Familieminister: Børnehaven er en virksomhed

Det kun godt ni måneder gamle Familie- og Forbrugerministerium skinner endnu ikke så nyt udvendigt, som de meget medieomtalte Arne Jacobsen-møbler gør det inden døre. Byggerod og stilladser omkranser stadig ministeriebygningen i Stormgade, og den stærke forårssol kan kun presse et gråligt lys ind gennem de tilslørede vinduer til ministerkontoret. Her møder Børn&Unge den 47-årige Lars Barfoed (K), der efter partifællen Henriette Kjærs utidige afgang i februar måned overtog posten som familie- og forbrugerminister. Lars Barfoed er en respekteret mand i brede, politiske kredse, men på daginstitutionsområdet er han på mange måder på bar bund.

Om det skyldes, at ministeren er ny minister på området, eller om det er, fordi han havde forestillet sig interviewet som en hyggesnak om Danmarks gode daginstitutioner, vides ikke. Men i hvert fald bliver han helt skræmt, da Børn&Unge istedet forelægger ham tal og undersøgelser, som viser, at børnehaverne ikke alle steder har så gode vilkår, som i de nordsjællandske daginstitutioner, hvor ministerens egne børn har gået.

Undersøgelserne viser blandt andet, at daginstitutionsområdet er blevet beskåret og nednormeret i kommunerne, at pædagogerne er pressede, og børnene bliver stressede, at det er knapt med kvalitetstid til børnene, og at læreplanerne i børnehaverne derfor heller ikke kan være med til at bryde den sociale arv. Og hvad vil ministeren gøre ved det?

Lars Barfoed er normalt kendt som en mand, der sætter sig grundigt ind i sagerne, før han skyder fra hoften, men faktaoplysningerne afviser han med manglende kendskab til undersøgelsen, eller, venlig som han er, han svarer undvigende.



Blød Barfoed. Familieområdet er nyt for ministeren, men topstillinger har han haft flere af. Lars Barfoed er uddannet jurist, og i 80'erne blev han sekretær i Dansk Arbejdsgiverforening. Senere har direktørstillinger i interesseorganisationer for handel, service eller banker prydet hans CV. I 2001 blev han valgt ind i Folketinget og gik en million ned i løn for at rendyrke sin mangeårige interesse for politik og samfundsforhold. Senest var han de Konservatives finanspolitiske ordfører.

Karrieren som hardcore finansdreng er lang, men som nytiltrådt familieminister står der kun far på CV'et.

"Jeg er far til tre børn, og jeg har da også både hentet og bragt børnene, da de var små og gik i vuggestue og børnehave," siger han.

Hvad har været sværest for dig ved at skifte fra en hård finansverden til det blødere familieområde?

"Det har faktisk været let at skifte. Det har ikke været svært for mig at sætte mig ind i de problemer, vi arbejder med i familie- og forbrugerministeriet. Det er jo problemer, som vi alle sammen har inde på livet i vores dagligdag som borger, forbruger og familiemenneske," mener ministeren, der dog også er blevet konfronteret med fejl, han begik, da han ikke tog så store hensyn til sine bløde sider.

"Jeg kan da fortryde nu, at jeg ikke tog barselsorlov. Det må være berigende at få lov til at være så intensivt sammen med børnene," siger ministeren, der opfordrer andre mænd til at tage barselsorlov.

I sager om børns trivsel eller forbrugernes sikkerhed får Lars Barfoed brug for sine bløde sider.

"Vi har alle sammen både den hårde og den bløde side i os, og det er velgørende at få lov til at prøve den mere bløde side af mig selv i mit arbejde. Som familieminister er det de bløde værdier, det handler om, for eksempel at børn skal spise sundt, at de skal udvikles og ikke bare passes, eller at skilsmissebørn kommer godt igennem forældrenes skilsmisse," siger Lars Barfoed, der på den front også kender sit ansvarsområde fra sit civile liv.

Han er selv fraskilt far til Mathias, Maria og Martin på henholdsvis 14, 16 og 19 år.



Børneminister. Børns trivsel er blevet til en af familieministerens mærkesager.

"Hvis man i folkemunde begyndte at kalde mit ministerium for børneministeriet, så gjorde det ikke mig noget," siger Lars Barfoed.

På martskonferencen om projektet Kvalitet i Dagtilbud (KID) udtalte ministeren, at ordet børnepasning bør afløses af et ord, der signalerer udvikling af børn frem for rå pasning. Ligesom en Vilstrup-undersøgelse for nyligt viste, peger ministeren på, at forældre ønsker kvalitet i daginstitutionerne.

Hvad er kvalitet så for dig?

"Kvalitet i daginstitutionerne skabes, når børnene trives og udvikles i de timer, de er i daginstitutionerne. Det lykkes, når barnet ikke oplever timerne i børnehaven, som timer, der bare skal gå, men i stedet undrer barnet sig over, at forælderen, når dagen er gået, allerede kommer og henter barnet," siger han.

"Jo mere aktiviteterne optager børnene, og jo mere både pædagoger og børn kan være nærværende og fordybet i de ting, de laver sammen, jo mere skaber man kvalitet," siger Lars Barfoed.

Undersøgelser viser, at kvalitet opnås gennem uddannet pædagogisk personale, bedre normeringer og gode fysiske rammer. Vil du give pædagogerne det?

"Altså jeg vil arbejde for bedre kvalitet, men jeg vil ikke på forhånd sige, at kvalitet hænger sammen med, at man bare skal ansætte flere pædagoger eller bruge flere penge. Det er sådan en automatisk reaktion, når man siger, at man vil gøre noget bedre, så skal man også give flere penge til det, men så bliver vi et fattigt land," siger ministeren.

Han opfordrer til at arbejde med kvalitet ud fra de bestående ressourcer og fremhæver et nyligt afsluttet projekt fra Silkeborg og Møn Kommuner (Børn&Unge skrev om det i nummer 10/2005, artiklen "Langsommelighed"). I de to kommuners institutioner har pædagogerne igennem 2003 eksperimenteret med at give pædagogerne tid til for eksempel at være fem timer på legepladsen med en gruppe børn eller at skifte ble på et enkelt barn i en halv time.

"Når vi taler kvalitetstid, ville jeg måske hellere bruge en halv time med et barn på at studere en snegl ude i skoven. Men uden at jeg har set den endelige rapport, synes jeg projektet lyder som et eksperiment, andre institutioner kan lære noget af," siger han.



Rationaliser tiden. Loven om de pædagogiske læreplaner blev indført sidste år og er især møntet på at skabe mønsterbrydere blandt udsatte børn. Men undersøgelser fra Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU), lavet af forskerne Bente Jensen og Niels Plough, har siden vist, at pædagogerne ikke har tid til den øgede skriftlighed, som loven kræver, og heller ikke har mulighed for at tage sig ekstra af de truede børn. Projektet på Møn og i Silkeborg Kommuner fandt sted, før det tidskrævende arbejde med pædagogiske læreplaner gik i gang. Men de fleste steder har "ansigtstiden" med barnet længe været sparsom, fordi pædagogerne i dagligdagen både skal købe ind, holde forældresamtaler, planlægge aktivitetsforløb, holde personalemøder med mere. Kun halvdelen af en pædagogs arbejdstid kan bruges intensivt sammen med børnene, viser flere tidsundersøgelser fra forskellige egne af landet. Lars Barfoed tror ikke på dem.

"Det lyder voldsomt, og jeg synes, det lyder som en meget firkantet udmelding," siger han og trækker på sin erfaring fra sine børns daginstitutioner.

"De pædagoger, jeg har mødt i mine børns vuggestuer og børnehaver, har i hvert fald brugt mere end halvdelen af deres tid sammen med børnene," siger ministeren, og mener ligesom sin forgænger Henriette Kjær, at man må se kritisk på den tid, der bruges til administration og personalemøder.

"Man kan godt sammenligne en daginstitution med en hvilken som helst anden moderne virksomhed i den forstand, at der er nogle organisatoriske og ledelsesmæssige ting, man kan ændre på," siger Lars Barfoed og henter virksomhedsteorier fra det private erhvervsliv frem.

"Alle virksomheder må lave nogle turn-around-processer, hvor man vender rundt på eller rationaliserer nogle processer. Et moderne begreb i virksomheder, som selvfølgelig også kan bruges i det offentlige, er sådan noget, man kalder lean-processer, hvor man gennemgår sine arbejdsprocesser og vurderer, hvor i forløbet noget kan gøres bedre og billigere. Hvis pædagogerne virkelig bruger halvdelen af tiden til andet end at lave noget med børnene, så synes jeg, at man inden for de bestående ressourcemæssige rammer skal se på, om hele arbejdsprocessen kan gøres anderledes. Den skal tilrettelægges, så pædagogerne kan koncentrere sig om det, de er uddannet til, nemlig at være sammen med børnene," siger han.



Ingen pengetræer. Foruden loven om pædagogiske læreplaner er Lars Barfoed også ansvarlig minister for tildelingen af to milliarder kroner til daginstitutionsområdet over de næste fire år. BUPL har forholdt sig kritisk til beløbet og ønsker et permanent løft på området. Af BUPL's valgkampsmateriale fremgår det, at det vil kræve 2,6 milliarder kroner årligt at komme op på samme niveau i daginstitutionerne som før 1990. Puljen på to milliarder kroner rækker til at ansætte en ekstra pædagog i hver femte institution. Men siden 1990 er der kommet 70.000 flere børn i daginstitution uden personalekompensation, og det svarer til en mangel på 9000 pædagoger, viser BUPL's beregninger. Lars Barfoed forstår ikke kritikken.

"Det er ikke mit indtryk, at danske daginstitutioner er nødlidende. I Danmark har vi gode institutioner, dygtigt personale, glade børn og tilfredse forældre, så jeg syntes, man skal passe på med at male et meget sort billede og sige, intet kan lade sig gøre, hvis ikke vi får flere ressourcer.".

"Jeg har ingen pengetræer, jeg bare kan plukke af," siger Lars Barfoed og smider sorteper over til kommunerne, som regeringens skattestop ellers har sat på prøve.

Gennemsnitsnormeringen på landsplan er i dag på en pædagog til 7,8 børn, men det betyder også, at normeringen nogle steder er en pædagog til fire børn og flere steder én til 12 børn.

"Det er kommunerne, der fastsætter normeringerne, ikke regeringen. Jeg ved ikke, hvordan den enkelte kommune prioriterer daginstitutionsområdet i forhold til skoler, hospitaler og plejehjem, men vi har i hvert fald aldrig bevilliget så mange penge til kommunerne over bloktilskuddet, som vi gør nu," siger ministeren.

Problemet er bare, at bloktilskudet forvaltes af kommunerne, der blandt andet på grund af regeringens skattestop har følt sig tvunget til at skære ned på daginstitutionsområdet og give pengene til andre områder. En kommunerundringning, som BUPL foretog i 2004 viste, at 58 procent af kommunerne sparede på daginstitutionsområdet i 2003, og mindst 15 procent ville fortsætte nedskæringerne i 2004. Ond vilje eller ej, havde VK-regeringen allerede fra 2001 til 2003 sparet 0,9 milliarder på børn og ungeområdet, viser BUPL's beregninger.

Men Lars Barfoed står fast.

"Regeringen har ikke skåret ned på området," siger han og understreger, at pædagogerne ikke skal nære håb om, at de to milliarder kroner er ment som en permanent opnormering af daginstitutionerne.

"Man skal ikke gøre sig nogen forhåbninger om, at vi nu kompenserer på den normale drift, fordi der er sket en nednormering et eller andet sted. Meningen er, at vi vil sætte nogle projekter i gang, der blandt andet kan understøtte indsatsen i forhold til ressourcesvages børn, og vi vil også gerne skabe udvikling omkring skovbørnehaver. Når de fire år er gået, er der ikke flere penge i den pulje," siger Lars Barfoed og påpeger, at ansættes der ekstra pædagoger, så er det også kun så længe projektet varer.

"Andre steder vil pengene måske blive anvendt til nogle anlægsarbejder, hvor dem, der kommer i beskæftigelse, kan være tømrere, der skal lave nogle bedre legepladser eller på anden måde fysisk etablere et bedre miljø omkring børnene," siger han.



Dokumentationen halter. Forsker Bente Jensen fra DPU ser gerne, at man anvender nogle af projektpengene på at undersøge, om det storstilede læreplansprojekt rent faktisk betyder kvalitet i daginstitutioner og flere mønsterbrydere. Det har man ingen dokumentation for, har hun tidligere påpeget i Børn&Unge (nummer 44/2003, "Ministeren pakker kortene"). Der findes ingen forundersøgelser af, om sprogstimulering, naturoplevelser og andre temaer i loven om pædagogiske læreplaner isoleret set har den ønskede virkning.

Når man pålægger pædagogerne et tidskrævende arbejde med pædagogiske læreplaner, skylder man dem så ikke at undersøge på forhånd, om arbejdet giver pote?

"Vi kan jo også bruge så meget tid på at undersøge noget og rejse rundt i verden og hente erfaringer, at vi ikke får udrettet noget. Nu gør vi os selv nogle erfaringer med det her," siger ministeren, der dog gerne vil forsikre, at man efterfølgende evaluerer lærerplanernes virkning.

Selv tror han ligesom sin forgænger Henriette Kjær, at læreplanerne kan hjælpe til at bryde den sociale arv. Han mener, at især sprogstimuleringsarbejdet vil hjælpe de udsatte tosprogede børn.

"Indvandrerbørnene er jo også mønsterbrydere, og ikke mindst daginstitutionerne har en vigtig opgave i at hjælpe med integration og med at lære dem at tale dansk," siger Lars Barfoed.

Den borgelige regering har for nogle år siden afskaffet tilskuddet til modersmålsundervisning, så den er forsvundet i de fleste kommuner. Selvom nye svenske forsøg og undersøgelser fra Danmark viser, at modersmålsundervisning hjælper børnene med at lære dansk, synes Lars Barfoed ikke, at man skal satse på tosprogede pædagoger.

"Jeg synes ikke, man skal fratage nogen retten til at bruge deres modersmål, men i Danmark kan man kun klare sig rigtig godt i skolen og senere i erhvervslivet, hvis man taler rigtig godt dansk. Det er at gøre børnene en bjørnetjeneste, hvis man har nogle pædagoger ansat bare for at kunne tale børnenes modersmål med dem. De tosprogede børn skal ind i et dansk sprogmiljø for at lære at tale dansk," siger han.



Stressede børn. Lars Barfoeds drømmebillede af daginstitutionen er en blanding mellem en skole og en glad familie.

"Det er et sted, hvor man har det godt og lærer noget samtidigt. Det er en virksomhed, hvor der på bundlinjen i regnskabet skal stå glade børn," siger han.

Derfor bekymrer det ministeren, da Børn&Unge fremlægger nye tal, som viser, at børnene og pædagogerne ikke er så glade endda. Et stigende antal fyringssager og mindst to nye sager dagligt i BUPL om dårligt psykisk arbejdsmiljø vidner om det. Og et stærkt stigende antal børn, som henvises til pædagogisk psykologisk rådgivning, peger også på det. Senest har Børneafdelingen på Aalborg sygehus over en tre-årig periode oplevet en stigning på 30 procent i antallet af børn, der er så syge af stress, at de må indlægges. I Sverige har man en bedre gennemsnitlig normering end i Danmark, og i øvrigt bruger den svenske regering i disse år milliarder på at ansætte flere pædagoger. Men her har en ny undersøgelse vist, at to til fire-årige børn øger deres stresshormoner, hvis normeringen i daginstitutionen er dårlig. Børneeksperter i Danmark har også udtalt, at normering, støj og pladsforholdene i daginstitutionerne kan hænge sammen med det stigende antal stressede børn.

"Jeg ved ikke, hvorfor der er flere afskedigelsessager, eller hvorfor der er flere børn, som får stress. Måske skyldes det forholdene i daginstitutionen, måske manglende balance mellem arbejdsliv og familieliv i familierne. Måske skyldes det større bevidsthed om, at man har sådan nogle faciliteter som stressklinikker, man kan benytte sig af, og forældrene er måske mere bevidste om symptomerne på stress. Mange ting kan gøre sig gældende, men jeg synes da, det er værd at få vurderet, hvorfor man konstaterer flere børn med stress. Meningen er jo ikke, at børnene skal blive stressede, men at de skal have det rart og trives i børnehaven, så jeg synes, det er bekymrende," siger Lars Barfoed, der lover at igangsætte forskning om børn og stress, hvis tallene også ved nærmere eftersyn er overbevisende.

Måske skyldes reaktionen, at han selv for nyligt oplevede lidt af den frustration, som pædagoger og børn hver dag slås med, fordi der er for lidt tid til nærværet og koncentrationen i børnehaverne. Det skete, da han i forrige uge stillede op for Børn&Unge til fotografering i Ministeriernes Børnehave i København.

"Jeg læste Junglebogen for børnene, og det var sådan en dum ting, at jeg måtte afbryde, og ikke bare kunne sige, at jeg kommer igen i morgen," fortæller Lars Barfoed, der besluttede at komme på genbesøg i børnehaven senere på ugen.