BUPL vandt byggesag

Når kommuner bygger institutioner, har BUPL ret til at klage, hvis forbundet mener, at byggeriet ikke lever op til lovens krav. Det står klart, efter at Vestre Landsret i sidste uge fældede dom i en principiel sag fra Holstebro.

Hos BUPL er forretningsudvalgsmedlem Lisbeth Schmidt tilfreds.

"Det er meget vigtigt, at BUPL har fået medhold i denne sag. Klageretten er et redskab, vi ofte bruger til at holde kommunen i ørerne, så reglerne bliver overholdt," siger hun.

Sagen i Holstebro begyndte i september 2000, da kommunen ville udvide fritidsklubben ved Sønderlandsskolen fra 50 til 75 børn. BUPL mente ikke, flugtvejene i det ændrede byggeri levede op til kravene i det såkaldte bygningsreglement og klagede derfor til Statsamtet.

Sådan gør BUPL ofte, når forbundets folk mener, at bygningsreglementet bliver tilsidesat. Eksempelvis hvis ventalitionen i et byggeri ikke er tilstrækkelig, hvis brandsikringen halter, eller hvis loftet hænger for lavt.

Alt i alt har BUPL ført 20-25 klagesager de seneste 10 år, anslår forbundets arbejdsmiljøkonsulent, Niels Bang Hansen. Dertil kommer de mange tilfælde, hvor BUPL's folk har fået kommunerne til at rette op på fejl og mangler ved blot at true med klagesager.



Om igen. I Holstebro blev sagen helt efter bogen sendt tilbage til kommunen med besked fra Statsamtet om, at den skulle behandles igen. Det gjorde kommunen, og forvaltningen gav BUPL ret i, at flugtvejene i institutionen ikke var ordenligt sikret. Det problem løste kommunen i samme åndedrag ved at give sig selv dispensation fra reglerne.

BUPL mente slet ikke, kommunen havde behandlet sagen og gik derfor videre i systemet. Først til Tilsynsrådet, der fører kontrol med kommunerne i Ringkøbing Amt, derefter til Statsamtet. Begge steder blev sagen behandlet af den samme jurist, fuldmægtig Finn Hansen, og begge steder var afgørelsen den samme: BUPL er ikke part i sagen og har derfor ikke ret til at klage.

Statsamtet havde ganske vist tidligere taget mod en klage fra BUPL og sendt sagen videre til kommunen. Men i mellemtiden havde BUPL rejst en anden sag over for kommunen, og den var årsag til, at Statsamtet skiftede holdning.

BUPL havde bedt kommunen om indsigt i sagens akter. Det havde kommunen afvist med den begrundelse, at BUPL ikke kunne betragtes som part i sagen. Den afgørelse brugte Finn Hansen.

Eneste udvej for forbundets folk var nu at gå til domstolene. Det gjorde BUPL i oktober 2002 - knap to år efter at den første klage blev sendt til Holstebro Kommune.

I Vestre Landsret krævede BUPL's advokat, at Statsamtet skulle anerkende klagen. Statsamtet holdt omvendt fast på, at BUPL ikke kan optræde som repræsentant for enkelte medarbejdere eller for grupper af medarbejdere i institutionen.

At andre Statsamter i landet mener det modsatte, spiller ingen rolle, lød det fra Statsamtets advokat.



Overvejer anke. Sagen er foreløbigt endt med sejr til BUPL. Dermed har landsretten slået fast, at BUPL har ret til at agere vagthund, når kommunerne bygger institutioner. På den måde bliver det sværere for kommunerne at give dispensationer til sig selv, som det er sket i Holstebro.

"Ellers ville kommunerne alt for ofte give dispensation til sig selv til at reducere pladsforhold, ventilation, brandsikkerhed og andre kritiske forhold. Problemet i byggesager har været, at den enkelte kommune både er bygherre og den myndighed, der giver dispensation," som forretningsudvalgsmedlem Lisbeth Schmidt udtrykker det.

Hos Statsamtet i Ringkøbing er BUPL's modpart mere fåmælt. Jurist Finn Hansen, der vurderede sagen for både Tilsynsrådet og Statsamtet, vil ikke sige andet, end at Statsamtets advokat i øjeblikket vurderer, om sagen skal ankes.

Statsamtet kan blandt andet henvise til, at de tre dommere i landsretten ikke var enige. En af dem mente, Statsamtet var i sin gode ret til at afvise klagen. Hendes argument var, at BUPL som forbund ikke har en "individuel, væsentlig interesse" i byggesagen. Det skal man ifølge loven have for at kunne klage.

De to andre dommere mente til gengæld ikke, at der kunne være tvivl om, at BUPL har ret til at klage. Argumentet er, at forbundet varetager blandt andet hensynet til medlemmernes sikkerheds- og miljøforhold på den enkelte arbejdsplads.



Læs mere om kommunernes mangelfulde byggesagsbehandlingf på www.boernogunge.dk. Klik på "søg" og skriv "byggesag".



Byggeklagesagen

28. september 2000: Holstebro Kommune får byggetilladelse til at udvide fritidsklubben ved Sønderlandsskolen.

19. december 2000: BUPL sender en klage over byggesagen til Ringkjøbing Statsamt. BUPL mener ikke, flugtvejsforholdene lever op til loven.

21. august 2001: BUPL beder om aktindsigt i sagen. Seks dage efter afslår Holstebro Kommune med den begrundelse, at BUPL ikke er part i sagen.

18. oktober 2001: Statsamtet beder kommunen behandle sagen igen.

18. januar 2002: BUPL klager til Ringkjøbing Statsamt over, at kommunen ikke betragter BUPL som part i sagen.

18. marts 2002: BUPL informeres om den nye behandling af sagen. Kommunen har givet sig selv dispensation fra lovens krav.

4. april 2002: Tilsynsrådet giver kommunen ret i, at BUPL ikke kan betragtes som part i sagen.

16. april 2002: BUPL klager til Ringkjøbing Statsamt over kommunens behandling af byggesagen. BUPL mener ikke, kommunen forholder sig til problemet med en brandsektion.

30. april 2002: Statsamtet afviser at behandle klagen fra BUPL med den begrundelse, at forbundet ikke kan betragtes som part i sagen.

6. maj 2002: BUPL beder Statsamtet genoverveje, om ikke BUPL skal betragtes som part i sagen med ret til at klage. Det afviser Statsamtet dagen efter.

29. oktober 2002: BUPL lægger sag an mod Statsamtet.

17. februar 2004: Vestre Landsret giver BUPL ret i, at BUPL skal betragtes som part i sagen.