Hey, kom tilbage! Her er fritidspædagogers usynlige faglighed
Forskning viser, at mange små situationer i fritidspædagogikken er helt centrale i arbejdet med at modvirke ulighed i børnefællesskabet. Her får du fire eksempler.
Fælles for de pædagogiske greb i eksemplerne er, at de ikke fremstår som særlige indsatser, men er flettet ind i hverdagen og kræver løbende faglig opmærksomhed på, hvordan barnet er udfordret i og kan hjælpes til deltagelse i fællesskaberne, fortæller Maja Røn Larsen, forsker på Roskilde Universitet.
'Kom tilbage, vi kan ikke klare det uden dig'
I SFO ’en spiller en gruppe børn fodbold i boldburet. En dreng har rigtig svært ved at tabe og bliver meget vred, når de andre scorer. På et tidspunkt forlader han spillet helt. Pædagogen, som har spillet med, råber til ham:
”Hey, kom tilbage. Vi kan ikke klare det uden dig. Vi har brug for dig.”
Ifølge forsker Maja Røn-Larsen er det et eksempel på, hvordan fritidspædagogen lynhurtigt analyserer situationen og børnegruppen og reagerer for at skabe fællesskab og deltagelse for alle. Barnet bliver ikke udpeget som problemet. I stedet bliver hans bidrag gjort betydningsfuldt for fællesskabet, så han kan vende tilbage som en del af det.
'Er det ikke længe siden, jeg har banket dig i kalaha?'
I et andet eksempel ved en pædagog, at en pige vender tilbage til SFO’en efter ferie. Hun har før ferien haft en lidt sårbar adgang til fællesskabet, og pædagogen forventer, at overgangen kan blive vanskelig.
Da pigen kommer ind ad døren, går pædagogen hen til hende, klapper hende på skulderen og siger med et glimt i øjet:
”Er det ikke lang tid siden, jeg har banket dig i kalaha?”
De begynder at spille, og pigen bliver centrum for de andre børns opmærksomhed, når de hepper på hende. Pædagogen handler på sin viden om barnet og situationen og forebygger, at pigen ender alene eller på kanten af fællesskabet.
Sætter sig selv i spil gennem humor og drillerier
På tværs af observationerne peger forskningen på humor som et gennemgående pædagogisk greb i SFO’en. Pædagogerne deltager i en drillende omgangsform med børnene og er villige til at sætte sig selv på spil i et mere ligeværdigt samspil mellem børn og pædagoger.
Et eksempel er en pædagog, som er fan af et fodboldhold, der ikke er fra lokalområdet. En gruppe drenge danner en slags drilleklub omkring ham og bruger det aktivt i deres samvær.
Ifølge Maja Røn-Larsen er pointen, at pædagogen bruger humor til at skabe fællesskab mellem børnene, også selv om det ’går ud over’ ham selv. Det bliver en måde, hvorpå pædagogen markerer, at han er til stede i rummet og stiller sig selv til rådighed.
'Se, de kunne jo godt selv'
I krearummet leder nogle piger efter nogle bestemte perler. De spørger pædagogen om hjælp, og hun forklarer, hvor perlerne ligger. Pigerne kan alligevel ikke finde dem og kommer tilbage flere gange. Selvom det nok ville være lettere, vælger pædagogen ikke at hente perlerne for pigerne, men fastholder at guide pigernes jagt. Til sidst, efter en del besvær, finder pigerne dem selv.
Efterfølgende siger pædagogen til forskeren, der observerer:
”Se, de kunne jo godt selv.”
Ifølge forsker Maja Røn-Larsen er det et eksempel på, hvordan det, der kan ligne en banal hverdagsforhandling, rummer et bevidst pædagogisk valg. Pædagogen analyserer situationen og prioriterer, at børnene samarbejder om projektet og oplever, at de kan lykkes selv i fællesskab.
Læs også artiklen om forskningsprojektet: Sådan kan fritidspædagoger modvirke ulighed i børnelivet.
