Nu ser vi alle børnene

Det ville vi:
Vi ville skabe et kollegialt læringsrum med fokus på handlinger

Vi havde en hypotese om, at den enkelte pædagog reagerer og agerer forskelligt i pressede situationer, og at vi som kollegaer kan have svært ved at navigere i den forskellighed. Derfor ville vi skabe et rum for faglig udvikling, et kollegialt læringsrum, der kunne have fokus på den enkelte pædagogs øvebaner.

Det skulle være en didaktisk hverdagsmodel, hvor den pædagogiske praksis kunne udvikle sig til en konkret og operationel systematik i både planlægning, afvikling og evaluering af lege og aktiviteter. 

I det kollegiale læringsrum ville vi sætte fokus på handlinger frem for intentioner for at minimere de synsninger, som kan florere i en travl hverdag. Vi ville kunne dokumentere, at vi gør det, vi siger, vi vil gøre. Vi valgte legepladsen om eftermiddagen som vores ’analysearena’, bl.a. fordi det gik op for os, at nogle børn ikke vidste, hvad de skulle bruge legepladsen til.

Det gjorde vi:
Vi udviklede skemaer, der sikrer en pædagogisk samtale om alle børn

Martin Gertz fra konsulentvirksomheden Movedby Gertz guidede os igennem udviklingen af et aktionslæringsforløb og afprøvelsen af forskellige værktøjer, vi har bl.a. udarbejdet tre skemaer. Det første er et overblikskema, hvor personalet på begge stuer en gang om måneden gennemgår alle børn ud fra fem parametre. Skemaet hjælper os til at udvælge de børn, der har udfordringer i dagligdagen, samt til at planlægge og iværksætte konkrete tiltag for det enkelte barn. Tiltagene er inspireret af Morten Münsters AFL-design, som beskriver Adfærd, Friktion og Løsning.

I AFL-skemaet beskriver vi dernæst de udvalgte børns konkrete ønskede adfærd, hvilke friktioner vi antager, der påvirker, at vi ikke ser den ønskede adfærd, og hvilken løsning pædagogen skal afprøve.

I tilknytning til skemaerne har vi udviklet otte AFL-lege som f.eks. ’Bjørnen sover’ eller ’Se det lille tog’, hvor vi har beskrevet præcist, hvordan legen skal leges. Det vil sige, hvilket område af legepladsen vi leger på, hvad vi gør først, dernæst osv. Når alle medarbejdere leger på samme måde, sikrer vi fælles observationer af børnenes adfærd og kan iagttage, om der er friktion, og hvad friktionen kan handle om. Samtidig betyder planlægningen, at der er ro på, når vi går på legepladsen om eftermiddagen.

Det tredje skema er et registreringsskema, hvor vi noterer, om vi har set den ønskede adfærd hos barnet. Tilsammen er skemaerne og legene med til at sikre, at vi får en kvalificeret pædagogisk samtale om børnene baseret på et grundlag, der understøttes af data. 

Det lærte vi:
Nu bliver mikroindsatserne gjort

Før udviklingsprojektet gik vi ofte på legepladsen om eftermiddagen, hvor legen nogle gange blev lidt fantasiløs og ikke altid understøttede det enkelte barn. Det var ofte de ressourcestærke børn, som kontaktede personalet, mens andre trissede mere rundt. 

De systematiske tilbagemeldinger fra alle personaler i vores nye skemasystem lærte os, hvilke børn vi skulle rette opmærksomheden imod, og ’homebias’ til ’egen stues børn’ blev elimineret. Modellen har lært os en bæredygtig hverdagsdidaktik, hvor mikroindsatserne bliver gjort og ikke strander i hverdagslivets kompleksitet.

Det overraskede os:
Det er vigtigt at arbejde med konkretisering og ensartethed

Igennem processen oplevede vi, at det var svært at forblive konkrete i snakken og refleksionen med hinanden, når skemaerne skulle udfyldes. Specielt i beskrivelsen af det enkelte barn og dets ønskede adfærd faldt vi ofte tilbage til synsninger. Vi måtte minde os selv og hinanden om, at den ønskede adfærd skulle være så specifik og konkret, at en person udefra også ville kunne se den. Det kunne for eksempel være, at et barn skulle øve sig i at holde i hånd med de andre. Det er en specifik og konkret adfærd i stedet for noget mere ukonkret, som fx at ’barnet skal deltage i legen med de andre’.

Derudover fik vi øjnene op for, at vi afviklede aktiviteterne så forskelligt, at vi måtte skabe fælles rammer for selve afviklingen, hvilket vi fortsat arbejder med. 

Det efterlod projektet i praksis:
Vi har opkvalificeret den pædagogiske faglige snak

Projektet har skabt en mere systematisk samtale i den pædagogiske praksis, hvor vi ved hjælp af den didaktiske hverdagsmodel har kvalificeret den pædagogiske faglige snak om børnene. Vi fortsætter med at udfylde overbliksskema og AFL-skema samt at afvikle AFL-legene og udfylde registreringsskemaet.

Gode råd til andre pædagoger

• Brug skemaer til at operationalisere de pædagogiske og faglige snakke, så det bliver professionelt og ikke personligt.
• Systematiser hverdagen, og sæt udfyldelse af skemaer ind i mødeplanen.
• Vær opmærksom på, at holdbare forandringer tager tid og gøres bedst med små skridt og afmålte indsatser. 

Vil du vide mere?

Hvis du vil vide mere, kan du kontakte pædagog/stedfortræder Betty Christensen på mail cbel@aarhus.dk