for personalet står der: 'Vilkårene for at udføre pædagogisk arbejde vil blive dårligere, jobtilfredsheden vil formentlig blive mindre, og sygefraværet kan forventes øget'.

Turen går gennem det bakkede landskab fra børnehaven Mælkebøtten i Kjellerup til Silkeborg Rådhus. Her mødes Børn&Unge med formanden for Børne- og ungeudvalget for at spørger ham, hvorfor han og de andre kommunale byrødder - trods advarslerne - fastholder besparelserne.



En hård opgave. Rådhuset ligger som en stor kasse på Søvej 1. Fra byrådssalens panoramavinduer er der udsigt over Silkeborg Langsø. Søren Kristensen (S), formand for børne- og ungeudvalget, kommer gående ind i den store forhal i rød vindjakke og tennissko. Han er tilbage på arbejde efter påskeferien, og nu skal han, sammen med sit udvalg, beslutte, hvor der skal spares. Han har travlt. Udvalget har frist den 10. maj, hvor de skal fremlægge deres plan.

"Det bekymrer også mig meget, at vi skal kigge dybt, måske meget dybt, ned i normeringen," siger Søren kristensen.

Men han mener ikke, at kommunen har nogen anden udvej ud af den økonomiske misere. Millionerne skal findes på næste års budget.

"Vi handler med pistolen for panden, for sparer vi ikke, kommer vi under administration. Det er der ingen tvivl om," siger han.

Udvalgsformanden har brugt påskeferien på at læse de 164 høringssvar igennem, der er kommet ind på kommunens hjemmeside i de tre uger, hvor mulighedskataloget har været i høring. Politikerne håbede, at borgerne ville komme med flere forslag til besparelser, men silkeborgenserne har ikke ønsket at svinge sparekniven selv.

" Det er ikke sådan, at man står på skuldrene af hinanden for at sige 'så må i spare der eller der'," siger Søren Kristensen.

Han har i stedet kunnet læse, at udsigten til besparelser og især færre hænder i dagtilbuddene bekymrer alle. Både institutioner, forældre og fagforeninger siger nej til færre pædagoger.

"I kan ikke som ansvarlige politikere være dagtilbuddet bekendt, og jeg kan ikke som ansvarlig mor aflevere mit barn i det tilbud, som mulighedskataloget lægger op til," skriver Birgitte Kristine Nielsen, der er mor til to drenge i kommunens dagtilbud. Hun er bare en af mange forældre, der via høringssvar har protesteret voldsomt over udsigten til massive nedskæringer.

"Når vi har været gennem nedskæringerne, har vi stadig dagtilbud, som forældrene og vi selv kan være trygge ved. Jeg vil være meget, meget urolig, hvis det viser sig, at forældrene ikke længere vil sende deres barn i vuggestue, fordi de ikke får det, som de forventer, eller det, som er rimeligt i forhold til at få et barn passet," siger Søren Kristensen, som ikke selv har børn i Silkeborg Kommunes institutioner.

"Nej, de er gået ud," siger han og rykker sig lidt i stolen.

"Jeg kan jo tydeligt se, at normeringen var meget bedre, da da mine egne børn gik i institution her i Silkeborg."

Udvalgsformanden kan endnu ikke sige noget om, hvor mange pædagoger kommunen skal af med, fordi det afhænger af forhandlingerne i udvalget. Men fyrringer er ikke til at undgå, fastslår han.



Ond cirkel. Som mange andre kommuner har Silkeborg haft svært ved at styre udgifterne til specialområdet. Flere børn får for stillet diagnoser og skal have særlig hjælp. Det er også en af årsagerne til kommunens enorme underskud, bekræfter Søren Kristensen.

Men en konsekvens af de nye besparelser kan blive, at endnu flere børn får problemer og dermed behov for specialydelser fra kommunen. Det fremgår af mange af høringssvarene.

Kommunens eget mulighedskatalog giver dem ret. Her står:

"Det kan forventes, at børn ved skolestart vil være mindre skoleparate. Der vil være større efterspørgsel efter PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, red.) og familieområdet."

Selvom forslaget vil resultere i en ond cirkel, som rammer både børnene, deres familier og og økonomien, fastholder kommunen, at der skal spares på normeringerne:

"Det vil være rigtigt trist, hvis det bliver sådan, at endnu flere børn skal have mere hjælp. Vi bliver desværre nødt til at sige, at det må vi se på, hvis problemet opstår, for vi er i den situation, at vi skal spare de penge," siger Søren Kristensen.



Deprimerende apati. På Søvej 3, lige ved siden af rådhuset, ligger Silkeborg Medborgerhus. I et lokale i underetagen er seks fagforeningsfolk samlet til møde for at diskutere kommunens spareplaner.

Det er tillidsrepræsentanter, fællestillidsrepræsentanter og en faglig sekretær fra BUPL Østjylland, som nu sidder rundt om bordet med kaffe på termokanden. Et enkelt rundstykke ligger tilbage i brødkurven.

Der er alvorlige miner rundt om bordet. Dagen før har der været et stormøde for de 500 ledere og tillidrepræsentanter, hvor kommunen har fremlagt baggrunden for og omfanget af besparelserne.

"Det er deprimerende med den apati, der er nu," siger fællestillidsrepræsentant Lisa

Krodal, om den reaktion på spareplanerne, hun oplevede på mødet.

Nu skal de seks tale om, hvad de kan gøre for at stoppe besparelserne. De vil ikke godtage præmissen om, at kommunen ikke kan komme udenom at spare så meget på næste års budget.

"Det store spørgmål er, om vi virkelig skal spare så mange penge," siger Ann Søndergaard Pedersen, faglig sekretær i BUPL Østjylland. Hun mener, at der mangler en debat om, hvorvidt det er nødvendigt at spare hele 250 millioner kroner på én gang.



Slut med tilliden. De seks taler om, at situationen føles uoverskuelig, fordi ingen endnu ved, hvor præcis sparekniven vil ramme. Og om, at tilliden til politikerne kan ligge på et meget lille sted, efter de mange nedskæringer, som Silkeborg Kommunes daginstitutioner har været igennem. Formanden for BUPL Østjylland har sågar meldt ud i de østjyske medier, at kommunen burde sættes under administration.

Kommunens mulighedskatalog har fagforeningsfolkene ikke noget tilovers for:

"De fleste kalder det umulighedskataloget. Men reelt er det jo et sparekatalog, så det er voldtægt af det danske sprog at kalde det et mulighedskatalog," siger Ann Søndergaard Pedersen.

Mulighedskataloget er en taktisk manøvre fra kommunens side, mener hun.

"Det er jo meget smart at lave et katalog med flere besparelser end dem, der reelt bliver tale om. Så kan politikerne fremstå som helte, når besparelserne ikke bliver så ekstreme, som der i yderste konsekvens var lagt op til," siger hun.

Når deres mødet i Silkeborg Medborgerhus er slut, skal de seks BUPL-folk videre til et møde i det nystartede 'Netværk mod besparelser'. Her skal de planlægge en offentlig høring om besparelserne.



Alles kamp mod alle. Mødet skal foregå et par kilometer derfra, i FOAs lokaler. Her sidder Per Brobæk Madsen, næstformand i FOA og formand for Det Kommunale Kartel.

Han er initiativtager til netværket, som blev startet for at forhindre, at forskellige faggrupper i kommunen bekriger hinanden for at redde sig selv, fortæller han.

"Der skete det, at man begyndte at pege på hinanden som sparemuligheder. For eksempel var der en institutionsansat, som på kommunens hjemmeside foreslog, at man nedlagde dagplejen. I stedet for at lade det udvikle sig til en krig mellem faggrupper, er det bedre, at vi samles i et netværk for at skabe debat, om vi virkelig behøver at spare 250 millioner kroner," siger han.

Han tror fuldt og fast på, at det kan lade sig gøre at vinde kampen mod besparelserne og få politikerne til at skifte mening.

"Politikerne beslutter ikke det her," siger han om ­mulighedskataloget.

"Indtil nu er det bare skrivebordsarbejde. Det virker, som om de ikke helt ved, hvad det betyder i virkeligheden. Jeg kan ikke forestille mig, at de tør ødelægge Silkeborg så meget, som de vil gøre med det her forslag."



Hjem igen. Vi kører tilbage til Mælkebøtten i Kjellerup for at høre, hvordan forældrene oplever situationen.

Dagen er ved at være omme for børnene, som bliver hentet en efter en. Jon Rasmussen er far til Pil, som han skal hente. Han sidder i sin bil på parkeringspladsen uden for børnehaven og venter, til børnene er færdige med at spise frugt. Han synes ikke, det er i orden, at kommunen vil spare i børnehaven, som allerede er presset.

"Det vil være rigtigt træls, hvis der kommer til at mangle en pædagog," siger han og bemærker, at ikke kun børnene og pædagogerne vil mærke besparelserne i kommunen.

"Det er lidt svært at blive rigtigt sur over, for det rammer jo alle," siger han og går over mod den lille låge ind til legepladsen. Her kører fødselsdagsbarnet Nynne rundt på en trehjulet cykel sammen med et par andre børn.

Indenfor har Anne Aarup fået datteren Ida i tøjet og er på vej til at gå. Ida er lige startet, og hun er nummer to barn, som familien har i Mælkebøtten. Anne Aarup kan godt mærke, at økonomien er blevet strammere, så udsigten til flere besparelser vækker bekymring.

"Det er jo trist. Meget trist. Kolonien er for eksempel blevet sparet væk. Det bliver jo mere og mere et opbevaringssted," siger hun.



Rædselsslagne og utrygge

Forældrene har været meget aktive med at indsende høringssvar til Silkeborg Kommunes mulighedskatalog. Og de er langt fra begejstrede, kan man læse af de pluk, som Børn&Unge har fundet i stakken af høringssvar.



"Som mor til to piger, en i børnehave og en i dagpleje, er jeg rædselsslagen for de konsekvenser, som mulighedskataloget skitserer.

Tina Kolby, Silkeborg



"Jeg vil gerne være tryg ved at kunne aflevere mine børn i institution, og det er jeg bestemt ikke, hvis der sker yderligere reduktion i personalet.

Mette Holst, Silkeborg



"Jeg kan se frem til en kommune, der ikke bliver attraktiv for ret mange tilflyttere eller os, som i forvejen bor her.

Trine Rødkjær, Silkeborg



"Vi ser, at vores børn allerede har reageret negativt på de tidligere besparelser. Vi oplever mere larmende børn, børn der er ladt mere alene, ringe mulighed for voksenkontakt for forældrene og meget mere.

Berit Kramer, Silkeborg



"Smertegrænsen er nået ved den nuværende normering og vi frygter at en yderligere nedskæring i normeringen vil få vidtrækkende konsekvenser for omsorgen og udviklingen af vores børn.

Forældrebestyrelsen i Regnbuen, Silkeborg



"Vi oplever ofte, at en pædagog er alene med 15-20 børn til eftermiddagsfrugt eller i ydertiderne. Dette medvirker til, at forældre ofte gør os opmærksomme på grædende børn andre steder, end der hvor vi er.

Personalet i Klokkeblomst Børnehave, silkeborg



"I stedet for at udvikle børn, skal vi så opbevare børn? Hvem kan forsvare det? Vi kan og vil ikke. Hos os kan vi ikke undvære flere hænder!

Daginstitutionen Troldehøjen, Silkeborg



"Vi er meget bekymrede for de ansattes arbejdsmiljø, og frygter stress og øget sygefravær. Det er i forvejen meget svært at lave en fornuftig arbejdsplan i daginstitutionerne, som tilgodeser børnene.

OmrådeMED, Børne- og familieafdelingen, Silkeborg



"Man kigger på sine børn, krammer og kysser dem og holder dem tæt ind til sig, inden man sender dem af sted i vuggestue og børnehave og tænker: 'Hvad er det dog, jeg byder jer?' Det bliver virkeligheden for forældrene.

Forældrebestyrelsen, Gjæssø Børnhave, Silkeborg

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.