to kvindelige pædagoger foran en planche med fotos, planlægger

TR: Organisationsændringer

Som TR spiller du en vigtig rolle, når arbejdsgiveren – oftest kommunen – ønsker at gennemføre ændringer, der har stor betydning for de rammer og vilkår, som du og dine kolleger arbejder under. Her giver vi dig et overblik over din rolle, og hvordan du kan bidrage konstruktivt i organisationsændringer.

På mange arbejdspladser er organisationsændringer nærmest en del af hverdagen. Men ændringerne kan være krævende at befinde sig midt i, og det er vigtigt at være opmærksom på trivsel og arbejdsmiljø undervejs. Samtidig gælder det om at få indflydelse på forandringerne, så I som pædagoger kan varetage jeres arbejde med børn og unge bedst muligt.

Hvad er organisationsændringer?

  • Ændringer påvirker rammer og vilkår

    Først og fremmest: Organisationsændringer kan bestå i mange forskellige typer forandringer, der på varierende vis påvirker rammer og vilkår for jeres arbejde. 

    Ændringerne kan være et resultat af fx sammenlægninger, interne omstruktureringer, nedlæggelse af funktioner, ombygninger, flytninger eller tekniske og systemmæssige forandringer. 

    Fælles for ændringerne er, at den enkelte medarbejder både skal afvikle eksisterende rutiner og arbejdsgange, tage del i at udvikle sig og forme nye arbejdsgange og samtidig løse de daglige opgaver, der fortsat findes. 

  • Ny leder, nye kolleger, nye opgaver?

    Organisationsændringer vil fylde opgavemæssigt for dig som TR, fordi de vil ændre dine og dine kollegers arbejdsvilkår. 

    Ændringerne kan fx medføre, at der bliver længere til lederen, der måske især er på en anden matrikel, eller at der skal ansættes en daglig leder. Det kan også være, at man som pædagog skal arbejde på flere matrikler eller samarbejde med flere eller færre kolleger. 

    Det kan betyde nye pædagogiske opgaver, fx omkring dagplejebørn eller børn og unge med særlige behov. Eller at organisationsændringen medfører budgetnedskæringer eller ændret arbejdstid for kolleger.

  • Eksempler på organisationsændringer

    Her er eksempler på organisationsændringer på pædagogernes områder:

    • Sammenlægning af daginstitutioner evt. med en ny ledelsesstruktur, fx område- eller klyngeledelse. Typisk bevares alle eller de fleste institutioner på deres matrikel, men ledelsesopgaven centraliseres, og som TR for du opgaver på flere matrikler og for flere medlemmer. 
    • Decentralisering af institutioner: Kommunen kan ønske at have flere selvstændige institutioner efter i en periode at have sammenlagt institutioner i klynger eller områder. Det vil ændre ledelsesstrukturen og din opgave som TR, da der nu skal være en TR på hver enhed. 
  • Eksempler på organisationsændringer fortsat

    • Skoler sammenlægges til større enheder: Kommunen kan fx ønske at sammenlægge 12 skoler til 4 skoler med fælles ledelse. Her bevares alle eller de fleste skoler på egen matrikel, men ledelsesopgaven centraliseres, og som TR vil du skulle varetage din rolle på flere skoler og for flere medlemmer. 
    • Decentralisering af skoleområdet: Kommunen kan fx vælge at gå væk fra distriktsledelse af skoler og tilbage til flere selvstændige skoler.  Det vil ændre ledelsesstrukturen og din opgave som TR, da skal nu vil skulle være en TR på hver skole.
  • Eksempler på organisationsændringer fortsat

    • Klubber flyttes til anden lovgivning: Kommunen kan flytte klubområdet, så de ikke længere hører under dagtilbudsloven, men under folkeskole-, ungdomsskole- eller folkeoplysningsloven. Det betyder bl.a. ændrede formålsparagraffer og regler for forældrebetaling. 
    • Kommunale skoler, der nedlægges i landsbysamfund, kan genopstå som friskoler med ny ledelsesstruktur og nye medarbejdervilkår. 
    • Sammenlægning af forskellige tilbud, fx i et mindre landsbysamfund, hvor den lokale skole, daginstitution og dagpleje sammenlægges ledelsesmæssigt. 
  • Eksempler på organisationsændringer fortsat

    • Nye opgaver, fx at daginstitutioner får til opgave at fungere som gæstedagpleje og stå for visitation af gæstedagpleje. Eller en skole eller daginstitution, der fx får en specialgruppe eller -klasse.

    Planer eller blot kommunale overvejelser om strukturændringer kan fylde meget hos personalegruppen, fordi de giver anledning til usikkerhed. 

    Måske overvejer kommunen kun ændringerne, men beslutter dem ikke. Men usikkerheden fylder uanset.

  • Ændringer påvirker rammer og vilkår

    Først og fremmest: Organisationsændringer kan bestå i mange forskellige typer forandringer, der på varierende vis påvirker rammer og vilkår for jeres arbejde. 

    Ændringerne kan være et resultat af fx sammenlægninger, interne omstruktureringer, nedlæggelse af funktioner, ombygninger, flytninger eller tekniske og systemmæssige forandringer. 

    Fælles for ændringerne er, at den enkelte medarbejder både skal afvikle eksisterende rutiner og arbejdsgange, tage del i at udvikle sig og forme nye arbejdsgange og samtidig løse de daglige opgaver, der fortsat findes. 

  • Ny leder, nye kolleger, nye opgaver?

    Organisationsændringer vil fylde opgavemæssigt for dig som TR, fordi de vil ændre dine og dine kollegers arbejdsvilkår. 

    Ændringerne kan fx medføre, at der bliver længere til lederen, der måske især er på en anden matrikel, eller at der skal ansættes en daglig leder. Det kan også være, at man som pædagog skal arbejde på flere matrikler eller samarbejde med flere eller færre kolleger. 

    Det kan betyde nye pædagogiske opgaver, fx omkring dagplejebørn eller børn og unge med særlige behov. Eller at organisationsændringen medfører budgetnedskæringer eller ændret arbejdstid for kolleger.

  • Eksempler på organisationsændringer

    Her er eksempler på organisationsændringer på pædagogernes områder:

    • Sammenlægning af daginstitutioner evt. med en ny ledelsesstruktur, fx område- eller klyngeledelse. Typisk bevares alle eller de fleste institutioner på deres matrikel, men ledelsesopgaven centraliseres, og som TR for du opgaver på flere matrikler og for flere medlemmer. 
    • Decentralisering af institutioner: Kommunen kan ønske at have flere selvstændige institutioner efter i en periode at have sammenlagt institutioner i klynger eller områder. Det vil ændre ledelsesstrukturen og din opgave som TR, da der nu skal være en TR på hver enhed. 
  • Eksempler på organisationsændringer fortsat

    • Skoler sammenlægges til større enheder: Kommunen kan fx ønske at sammenlægge 12 skoler til 4 skoler med fælles ledelse. Her bevares alle eller de fleste skoler på egen matrikel, men ledelsesopgaven centraliseres, og som TR vil du skulle varetage din rolle på flere skoler og for flere medlemmer. 
    • Decentralisering af skoleområdet: Kommunen kan fx vælge at gå væk fra distriktsledelse af skoler og tilbage til flere selvstændige skoler.  Det vil ændre ledelsesstrukturen og din opgave som TR, da skal nu vil skulle være en TR på hver skole.
  • Eksempler på organisationsændringer fortsat

    • Klubber flyttes til anden lovgivning: Kommunen kan flytte klubområdet, så de ikke længere hører under dagtilbudsloven, men under folkeskole-, ungdomsskole- eller folkeoplysningsloven. Det betyder bl.a. ændrede formålsparagraffer og regler for forældrebetaling. 
    • Kommunale skoler, der nedlægges i landsbysamfund, kan genopstå som friskoler med ny ledelsesstruktur og nye medarbejdervilkår. 
    • Sammenlægning af forskellige tilbud, fx i et mindre landsbysamfund, hvor den lokale skole, daginstitution og dagpleje sammenlægges ledelsesmæssigt. 
  • Eksempler på organisationsændringer fortsat

    • Nye opgaver, fx at daginstitutioner får til opgave at fungere som gæstedagpleje og stå for visitation af gæstedagpleje. Eller en skole eller daginstitution, der fx får en specialgruppe eller -klasse.

    Planer eller blot kommunale overvejelser om strukturændringer kan fylde meget hos personalegruppen, fordi de giver anledning til usikkerhed. 

    Måske overvejer kommunen kun ændringerne, men beslutter dem ikke. Men usikkerheden fylder uanset.

TR’s opgaver ved organisationsforandringer

  • Byd dig til som TR i forandringsprocessen 

    Som tillidsvalgt bliver du ikke nødvendigvis involveret i forandringsprocessen fra start. Hvis ikke du bliver budt ind, må du selv byde dig til. 

    Du kan nemlig hjælpe med at sikre trivslen blandt dine kollegaer under forandringen, og det er væsentlig både for dine kolleger og for, at en organisationsændring kan lykkes.

  • Hav fokus på meningsfulde arbejdsfællesskaber

    Ved struktur- og organisationsændringer er det vigtigt, at den valgte model understøtter det, vi kalder meningsfulde arbejdsfællesskaber. For pædagoger (og deres leder) skal kunne løse de pædagogiske opgaver bedst muligt. 

    For medlemmers arbejdsglæde og trivsel er det afgørende, at de får arbejdsfællesskaber, der giver mening for den opgave, de skal løse. En model er ikke nødvendigvis bedre end den anden, men den valgte model skal tage højde for det pædagogiske arbejdsfællesskab.

  • Få medarbejdere inddraget i proces og planlægning

    Inddragelse er det vigtigste for trivsel og for at lykkes med ændringer og nye tiltag. 

    TR skal insistere på, at hun eller han selv og medlemmerne bliver inddraget og hørt. Igen for, at der bliver tale om meningsfulde arbejdsfællesskaber. 

    Inddragelsen skal også tage højde for, at der er behov for tid og rum, hvor kollegerne kan diskutere organisationsændringen og dens konsekvenser – for den enkelte, for kollegerne og for organisationen, og dermed få vendt de tanker og bekymringer, I har om den nye situation. 

  • Følelsesmæssige reaktioner på forandringer

    Skab respekt om og få tid til, at kolleger kan bearbejde de følelser, som en forandringsproces fører med sig. Det kan være følelser som tab af tryghed, faglig identitet, kolleger, relationer og værdsatte arbejdsområder. 

    Større organisationsændringer tager tid – også til at vende blikket fremad og udvikle nye tanker og løsninger til nye sammenhænge.

    Nogle forandringer kan opleves som kærkomne. Men det er helt almindeligt, at der hos mennesker opstår en følelses- og adfærdsmæssig reaktion på de konsekvenser af en forandring, som man ser dem for sig.

  • God kommunikation og inddragelse giver vished

    Reaktioner på forandringer kan forstås som en forsvarsmekanisme, der beskytter grupper eller individer imod udefrakommende trusler. Men reaktionerne er altid begrundede på en eller anden vis.

    Reaktioner kan være alt fra, at medarbejdere er med på forandringer, at de oplever at være bagud i arbejdet, at de føler sig forvirrede, til at de er imod forandringer eller endda mister tillid til ledelsen. 

    Er en medarbejder med på forandringer, vil det ofte være med afsæt i god og tilstrækkelig kommunikation og med tid og mulighed for at drøfte konsekvenser og løsninger.

  • Forskellige roller, forskellig viden

    Husk, at du og kollegerne har forskellig viden i kraft af jeres roller. Og husk, at du som TR ofte vil være foran kollegerne i både bearbejdning og stillingtagen til processen.

    Husk også, at modstand ofte et resultat af for lidt kommunikation eller for lidt inddragelse i planlægning. Det er væsentligt for dig som TR at vide (Kilde: NFA).

    Din rolle ved større organisationsændringer kan ligne mellemlederens på den måde, at du også kan være budbringer i processen, og det kan være hårdt arbejde. Brug dine TR-kolleger, din AMR-kollega, din FTR eller lokale fagforeningskonsulent til at sparre med.

  • Brug MED-systemet i samarbejde med FTR og TR-kolleger

    MED-systemet er afgørende for medindflydelse og inddragelse. Brug MED – i samarbejde med FTR og dine TR-kolleger. Medarbejderne skal inddrages og høres formelt i MED. Jeres viden og erfaringer og tanker er afgørende for succes med ændringerne. 

    Det samme gælder for jeres arbejdsmiljø og muligheder for at løse de pædagogiske opgaver. Måske vil der være mulighed for at afgive høring – også her skal du samarbejde med din FTR eller fagforening.

  • Hav kontakt med FTR og lokal fagforening ved organisationsforandringer

    FTR og/eller den lokale fagforening vil være dybt engageret, hvis kommunen har planer om, eller er i gang med organisationsændringer.  Det gælder især større ændringer i ledelses- og organisationsstrukturen, fx sammenlægninger eller flytning til anden lovgivning.  

    Du skal ikke stå med det alene – hverken, hvis det kun er din arbejdsplads, der er i spil, eller hvis det blot er foreløbige planer. Sørg for at kontakte FTR eller din lokale fagforening for at få ajourført viden, så du kan orientere dine medlemmer så godt som muligt. Og så I har mulighed for at blive hørt og inddraget i god tid.

  • Materiale til fælles workshop om forandringer

    Vil I have inspiration til, hvordan I fx i MED-regi kan gribe fælles møder eller workshopper om den organisationsændringer an? 

    Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har udviklet et struktureret og lettilgængeligt materiale om ”god forandringshåndtering” - find det her. 

    Materialet gør det muligt at tage forandringsudfordringer i opløbet. Det kan bruges uanset, om I står over for en forandring eller er midt i den. Materialet er målrettet ledere og TR'er og andre med en særlig rolle ved forandringer på arbejdspladsen.

  • Byd dig til som TR i forandringsprocessen 

    Som tillidsvalgt bliver du ikke nødvendigvis involveret i forandringsprocessen fra start. Hvis ikke du bliver budt ind, må du selv byde dig til. 

    Du kan nemlig hjælpe med at sikre trivslen blandt dine kollegaer under forandringen, og det er væsentlig både for dine kolleger og for, at en organisationsændring kan lykkes.

  • Hav fokus på meningsfulde arbejdsfællesskaber

    Ved struktur- og organisationsændringer er det vigtigt, at den valgte model understøtter det, vi kalder meningsfulde arbejdsfællesskaber. For pædagoger (og deres leder) skal kunne løse de pædagogiske opgaver bedst muligt. 

    For medlemmers arbejdsglæde og trivsel er det afgørende, at de får arbejdsfællesskaber, der giver mening for den opgave, de skal løse. En model er ikke nødvendigvis bedre end den anden, men den valgte model skal tage højde for det pædagogiske arbejdsfællesskab.

  • Få medarbejdere inddraget i proces og planlægning

    Inddragelse er det vigtigste for trivsel og for at lykkes med ændringer og nye tiltag. 

    TR skal insistere på, at hun eller han selv og medlemmerne bliver inddraget og hørt. Igen for, at der bliver tale om meningsfulde arbejdsfællesskaber. 

    Inddragelsen skal også tage højde for, at der er behov for tid og rum, hvor kollegerne kan diskutere organisationsændringen og dens konsekvenser – for den enkelte, for kollegerne og for organisationen, og dermed få vendt de tanker og bekymringer, I har om den nye situation. 

  • Følelsesmæssige reaktioner på forandringer

    Skab respekt om og få tid til, at kolleger kan bearbejde de følelser, som en forandringsproces fører med sig. Det kan være følelser som tab af tryghed, faglig identitet, kolleger, relationer og værdsatte arbejdsområder. 

    Større organisationsændringer tager tid – også til at vende blikket fremad og udvikle nye tanker og løsninger til nye sammenhænge.

    Nogle forandringer kan opleves som kærkomne. Men det er helt almindeligt, at der hos mennesker opstår en følelses- og adfærdsmæssig reaktion på de konsekvenser af en forandring, som man ser dem for sig.

  • God kommunikation og inddragelse giver vished

    Reaktioner på forandringer kan forstås som en forsvarsmekanisme, der beskytter grupper eller individer imod udefrakommende trusler. Men reaktionerne er altid begrundede på en eller anden vis.

    Reaktioner kan være alt fra, at medarbejdere er med på forandringer, at de oplever at være bagud i arbejdet, at de føler sig forvirrede, til at de er imod forandringer eller endda mister tillid til ledelsen. 

    Er en medarbejder med på forandringer, vil det ofte være med afsæt i god og tilstrækkelig kommunikation og med tid og mulighed for at drøfte konsekvenser og løsninger.

  • Forskellige roller, forskellig viden

    Husk, at du og kollegerne har forskellig viden i kraft af jeres roller. Og husk, at du som TR ofte vil være foran kollegerne i både bearbejdning og stillingtagen til processen.

    Husk også, at modstand ofte et resultat af for lidt kommunikation eller for lidt inddragelse i planlægning. Det er væsentligt for dig som TR at vide (Kilde: NFA).

    Din rolle ved større organisationsændringer kan ligne mellemlederens på den måde, at du også kan være budbringer i processen, og det kan være hårdt arbejde. Brug dine TR-kolleger, din AMR-kollega, din FTR eller lokale fagforeningskonsulent til at sparre med.

  • Brug MED-systemet i samarbejde med FTR og TR-kolleger

    MED-systemet er afgørende for medindflydelse og inddragelse. Brug MED – i samarbejde med FTR og dine TR-kolleger. Medarbejderne skal inddrages og høres formelt i MED. Jeres viden og erfaringer og tanker er afgørende for succes med ændringerne. 

    Det samme gælder for jeres arbejdsmiljø og muligheder for at løse de pædagogiske opgaver. Måske vil der være mulighed for at afgive høring – også her skal du samarbejde med din FTR eller fagforening.

  • Hav kontakt med FTR og lokal fagforening ved organisationsforandringer

    FTR og/eller den lokale fagforening vil være dybt engageret, hvis kommunen har planer om, eller er i gang med organisationsændringer.  Det gælder især større ændringer i ledelses- og organisationsstrukturen, fx sammenlægninger eller flytning til anden lovgivning.  

    Du skal ikke stå med det alene – hverken, hvis det kun er din arbejdsplads, der er i spil, eller hvis det blot er foreløbige planer. Sørg for at kontakte FTR eller din lokale fagforening for at få ajourført viden, så du kan orientere dine medlemmer så godt som muligt. Og så I har mulighed for at blive hørt og inddraget i god tid.

  • Materiale til fælles workshop om forandringer

    Vil I have inspiration til, hvordan I fx i MED-regi kan gribe fælles møder eller workshopper om den organisationsændringer an? 

    Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har udviklet et struktureret og lettilgængeligt materiale om ”god forandringshåndtering” - find det her. 

    Materialet gør det muligt at tage forandringsudfordringer i opløbet. Det kan bruges uanset, om I står over for en forandring eller er midt i den. Materialet er målrettet ledere og TR'er og andre med en særlig rolle ved forandringer på arbejdspladsen.

Et overblik: Opgaver til forhandling

Ved store organisationsforandringer kan der være en lang liste af opgaver til forhandling og afklaring, som du som TR sammen med den lokale fagforening er dybt engageret i. 

De ligger inden for store emner som:

  • Definition af pædagogopgaver og forberedelsesmuligheder
  • Sikring af fuldtidsstillinger
  • Nye rammebudgetter
  • Arbejdstid og arbejdstilrettelæggelse
  • Ny personalepolitik og kompetenceudvikling

Kontakt din FTR eller lokale fagforening for et detaljeret overblik.

TR på skole- og fritidsområdet fra 2025

Folketinget har vedtaget en række ændringer af folkeskoleloven, der gælder fra skoleåret 2025/26. Der er bl.a. indført en ”skolens timebank”, som en fleksibel ressource i stedet for understøttende undervisning, hvilket kan få stor betydning for pædagogernes opgaver i skolens undervisningstid og for ressourcer og kvalitet i fritidsordninger. 

Du finder materiale til FTR og TR med inspiration og viden specifikt til brug for forhandlinger og drøftelser om skolepædagogernes arbejdsopgaver og arbejdstilrettelæggelse på siden her. 

Fandt du, hvad du søgte?

For at undgå spam, skal du godkende at du ikke er en robot.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.