Husk etikken, når børnene tager fotos
Når man inviterer børn til at tage billeder for at få et indblik i deres perspektiver, er man nødt til at stille sig selv nogle etiske spørgsmål, som sikrer, at man respekterer barnet.
»Der er mange overvejelser, også nogle man ikke kan forudse, inden man går i gang,« siger Persille Schwartz, der er specialkonsulent ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), og som arbejder med projektet ’Pædagogisk arbejde med børneperspektiver’.
Hvem må være med?
»Billederne er børnenes udtryk, så rent etisk skal man selvfølgelig respektere børnene lige så meget, som man respekterer voksne. Man skal passe på ikke at overskride barnets grænser og krænke dets følelser,« siger hun.
Inden man går i gang, skal man overveje, hvem der må være med. Og hvad med dem, der ikke må?
»Børnene får mulighed for at give et lille stykke af deres virkelighed til de voksne. Hvem giver man så ikke lov til at komme til udtryk, og hvad gør det ved børnefællesskabet, at man giver nogle en særlig position? Og ved børnene godt, at de kan træde ud, hvis de ikke gider mere,« spørger hun.
Børnene ejer billederne
Man kan ikke antage, at børnene ønsker at være med. Derfor skal man spørge dem, om de har lyst, og samtidig overveje, om de forstår, hvad de siger ja til. Det er også vigtigt, at man er tydelig med hensyn til, at det er børnene, der ejer billederne.
»Helt basalt skal man spørge børnene, hvad man må bruge billederne til, og hvad skal man gøre ved dem. Må jeg klippe dem ud? Må jeg skrive på dem?« siger Persille Schwartz.
Børnene med i analysen
I analysen af barnets billeder er det også vigtigt, at barnet får mulighed for at udtrykke sig. Her skal man starte med at høre barnet, hvad det har taget billeder af. Måske er det noget helt andet end det, den voksne tror. På den måde kan barnet sige, hvilke bevæggrunde det har.
»Hvis vi ikke inviterer barnet ind i vores analyse af billederne, risikerer vi at træffe fejlslutninger og tage beslutninger, der ikke tager hensyn til børnenes ønsker og behov,« fastslår Persille Schwartz.
De kan lære os en masse
Man kan ikke se børnenes billeder som et ’quickfix’ til at inddrage børnenes perspektiv, understreger Persille Schwartz. Man må ikke tænke: Vi giver børnene et kamera, og så tager de nogle billeder, og så har vi inddraget deres perspektiv. Man skal i stedet se processen som en af mange muligheder for at inddrage børnene i institutionens dagligdag.
»Det handler om at prøve at se sig selv udefra og forsøge at se, hvad der er på spil i børnenes univers, så man kan skabe en bedre hverdag sammen. Vi skal forsøge at finde ud af, hvad børnene oplever. Det kan vi aldrig gøre hundrede procent, men det er vigtigt, at vi er nysgerrige. Børn kan lære os en hel del, for de ved ufattelig meget om, hvordan det er at gå i daginstitution,« siger Persille Schwartz.
3 råd fra eksperten
-
Hav etikken med hele vejen
Inden du går i gang, skal du rent juridisk have spurgt forældrene om lov. Men det er mindst lige så vigtigt, at du sikrer dig, at børnene ved, hvad de går ind til. Derudover skal du overveje etikken i det, du gør, hele vejen gennem projektet. En god start kan være at tænke ’hvordan ville jeg selv have det med situationen?’
-
Vær nysgerrig og ydmyg
Du skal lytte til, hvad barnet har at sige og spørge nysgerrigt ind til barnets oplevelse. Dermed kan du få mange nuancer og meget viden om, hvad barnet tænker, når I snakker om de billeder, de har taget. Du skal dog huske, at du aldrig kan forstå fuldstændigt, hvad barnet oplever.
-
Brug det til at lære om din egen praksis
Spørg ind til, hvad barnet tænker om billedet. På den måde kan du få mere information om, hvad barnet værdsætter i børnehaven, men du skal huske, at billederne kun er et øjebliksbillede og ikke en endelig sandhed. Du kan bruge det til at blive klog på dig selv som pædagog og de ting og initiativer, du sætter i gang.