De seneste overenskomstforhandlinger har styrket den centrale arbejdstidsaftale, så skolepædagogerne gennem FTR og TR får bedre muligheder for at søge indflydelse på såvel arbejdsopgaverne som tilrettelæggelsen af arbejdet i skolen.

For at styrke den fortsatte indsats for flere gode lokale aftaler for skolepædagogerne på skoleniveau og kommuneniveau, har vi samlet de notater, regler, aftaler og inspirationsmateriale, der kan være hjælpsomt i arbejdet med at søge maksimal indflydelse for skolepædagogerne.

1

Arbejdstid for skolepædagoger

Her finder du den nye arbejdstidsaftale for pædagogisk personale indgået med KL pr. 1. april 2024. Arbejdstidsreglerne for skolepædagoger fremgår af protokollat 1.

I notatet "Arbejdstid for skolepædagoger" beskriver vi, hvordan du aktivt kan bruge de forskellige ”håndtag” i forhandlingsbestemmelserne, i MED-rammeaftalen samt i den centrale arbejdstidsaftale til at få en indflydelse, der matcher lærergruppens på såvel skole- som kommuneniveau.

2

Opfordring til TR om indflydelse på skoleårets planlægning

Opfordringen fra foråret 2021 til TR om at være aktiv for at få en dialog med skoleledelsen om indflydelse på planlægningen af skoleåret. Opfordringen om at være proaktiv gælder stadig.

I opfordringen er der også en henvisning til planlægningsbilaget til skolepædagogernes arbejdstidsaftale med BUPL’s bemærkninger og markering af de aftalte ændringer.

3

Guide: Indflydelse på "skolens timebank"

Med virkning fra skoleåret 2025/26 indføres skolens timebank

Det er som udgangspunkt den enkelte skole, der beslutter prioriteringen af timebankens timer - herunder pædagogernes opgaver, ekstra timer til SFO m.v. Derfor er det vigtigt, at du som TR søger indflydelse. 

I guiden kan du bl.a. læse en række vigtige pointer til dialogen på skolen om timebanken.

4

Guide til forhandlingsarbejdet ifm. folkeskolens kvalitetsprogram

Denne guide beskriver de vigtigste ændringer og initiativer i den aftale om folkeskolens kvalitetsprogram,
som er vedtaget i 2024, herunder afkortning af skoledagen og indførelse af "skolens timebank".

Guiden indeholder væsentlige input til emner på MED og TR-niveau ifm. forhandlingsarbejdet vedr. skolepædagogers arbejdsopgaver m.v.

5

Eksempler på lokale aftaletekster om arbejdstidsaftaler

I denne samling finder du en række eksempler på lokale aftaletekster til inspiration for lokale drøftelser og forhandlinger om indgåelse af arbejdstidsaftaler for skolepædagogerne. 
Bemærk, at de indlejrede links ikke længere er aktive (aftaleteksterne ligger typisk på de lokale fagforeningers sider).

Som bilag til samlingen finde du desuden en tjekliste, du som TR kan anvende i forbindelse med din dialog og forhandlinger med skolens ledelse.

6

Slå ring om ressourcerne

På flere skoler bliver ressourcer fra fritidsordningerne brugt til undervisning på skolen. Det betyder, at børnene ikke får det tilbud i SFO eller klub, som de har krav på. 

I dette materiale kan du læse mere om problemstillingen og finde en række konkrete input, der klæder dig på til en kvalificeret dialog med skoleledelsen og andre interessenter for at sikre kvalitet for vores børn.

Fandt du, hvad du søgte?

For at undgå spam, skal du godkende at du ikke er en robot.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.