OK-abc

En arbejdstidsaftale danner rammen for de regler om arbejdstid, der gælder på det enkelte område. På det kommunale område har BUPL sammen med FOA indgået en arbejdstidsaftale med KL, der gælder for hele det pædagogiske personale i dagtilbud og SFO/skole. Det fremgår af den enkelte overenskomst, om man er omfattet af arbejdstidsaftalen.

På det private område fremgår arbejdstidsreglerne i selve overenskomsterne.

Den danske model bygger på en arbejdsdeling mellem staten og arbejdsmarkedets parter (arbejdsgivere og lønmodtagere). I den danske model indgår arbejdsgivere og fagforeninger frivilligt aftaler om løn- og arbejdsvilkår. Disse aftaler hedder kollektive overenskomster. 

Staten blander sig ikke i forhold på arbejdsmarkedet, så længe arbejdsmarkedets parter er i stand til at løse problemerne selv på en forsvarlig måde.

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) er Danmarks største og stærkeste tværfaglige fællesskab. BUPL er medlem af Fagbevægelsens Hovedorganisation, som organiserer faglige organisationer, der i alt repræsenterer 1,4 millioner lønmodtagere. FH arbejder for job og uddannelse til alle, for et sikkert og sundt arbejdsmiljø og for et trygt, demokratisk og solidarisk samfund. 

Forhandlingsfællesskabet repræsenterer 565.000 ansatte i de 98 kommuner og de 5 regioner. Forhandlingsfællesskabet fungerer som forhandlingspart overfor arbejdsgiverne i forhandlinger om generelle tværgående aftaler om løn- og ansættelsesvilkår for kommunalt og regionalt ansatte.

Forhandlingsfællesskabet har 50 medlemsorganisationer, herunder BUPL

Forligsinstitutionen har til opgave at bistå ved interessekonflikter på arbejdsmarkedet. Konkret sker det ved, at forligsinstitutionen arbejder for, at der opnås enighed mellem parterne (arbejdsgivere og lønmodtagere), så vi kan undgå arbejdsnedlæggelser.

Generelle lønstigninger er aftaler, der regulerer lønnen på samme tidspunkt og med samme sats for samtlige kommunalt ansatte. Generelle lønstigninger betyder, at løntrin og tillæg bliver flere kroner værd. Det sker ved, at løn og tillæg bliver procentreguleret på nogle aftalte tidspunkter i en overenskomstperiode. 

De generelle lønstigninger kan falde en eller flere gange om året, og stigningsprocenterne fremgår af overenskomsten.

En hovedaftale er en aftale, der fastlægger rammerne for samarbejdet mellem arbejdsmarkedets parter. Det er typisk her, man anerkender hinandens roller – fx arbejdsgivernes ret til at lede og fordele arbejdet, og lønmodtagernes ret til at organisere sig og forhandle samt parternes fælles forpligtelse til at overholde indgåede overenskomster.

BUPL har indgået en hovedaftale med KL, der dækker det kommunale område. 

KL er en privat interesse- og medlemsorganisation for alle 98 kommuner i Danmark. KL optræder som forhandlingspart for arbejdsgiverne (kommunerne) i forhandlinger om generelle løn- og ansættelsesvilkår for kommunalt ansatte. 

BUPL har en række overenskomster og aftaler med KL. 

På det kommunale område er der indgået aftale om en Kompetencefond. Det er muligt at søge om støtte op til 30.000 kr. pr. år til efter- og videreuddannelse, hvis du er kommunalt ansat. Derudover betaler Kompetencefonden vikardækning, mens du er på uddannelse. 

På det private område er der mellem Accountor Institutionsservice A/S og BUPL indgået en aftale om en uddannelsesfond, der kan støtte med op til 15.000 kr. til uddannelse.

Hvis parterne ved en overenskomstforhandling ikke kan blive enige om et resultat, så kan der udbryde konflikt. Der kan også blive konflikt, hvis et flertal af medlemmerne af de faglige organisationer stemmer nej til det forhandlede overenskomstresultat. En strejke er lønmodtagernes våben til at forsøge at presse arbejdsgiverne til en bedre aftale, mens en lockout tilsvarende er arbejdsgivernes våben.

En konflikt betyder, at medlemmer af de faglige organisationer strejker, eller at arbejdsgiverne lockouter medlemmer af de faglige organisationer. Når man er i strejke eller er lockoutet, må man ikke møde på arbejde, og man får derfor heller ikke løn. En konflikt skal varsles overfor modparten og forligsinstitutionen, inden den kan begynde.

Konflikten kan forløbe over ferieperioden, og hvis du er omfattet af konflikten, og din ferie er planlagt til at begynde, mens der er konflikt, kan du ikke holde ferie. Er din ferie derimod påbegyndt inden konflikten starter, så afholdes din ferie som planlagt. 

Det koster noget for alle medlemmerne at være i konflikt. De, der bliver udtaget til strejke, strejker på vegne af hele fællesskabet, og pengene til konfliktunderstøttelse bliver hentet i medlemmernes fælles opsparing – strejkekassen. Som medlemsorganisation skal vi sikre, at vi har råd til at være i konflikt. Derfor vil der i forbindelse med en konflikt blive opkrævet et konfliktkontingent hos medlemmerne. 

Under en konflikt må de medlemmer af BUPL, som er omfattet af konflikten ikke møde på arbejde og får derfor heller ikke løn. I stedet får de konfliktunderstøttelse fra BUPL.

Det er BUPL’s hovedbestyrelse, der beslutter størrelsen af konfliktunderstøttelsen. Hvis konflikten bliver omfattende, vil medlemmerne ikke få dækket det fulde løntab, mens konflikten står på. 

Medlemmer, som er meldt ind i BUPL senest den 1. januar 2024, har ret til konfliktunderstøttelse. 

Lokal løndannelse er betegnelsen for de lønaftaler, der bliver indgået på den enkelte arbejdsplads eller i kommunen.

BUPL har sammen med FOA, SL, 3F og Dansk Metal indgået aftale med KL om reglerne for den lokale løndannelse på det kommunale område. Aftalen gælder for alle ansatte på det pædagogiske område i kommunerne.

Pædagoger lider under et historisk betinget lønefterslæb, der betyder, at pædagoger tjener mindre end andre sammenlignelige faggrupper. Det er dokumenteret af både Lønkommissionen (2010), VIVE (2019) og Institut for menneskerettigheder (2020) og af Lønstrukturkomitéen (2023)

Pædagoger tjener mindst af alle offentligt ansatte med en mellemlang videregående uddannelse. Det dokumenterede Lønstrukturkomitéen i juni 2023. 

I december 2023 er der indgået en trepartsaftale, som gør et markant indhug på pædagogers lønefterslæb. Det kan du læse mere om her

En overenskomst en kollektiv aftale mellem en arbejdsgiverorganisation og en lønmodtagerorganisation. En overenskomst indeholder regler for løn- og ansættelsesvilkår for de berørte ansatte hos de arbejdsgivere, der har tegnet en overenskomst enten gennem en arbejdsgiverforening eller direkte med en fagforening.

Læs også: Forstå en overenskomst på 5 minutter

BUPL har fire overenskomster på det kommunale område og 11 overenskomster på det private område. Alle overenskomster på det kommunale område skal fornyes i 2024. Det samme gælder størstedelen af de private overenskomster.

Overenskomsterne på det offentlige og private område har typisk en varighed på 2-3 år. Man skal altså løbende forny overenskomsterne. 

Det sker ved forhandlinger mellem de enkelte overenskomsters parter – lønmodtagerorganisationer (BUPL) og arbejdsgiverorganisationer (fx KL eller Aftaleenheden ved Frie Grundskoler).

Reallønnen er et teknisk beregnet lønbegreb, som siger noget om lønnens købekraft. Lønnens værdi afhænger nemlig bl.a. af udviklingen i forbrugerpriserne (inflationen). 

Har prisudviklingen været større end udviklingen i lønnen, siger man, at reallønnen er faldet i perioden.

I 2024 vil de kommunale og regionale overenskomstforhandlinger for medlemsorganisationer i FH (Fagbevægelsens Hovedorganisation) blive afsluttet i Forligsinstitutionen. Her vil forligsmanden samle alle de opnåede overenskomstresultater i et samlet mæglingsforslag og sende det samlet til afstemning blandt medlemmerne. 
Det betyder, at BUPL ikke kan havne i konflikt alene. Hvis et flertal blandt alle FH-organisationerne på det kommunale og regionale område stemmer nej, er mæglingsforslaget forkastet. Og i givet fald vil det betyde, at alle FH-organisationer skal sammen i konflikt.  

Aftalen om sammenkædning er en del af trepartsaftalen fra 2023 om løn og vilkår i den offentlige sektor, og den gælder kun for overenskomstforhandlingerne i 2024.

Trepartsaftaler er aftaler, som staten, arbejdsgiverne og lønmodtagere indgår i fællesskab fx om en øget rekruttering af kvalificeret arbejdskraft til de store velfærdsområder, yderligere kompetenceudvikling til ufaglærte mv. Trepartsaftalerne er også en del af Den danske model. 
I december 2023 blev regeringen og arbejdsmarkedets parter enige om en trepartsaftale om et lønløft på det offentlige område - bl.a til pædagoger.

Se her, hvad aftalen betyder for pædagoger 

Tryghedspuljen er en pulje, der henvender sig til kommunalt ansatte medarbejdere, som er blevet afskediget som følge af kommunale besparelser eller organisationsændringer, men endnu ikke er fratrådt. Der kan søges om midler op til 20.000 kr. til aktiviteter, som kan hjælpe en medarbejder videre i arbejdslivet.

Når BUPL, KL og Forhandlingsfællesskabet har afsluttet overenskomstforhandlingerne, kan BUPL's hovedbestyrelse sende forhandlingsresultatet til afstemning hos alle BUPL’s medlemmerne. Det kaldes en urafstemning, og medlemmerne kan stemme ja eller nej til resultatet. 

I urafstemningsperioden er der mulighed for at debattere resultatet med andre – for eksempel sin tillidsrepræsentant, andre tillidsvalgte i BUPL, kollegaer og andre medlemmer. 

Når BUPL’s hovedbestyrelse sender resultaterne til urafstemning, er det sammen med en anbefaling til medlemmerne om, hvad de skal stemme. Uanset om man stemmer ja eller nej, er det vigtigt at afgive sin stemme. En høj stemmeprocent er nemlig med til at vise parterne og omverden, at BUPL’s medlemmer er optagede af løn og arbejdsvilkår, 

Vi kender endnu ikke den økonomiske ramme for de overenskomster, der skal forhandles i 2024. En række forhold påvirker den økonomiske ramme for og forhandlingerne om fornyelsen af de kommunale og private overenskomster. De forhold, der får indflydelse på rammen i 2024, er:

• Resultaterne af forhandlingerne på det private arbejdsmarked i 2023
• Kommuneaftalen mellem KL og regeringen sommeren 2024
• De faglige organisationers forskellige, og ofte konkurrerende, interesser
• Resultatet af statens overenskomstforhandlinger vinteren 2023-2024