Sæt en stopper for børns begrænsninger: Sådan undgår I stereotyper
Kønsstereotyper er stadig er på spil i danske børnehaver. Det viser forskningsprojektet ’Køn i børnehaven’, hvor Kira Saabye Christensen sammen med andre forskere fra Københavns Professionshøjskole har fulgt fire børnehaver for at undersøge, hvordan køn får betydning i pædagogisk praksis.
Deres bud på, hvordan vi kommer de stereotype forståelser af køn i pædagogisk praksis til livs, går gennem en ’kønsrefleksiv praksis’. De peger på seks vigtige temaer, der udspringer af analyser og værksteder, som de har afholdt sammen med pædagoger.
En ’kønsrefleksiv praksis’ handler ikke om rigtige svar eller om at følge bestemte metoder, men om at blive ved med at udvikle det pædagogiske arbejde med blik for det, der er vanskeligt eller ofte glider i baggrunden. Formålet er, at børn ikke begrænses af snævre forståelser af køn, men derimod får mulighed for at udvikle sig på alsidige måder, uanset deres køn.
Her får I forskernes seks temaer med forslag til, hvor I kan arbejde reflekteret med køn i jeres praksis:
Giv plads til at være undersøgende, afprøvende og til at begå fejl
Tal om, hvilke forståelser I selv har af køn i personalegruppen. Giv hinanden lov til at have forskellige erfaringer, og tal det igennem, så I ender med en fælles platform.
Giv plads til at være undersøgende og afprøvende og til at begå fejl. Vi kommer hele tiden til at falde i med kønsstereotyper, og vi kan ikke fikse det med én metode. Der skal være plads til, at man griner ad sig selv og hjælper hinanden i et roligt tempo, for man kan hurtigt komme til at føle, at man siger eller gør noget forkert, fordi det er et sprængfarligt felt, og fordi samfundsdebatten er ophedet.
Kig kritisk på legetøj, bøger og steder i institutionen
Overvej, hvor meget ’prækønnet’ legetøj og bøger med stereotype fremstillinger af køn, der skal være i institutionen.
Masser af legetøj er ikke kønnet og åbner for andre måder at være sammen på og kalder på flere børn. Rutsjebaner, Lego, cykler, sandkasser og butikslegetøj indgår ikke (nødvendigvis) i stærkt kønnede legemanuskripter.
I kan gennem institutionens indretning hjælpe børn med at lege mangfoldigt og indtage alsidige roller. I kan også ’afkønne’ legetøj ved at tage det frem som en aktivitet og aktivt invitere alle børn ind uanset køn, så børnene får erfaringer med, at alle kan lege med den type legetøj.
Reflekter over jeres forventninger til børnene
Reflekter over, hvordan køn spiller ind på jeres forventninger til børnene og jeres måder at møde børnene på, og i måden I taler om børnene på.
Hav for eksempel opmærksomhed på at genkende og anerkende drenge, når de leger stille og roligt, er fordybede og omsorgsfulde overfor hinanden.
Det kan være nemmere for piger at krydse over til det, vi tænker som traditionelle drengeting, for de bliver 'seje piger'. Vi lukker hurtigere ned i forhold til drenge, som bevæger sig ind på det, som vi forstiller os er knyttet til pigekønnet.
Understøt børnenes venskaber på tværs af køn
Venskaber på tværs af køn skal have lov til at blomstre og være lige så ønskværdige som de kønshomogene.
Der kan være tendens til at understøtte de kønshomogene grupper og splitte venskaber fra vuggestuen, fordi vi tænker, at de gode, rigtige og langstrakte relationer er de kønshomogene. Sådan behøver det ikke at være.
Arbejd med både at anerkende og udvide børnenes interesser
Udvid børnenes interesser og legemuligheder ved at hjælpe dem med at blive interesseret i andre ting, end de plejer. Der er en stærk ambition i pædagogisk praksis om at anerkende børns perspektiver, interesser og egne spor.
Det betyder i et kønsperspektiv, at kønsstereotyper risikerer at blive reproduceret. For hvis drenge foretrækker at lege med biler og superhelte, og pigerne foretrækker far, mor og børn og prinsesser, tolker man det typisk som et naturligt indre behov, som ikke skal forstyrres, men netop understøttes. I den praksis glemmer vi, at børns lege også er noget, de er blevet socialiseret til.
Fortæl om jeres praksis til forældrene
Det er vigtigt at formidle til forældrene, hvorfor man arbejder kønsrefleksivt, for ligesom der er mange forståelser af køn i personalegruppen, er der det også i forældregruppen.
I kan lægge vægt på, at det ikke handler om at neutralisere køn eller at problematisere børn, men om at udvide mulighederne for at være barn. En kønsrefleksiv praksis handler om at understøtte børns alsidige og mangfoldige udvikling.
