Digitale redskaber i dagtilbud styrker børns udvikling
Når børn på en tur ser et muldvarpeskud, men ingen muldvarp, kan de bede pædagogen om at google et billede frem af det lille pelsdyr. Måske søger pædagogen videre for at finde en sang om en muldvarp. På den måde bruger pædagogen det digitale redskab til at skærpe børnenes nysgerrighed og får samtidig selv mulighed for at udforske og fordybe sig i det, der optager børnene.
Eksemplet er blot et ud af mange i en ny undersøgelse fra KL af, i hvilket omfang og hvordan dagtilbud anvender digitale redskaber i det pædagogiske arbejde. Det gør de i stadig højere grad, viser en sammenligning med en tilsvarende undersøgelse i 2014.
Dagtilbud inddrager både digitale redskaber direkte i det pædagogiske arbejde med børnene og i det, der ligger bag som for eksempel sprogvurderinger, planlægning og kommunikation med forældrene.
Digitale redskaber i brug på ugebasis
50-65 procent af alle dagtilbud anvender pædagogiske digitale redskaber mindst én gang om ugen. Børnehaver og aldersintegrerede institutioner bruger dem i lidt højere grad end vuggestuer og dagplejere.
Samtidig oplever forvaltning, ledere og pædagoger, at værktøjerne spiller positivt ind på børnenes læring, trivsel og udvikling, blandt andet fordi de som i eksemplet med muldvarpen får børnene til at udforske og fordybe sig i, hvad dyret er for en fætter.
»Vi er ikke overraskede over udviklingen, men vi er glade for den. Det væsentlige i undersøgelsen er, at deltagerne siger, at digitaliseringen understøtter, at børnene trives og udvikler sig. Det pædagogiske personale kan følge dem i deres leg og læring på en måde, hvor børnene for eksempel er producerende. Det kan være ved at lave små film om deres hverdag. Det ligger der et godt potentiale i,« siger kontorchef Peter Pannula Toft fra KL’s kontor for børn og folkeskole.
Digitalisering fremmer læreplanen
Størstedelen af deltagerne i undersøgelsen peger på, at digitaliseringen i høj eller i meget høj grad understøtter arbejdet med temaerne i den pædagogiske læreplan. Det gælder især sproglig udvikling, kulturelle udtryksformer og natur og naturfænomener. Her siger mellem 59 og 84 procent, at de kan bruge digitale redskaber til at fremme temaerne.
Mange daginstitutioner bruger for eksempel billeder, børnene selv har taget med en tablet, til at gå i dialog med børnene og styrker derigennem deres sproglige udvikling. Børn kan også lave digitale vendespil ved at tage billeder af hinanden og af ting, der optager dem.
»Dygtige pædagoger bruger digitaliseringen til at skabe forståelse for læreplanerne, også i børnehøjde. Hvad vil det for eksempel sige at løbe hurtigt? Her kan man optage børnene, mens de løber, og bagefter snakke om, hvordan det var,« siger Peter Pannula Toft fra KL.
Oplagt at bruge digitale medier i pædagogisk arbejde
Også Birgitte Conradsen, næstformand i BUPL, ser positivt på, at mange pædagoger har taget digitaliseringen til sig.
»Det er oplagt at bruge digitale redskaber til dokumentation over for forældre og forvaltning, men vi ser også et øget brug i det pædagogiske arbejde, og det er godt, især hvor det handler om at tage afsæt i børnenes naturlige nysgerrighed,« siger hun.
Kræver kompetencer at anvende digitale redskaber godt
I de institutioner, der er længst fremme med digitalisering, sørger ledelsen for, at medarbejderne deler viden, blandt andet ved hjælp af it-ressourcepersoner. Samtidig oplever medarbejderne, at de har tilstrækkelige kompetencer til at bruge digitale redskaber i den pædagogiske praksis, og de tør anvende dem på børnenes initiativ i spontane aktiviteter.
Daginstitutioner i den anden ende af skalaen oplever netop manglende kompetencer hos personalet som den største udfordring i forhold til at komme i gang. Det svarer både forvaltning, ledere og medarbejdere.
»Vi skal undgå, at man køber redskaber bare for redskabernes skyld. Der skal være et mål. Derfor skal forvaltninger og institutioner sammen lægge en strategi for arbejdet med digitale redskaber, og ledelse og medarbejdere skal tage en dialog om, hvilken rolle den enkelte har i forhold til strategien. Samtidig skal kommune og institution støtte op om strategien med kompetenceudvikling af medarbejderne, og institutionen skal suge viden ud af de institutioner i kommunen, som er længere fremme med at bruge digitale redskaber,« anbefaler Peter Pannula Toft.
Sæt ind med efteruddannelse
Birgitte Conradsen er enig i, at digitale redskaber kræver en stærk pædagogisk faglighed.
»Når nogle pædagoger er bange for, at de ikke kan styre det, skyldes det, at de ikke ved nok,« siger hun og pointerer, at kommuner og forvaltninger skal sætte ind med efteruddannelse.
»For udgangspunktet må ikke blive, hvad man kan med redskaberne. Man skal tage udgangspunkt i, hvad man vil bruge dem til. Derfor skal det også være muligt fra institutioner at vælge digitale redskaber fra, igen med udgangspunktet: Hvad vil vi i vores institution,« siger Birgitte Conradsen.
